mandag den 27. april 2015

Mandags-Hottie #44

Jeg ved godt der også var en mandag i sidste uge og ugen før det. Men samtidig var der en skægget irer, der var på visit i det danske, og ham valgte jeg i stedet at tage mig kærligt af (hvilket nu hvor jeg tænker over det, lyder en smule beskidt).

Det ændrer dog ikke på, at jeg lovede mandagsmanden ville gøre et come back, om end i en noget amputeret og lettere ustabil form. Jeg overvejer lidt at lade ham blive til en måneds ting, men i stedet prøver jeg lige at gøre ham nogenlunde stabil, før jeg gør ham til en sjældenhed.

Det virker måske ikke som om det kunne være et problem, men det er faktisk svært at finde en ny mand hver eneste mandag, fordi 1) jeg har åbenbart latterligt høje krav, 2) det er de samme mænd der bliver nævnt igen og igen i medierne, og 3) man prøver vel at ramme så bredt som overhovedet muligt. Jeg har derfor også overvejet om jeg skal inkludere den "symbolsk" lækre mand. En mand som måske ikke er lækker i en ordinær forstand (træd varsomt Heidi), men en mand som gør noget, siger noget eller symboliserer noget, der gør ham til en lækker person. Tænketanken kører på højtryk kan i nok høre, men fuck it. I dag får I i stedet bare en toplækker mand at kigge på.

Han er en af de mænd der bliver bedre med alderen. Han virker samtidig som en af de mænd, der bare er sådan helt generelt rare.  Han er flot, han er skøn, han er (for nogen) drømmemanden

Jeg giver jer, Mr. Patrick Dempsey. 

Her fra



Her fra



Her fra
God mandag damer! 

P.S. Tillad mig at være lidt kryptisk; Jeg bør måske tilføje et undskyld/I feel you.

tirsdag den 7. april 2015

Når byture bliver til altankasser

Jeg var på besøg hos Momma T i går. For fem år siden ville det besøg ende med at blive en lang samtale om weekendens byture, mænd, tømmermænd - krydret med en film her og der og en lille lur midt i det hele.

I går var vi i haven. Vi plantede blomster og rabarber i Momma T's krukker, vi så på, da Mini-V vaskede hans legetøjslastbil, og jeg fik fire kartofler med spirer med hjem, som jeg så kan plante i en krukke på altanen.


Halvdelen af de byture jeg er på nu, skal jeg overtales til, eller de skal ske helt spontant, ellers gider jeg simpelthen ikke (hyggestunder hos venner er en anden sag). Når jeg så endelig tager med i byen, vil jeg helst hjem senest klokken 3 (med pizza), for jeg gider ikke ligge i sengen hele dagen efter (det har vi sgu da hverdagene til).

Når man så har en kæreste oveni, så er man pludselig Gammel og Sat. Det må man egentlig gerne kalde mig, men jeg synes det er mærkeligt. Jeg vil hellere tage i byen klokken 22, finde en hyggelig bar og tage hjem klokken 2, og vågne omkring klokken 10 dagen efter og have det okay (okay det føles oftest som om der er flyttet et bryderhold ind på øverste etage). Jeg kan da også godt tage ud og danse, men så skal det være til halvfemser hits og med en filur (så holder vi stilen) i hånden - for så kan man sgu ligeså godt gøre det ordentligt. 


Jeg siger ikke, jeg er blevet gammel. Jeg siger heller ikke at jeg er blevet ældre (eller jo, det er jeg jo) eller mere moden (fuck no!). Jeg vil bare hellere bruge mine søndage på noget andet end at råbe porcelænsguderne op, mens jeg prøver at få styr på det lag af frotté der har indfundet sig på min tunge. 

Nu har jeg så besluttet, at det ligeså godt kan være altankasser, jeg går og pusler med på sådan en søndag. Man kan jo for helvede gro gulerødder og radiser i sådan noget skidt. Og der er ikke nogen der skal komme og sige, at det ikke er sejt at være semi-selvforsynende (jeg sagde semi!).


Ps. 
Jeg tager stadig en lur, når jeg besøger Momma T. Nu er det bare fordi jeg har tumlet med Mini-V. 

Pps.
Er der andre altankasse-entusiaster derude? Hvilke blomster er bedst (og nemmest) at holde i en altankasse?
Det er jo åbenbart sådan noget der interesserer mig nu.


mandag den 6. april 2015

Mandags-Hottie #43

Lige for tiden kører Buzzfeed en lille afstemning om lækre mænd. Det er jo ikke noget jeg går særlig meget op i, men altså lad dem nu have lidt sjovt. Jeg har i hvert fald ikke stemt i hver runde eller siddet klar når næste runde blev klar. 

De startede åbenbart med 64 flotte(ish) mænd, som så blev til 32, til 16, til 8, til 4 og nu 2. Jeg har jo ikke fuldt særlig meget med, så jeg vil da ikke kommentere på, at Tom Hiddleston slet ikke kom i betragtning på noget tidspunkt. Jeg vil ikke kommentere på den skandale det er, at Alexander Skarsgård ikke engang gik videre fra første runde, da han tabte til Josh Hutcherson. Nuvel han er da også meget pæn, men han er ikke en guddommelig, svensk vampyr. 

Jeg gider heller ikke kommentere på, at jeg endte med at blive bedt om, at vælge mellem Ryan Gosling og Matt Bomer - for når jeg nu ikke rigtig går op i sådan noget, så betyder det jo ikke særlig meget. (Jeg vil fandeme hellere bide min arm af end vælge mellem de to. Jeg tager dem begge.)


Men listen har da givet mig lidt at tale om, når nu jeg vælger ikke at kommentere på den skandaløse udvælgelsesproces. Det har ikke været nogen hemmelighed at mange af de velbevandrede og ældre amerikanske skuespillere, selv har fået et par børn. Men nogle af dem bliver nu engang holdt "hemmelige" længe nok til at når det er deres tid til at sole sig i rampelyset, så bider offentligheden sig i underlæben samtidig og udstøder et lille sultent suk, fordi de her børn aldrig skulle have været gemt væk. 

Det er også tilfældet med denne uges Mandagsmand. Dirty Harry har produceret et fandens flot afkom. Hans "Lucky (S)Punk" (Undskyld) har gjort hvad det skulle. 

Jeg giver jer, Mr. Scott Eastwood. 











God mandag!




lørdag den 4. april 2015

Hvor mange gange om dagen ringer du da til din mor?

Jeg snakker meget, det gør min mor også. Vi har altid enormt mange historier at fortælle, og vi vil gerne fortælle dem alle på en gang. Jeg ringer til min mor, når jeg har lyst. Det har ført til, at jeg nogle gange ringer 2-12 gange i løbet af en dag, andre gange ringer kun én gang i løbet af ugen. Det er jeg egentlig ikke flov over, det er bare sådan det er. Jeg ringer på alle tidspunkter af dagen, og starter altid med at spørge hvad hun laver. Det virker som om jeg er vildt høflig, og lige vil sikre mig, at jeg ikke har ringet på et dårligt tidspunkt, men altså... ligemeget hvad hun svarer, fortsætter jeg med at snakke. Ni ud af ti gange svarer hun, at hun er på arbejde, og mit svar er altid det samme: "Nå okay. Men det er bare fordi..." og hvis hun er heldig, er samtalen færdig på fem minutter, andre gange tager det 30.


Det er måske ret uhøfligt, men det bliver altså ikke lavet om. Jeg har prøvet (nej jeg har ej). Det kan bare ikke være anderledes. 

Men alle de her historier kan godt gå hen og blive lidt forvirrende. For som i måske nok selv har oplevet, så er der enkelte stikord i en historie, der minder modtageren af historien om ens egen historie, og pludselig bliver der fortalt to historier på en gang, og det er ofte den der råber højest, der vinder fortælleretten. 


For udefrakommende kan det derfor godt være lidt forvirrende at høre på os. For det er en masse halve historier, der på en eller anden måde, efter en masse "hey, jeg snakker nu." og "hvor kom jeg fra?" og "okay, så fortæl det hurtigt, så afslutter jeg bagefter.", bliver samlet og giver meget god mening for os begge. Tilsæt så lige en heftig sønderjysk dialekt, og så kan vi snakke om hvad som helst nord for Kolding og Øst for Lillebælt, uden der er nogen der fatter hvad der sker. 


Vores samtaler kan fortsætte uanset hvad der sker omkring os (og med os for den skyld). Det er derfor ikke unormalt at opleve mig der pludselig rejser mig, og løber væk, mens jeg råber: "Jeg skal skide, men jeg kan sagtens høre dig, bare fortsæt" (Ja undskyld). Og min mor? Ja hun fortsætter jo. 

Det er sikkert en sjovt, forvirrende, dumt og åndssvagt syn for folk udefra, men det har været sådan så længe jeg kan huske, og jeg ville egentlig ikke være foruden det. 

Og mine veninder har også lært og leve med, at jeg engang i mellem, midt i en telefonsamtale, skyller ud i toilettet og siger: "Ja, jeg havde dig altså lige med på toilettet." Det bilder jeg i hvert fald mig selv ind.