torsdag den 13. november 2014

Servicemeddelelse

Jeg ved godt, at jeg har glemt denne uges Mandags-Hottie. 


Jeg ved også godt, at bloggen har stået gevaldigt stille siden jeg rykkede til Irland, selvom det var meningen, den skulle være spækket med tips til Irland, og alle mulige fede oplevelser. 


I stedet bliver bloggen forsømt, og det er altså ikke med min gode vilje. Men ser I, der er sket noget. Det var på ingen måde meningen, og faktisk har det, indtil for nylig, forvirret mig gevaldigt. 

Jeg har mødt en mand. 
Faktisk mødte jeg ham, da jeg havde været her i præcis 2½ dag. 

Det havde nogle af jer forhåbentlig allerede regnet ud. Men det er altså min undskyldning - eller ikke min undskyldning, for helt ærligt, hvorfor skal jeg undskylde for, at befinde mig i en af de der kvalmende kærlighedsbobler? 

Anyways, jeg har læst et sted, at når man møder en ny, og alt er meget nyt, så daler produktiviteten gevaldigt i de første par uger/måneder - så det er altså "problemet". Jeg har mødt en mand, som jeg virkelig godt kan lide, og som heldigvis også rigtig godt kan lide mig. Og det bedste af det hele? Han er så irsk, at det halve kunne være nok; jeg får aldrig nok af den accent. 

Han er også musiker (jeg praler lige lidt). Mine veninder har kaldt det "P.S. I Love You" - uden hjernetumoren naturligvis, Jeg kalder "skønt!". 

Så mit fravær er egentlig ganske simpelt. Det skyldes noget så kvalmende som lykke. Jesus Kristus, hvem skulle have troet det. 



Ps. Jeg er dog ikke helt væk. Inden længe dukker jeg op i et gæsteindlæg hos Søs. Ligeledes skulle mit navn meget gerne stå i by-linen på en artikel i "Forfatteren" snart. 

Pps. Bare rolig, jeg er stadig et bittert og sarkastisk menneske. Det ændrer regelmæssige kys og kram fra en sød irer ikke på. 

2 kommentarer:

  1. Og han kan allerede tale så fint dansk! :D <3

    SvarSlet
  2. Man skulle simpelthen have vidst at man bare skulle flytte til Irland for at finde en respektabel mand, så var jeg flyttet for længst!

    SvarSlet