tirsdag den 26. august 2014

Meanwhile in Denmark

 "I har mistet mange kunder fremadrettet på denne konto.. jeg vil ikke støtte jer mere. virkelig dårlig stil. Vi har ikke set en eneste på siden der har sagt de har fået en vase."

"er der en eneste som har fået købt en?? så giv jer til kende? Sidder her med en grim følelse af at være blevet taget ved næsen"

"Sidder med en underlig følelse af at det er Imercos egne ansatte / ansattes familie der ejer dem?"

"det er bare ikke iorden man.. Imerco der er utrolige mange hvor knappen " læg i kurven " aldrig virkede og man ikke kunne komme videre... det er så dårlig stil man... er så skuffet over jer... og vi er nogen som ikke engang kan logge ind på vores login... !!!! TOTAL DÅRLIG SERVICE...."

Jeg har brugt min formiddag på at kigge lidt på Imercos facebookside. Jeg burde have købt popcorn og cola til den oplevelse.

Jeg forstår at nogen mennesker er samlere. Jeg forstår godt at nogen mennesker sidder i lange køer, for at købe en bestemt ting. Jeg er med på, at man kan gå så meget op i noget, at bølgerne en gang imellem kan gå lidt højt, når det så ikke lige går efter ens hoved.

Jeg kan blandt andet fortælle om dengang, jeg mumlede "Kælling" efter søde Rikke, bare fordi hun scorede billetter til Harry Potter and the Deathly Hallows - del 1, før jeg gjorde. Hun hørte det vist ikke, men jeg fortæller det nu, for lige at understrege en pointe (sådan lidt i hvert fald).

Jeg er altså helt med på, at man ikke altid kan holde hovedet koldt. Men lige nu er der altså folk der lover bål og brand, fordi Imercos hjemmeside gik ned igår. Serveren kunne ikke holde til at der var 16.000 mennesker der ville købe den samme vase på samme tid.

Der er utrolig mange (voksne) mennesker, der ligefrem lægger op til, at Imerco aldrig har haft de vaser. De er blevet fordelt mellem de ansattes venner og familie. Der er mange der mener at det her blot er et PR-stunt fra Imercos side, for at få trafik på sin hjemmeside. Jeg har ingen ord.

Man kan måske argumentere for, at Imerco burde have forudset det her, fordi lige den vase har været særdeles efterspurgt. Men så igen, stakkels Imerco er jo slet ikke vant til al den opmærksomhed; jeg tror endda der findes små og mellemstore bloggere der på en god dag, har flere hits end deres hjemmeside plejer at have.

Jeg vil ikke smide den åbenlyse argumentation på bordet: Det her er first world problems - der er hele Gazakrisen, krigen i Syrien og ISIS vinder kun mere støtte rundt omkring, måske burde vi fokusere på det i stedet.
Men sagen er den, at jeg synes lige dét argument er særdeles åndsvagt. Jeg har altid ment, at de ting man holder op imod hinanden, burde ligge bare tilnærmelsesvis tæt på hinanden, og man ikke ligefrem sammenligne ISIS med en fucking jubilæumsvase.

Man kan derimod prøve at appellere til folks fornuft, men jeg kan se, at der er rigtig mange mennesker der allerede har prøvet med den strategi, det har tydeligvis ikke virket.

Jeg kan godt se at det da egentlig er en flot vase. Jeg kan godt se det tiltrækkende i at eje noget der er "limited edition". Jeg kan godt se at dette var en chance for, endelig at eje noget Kähler som alle andre ikke har. Jeg kan godt se at lige den vase har en sær tiltrækningskraft.

Men øh.. Det. Er. En. Vase. 


Ps. Nej, jeg ejer ikke selv en eneste Kähler dims, men jeg har været på udkig efter en til min mor. Det kommer ikke til at ske. Jeg må hellere boykotte Imerco nu. 



mandag den 25. august 2014

Mandags-Hottie #28: With a Twist

Det er mandag. Det er den sidste mandag i måneden, og vi ved hvad det betyder. Vi skal have et af jeres, måske mine egne, personlige (og måske pinlige) crushes på bordet.

Udover at være den sidste mandag i måneden, er dette faktisk også min sidste mandag i Danmark i et godt stykke tid. På fredag rykker jeg nemlig til Irland. Det er på en og samme tid ekstremt skræmmende og fucking fantastisk. Jeg håber selvfølgelig i stadig vil følge med, selvom jeg nu sidder i et andet land. Vi ved jo godt alle sammen, at en sådan luftforandring sikkert fører til en helvedes masse akavede situationer og fejltrin fra min side af.

Men, i dag skal vi snakke mænd - i må høre mere om Irland en anden dag. Mændene er vigtigere, det er jo mandag.


Denne uges hottie kommer courtesy of skønne Bianca fra Trylleformuleringer. Hun har ikke så meget nomineret ham, som hun har nævnt mit navn i samme sætning som hans. Jeg tolkede det dog som en indirekte nominering. Desuden var hun meget specifik omkring hvilken rolle denne mand spillede, der gjorde ham skøn. Faktisk tror jeg, hun sagde: "At det var den flotteste mand hun kunne komme i tanke om". 

Så jeg giver jer denne uges hottie with a twist, Hr. Søren Pilmark som Gøngehøvdingen. 

Jeg tror måske det har noget at gøre med, at han er en rigtig mande-mand. Altså han virker lidt som typen der brøler meget. Han kan fange mad til dig, han kan banke hvem der end truer dig, og han er bare en mand. Sådan en af dem med hår på brystet og forsøgergen (igen, skal jeg undskylde til feministerne - nogen gange har en kvinde bare brug for en mand - og øh det kunne jeg godt bruge for tiden).





Jeg kan altså sagtens følge Biancas tankegang. Men jeg er endnu mere med på vognen når vi snakker om den rigtige Søren Pilmark. Jeg synes der er noget over ham. Jeg tror det er stemmen. En mands stemme kan gøre en kæmpe forskel. Tænk over det; der er ingen af jer, der ville lade L.O.C tale bukserne af jer, hvis han lød som en mus på helium - for han er sgu da egentlig ikke særlig pæn. Men fordi hans stemme lyder som en blanding af Morgan Freeman og glidecreme, så er vi der sgu med det samme. Jeg er i hvert fald. 



Desuden, hvem kan ikke elsker en mand der har den skønneste bromance kørende med en bamse. 


Og jeg har selvfølgelig googlet manden nøgen, men der er ikke noget at finde. Det tætteste jeg kom på, var det i ser nedenunder. Men det er okay, for det gav os lige lidt ekstra. Hr. Lie Kaas og Hr. Mikkelsen.


God mandag! 

Ps. Så i det? Jeg nåede det fandeme, på den rigtige dag og alt muligt.
Stående klapsalver er vist på sin plads her. 





fredag den 22. august 2014

Denne Weekend i Odense: Litteratour

En af myterne om Odense, er, at der aldrig sker en skid. Byen har intet kulturliv, og byen dør når butikkerne lukker.

Well, jeg har boet her i fire år, og det er løgn. Der sker en masse, problemet er bare, at der ikke bliver reklameret særlig godt for de virkelig fede ting, ligesom mange af tingene sker samtidig. 

Derfor er der i denne uge og weekend både HCA festival og Spoken Word festival. Og for at det ikke skal være løgn, har jeg været med til at arrangere noget uafhængigt af de to festivaler: Litteratour - den rullende bogbus. 

Præmissen er, at bussen (som egentlig er en bil) kører rundt i det danske land i sensommeren. Litteratours mål er, at sprede den danske litteratur og dens muligheder til hele Danmark.
I kraft af min tidligere praktikplads ved Dansk Forfatterforening, fik jeg lov til at komme med bag kulisserne og endda planlægge en del af touren selv - på papiret hed det sig, at jeg var "direktøren for det hele i Odense"; undskyld mig mens jeg praler. 

Nu er tiden kommet, og i aften løber det første arrangement af stablen. Fordi der allerede sker så meget andet litteratur-relateret, har der selvfølgelig været lidt problemer med at finde forfattere nok. Derfor vil jeg skynde mig at sige, at skulle der være nogen af jer, der skriver selv, kender nogen der gør, slammer eller lægger musik til allerede kendte digte og lignende, så er i mere end velkomne til at kontakte mig (min mail er under kontakt-fanen), jeg kan sikkert godt finde plads til jer, og vil hellere end gerne give chancen til de "up and coming" (det er jeg jo for helvede selv) - der er plads allerede i aften og i morgen eftermiddag. 

Nedenfor følger programmerne, selv hvis i ikke er interesseret i at læse op, så synes jeg i skal kigge forbi, hvis i alligevel er i Odense. Det bliver vildt hyggeligt. 

Ps. Kryds lige fingre for at vejret er skønt i morgen, der skal vi være udendørs. 

Lille programændring: Christian Nørgaard læser kun op lørdag.  

Udvidet program: Mikkel Damborg læser også op søndag

torsdag den 21. august 2014

Mrs. Potter?

Fra tid til anden siger eller gør jeg ting, der får mig til at tænke: "Hvor får du det fra, Heidi?". Jeg kan fundere over de her ting i lang tid, men jeg stopper altid i det sekund jeg kommer hjem til min mor. Pludselig er det meget tydeligt hvor jeg får det hele fra.


Det bedste eksempel jeg kan komme med, er kendisser. Min mor er mindst ligeså besat af andre menneskers liv som jeg er. Især de mennesker der er "i bladene", som min mor kalder det. 

Min mor er dog mere obs på de danske kendisser. Hun har således et signeret billede af Linse Kessler stående i sin lejlighed - et billede min storebror og jeg skaffede til jul. Før i tiden kunne hun finde på at ringe og spørge om jeg havde fået set det seneste afsnit af Familien på Bryggen, og hvis jeg ikke havde, så havde vi ikke noget at snakke om, før min mor havde gengivet aftenens afsnit. 
Hvis hun fandt ud af, at jeg havde spottet en kendis i bybilledet, og ikke ringet til hende med det samme, så faldt der ikke ligefrem brænde ned, men Mutter Skrap var ikke tilfreds. 

Så hele den her besættelse af kendisser, deres liv, deres gøren og laden kommer vel egentlig fra min mor (sådan smider man ansvaret fra sig). Og for nylig blev det tydeligt igen. 

Min mor fandt ud af at "ham der spiller Harry Potter" (hun er ikke så stærk i navne), havde været i Danmark. Uheldigvis for mig var det mens jeg var i Sverige. Min mor kunne med det samme sætte sig ind i min smerte - min storebror var noget mere uforstående overfor problemet. 

Men min mor er en klog dame. Hun lagde hurtigt to og to sammen. For, og det her er løst citeret, "Han er jo fra England, så må han da også komme til Irland engang imellem, det er jo ikke så langt væk, du kan også tage til England, hvis det skulle være. Så kan du møde ham, og så bliver i gift. Han er nemlig 25, ik? Det er da ikke så ungt. Det er da det vi gør. Det er da kun passende at du bliver gift med Harry Potter."

Jeg tror, det her er min mors version af et arrangeret ægteskab. 

Mor har talt. 

Jeg havde ikke hjertet til at fortælle hende, at Daniel Radcliffe faktisk bor i New York, vist nok allerede har en kæreste, og at jeg, hvis jeg skal være helt ærlig, foretrækker Matthew Lewis - alternativt Rupert Grint. Nej fuck it, dem begge to. Sgu! 


onsdag den 20. august 2014

Mandags Tirsdag

Min tirsdag morgen var meget begivenhedsrig. Jeg stod op som enhver anden morgen, og ville som altid have morgenkaffen foran computeren, så jeg kan bladre lidt rundt på Facebook, Politiken og Ekstrabladet. Jeg nåede dog ikke så langt, for jeg havde ikke set den kop kolde kaffe der stod ved siden af min computer. Jeg væltede selvfølgelig koppen, og selvom koppen stod i en vinkel, der gjorde det en hel del nemmere, at falde væk fra computeren, så væltede den selvfølgelig den anden vej, direkte ned i tastaturet.


Hurtigt fyldtes mit tastatur med kaffe, mens jeg kunne se hjælpeløst til. Da chokket havde fortaget sig, og jeg havde fået opbrugt dagens kvote af bandeord, skulle det hele gå stærkt (jeg taler selvfølgelig af erfaring, fordi jeg er en idiot).

Håndklæder, viskestykker og hårtørrer kom i brug, og det så ud til at lykkes. Fordi jeg har hældt drikkevarer ned i et tastatur på en computer før, vidste jeg godt, at der ville være lidt problemer den første times tid, så jeg fortsatte ufortrødent med at genstarte og tørre, genstarte og tørre, genstarte og tørre, for i mangel af kat, mand, barn, hundehvalp og vanilleis, er min computer min store kærlighed.


På et tidspunkt så alt ud til at være helt okay. Min store kærlighed åbnede øjnene og glimtet var tilbage på skærmen. Jeg smilede saligt, og besluttede mig for at give et sidste skud livreddende førstehjælp, blot for at være sikker. 

Men min store kærlighed vidste godt at den faktisk var helt gal. For at råbe mig op, gav den mig den værste besked i verden: "the blue screen of death", for kort efter at give mig stød, som for at understrege en pointe. Til sidst sagde den en mærkelig klikkende lyd, som jeg senere har fået oversat til: 


Jeg var i chok, og vidste ikke hvad jeg skulle gøre nu. Det var alt for tidligt. Vi havde jo kun haft halvanden måned sammen. Efter et kort blackout forårsaget af ustyrlig sorg og raseri, ringede jeg rundt til et par veninder, bearbejdelsen af min sorg kunne ligeså godt begynde med det samme. 


Og jeg må sige, at mine veninder har vist sig at være rigtig gode. De vidste præcis hvad de skulle sige, og de kunne også sagtens regne de ting ud, jeg ikke sagde. 

Veninde 1: Hvad er der sket?
Heidi: Min store kærlighed er død.
V1: Hvad skete der?
H: .....
V1: Spildte du kaffe i den?
H: Jaaaahaaaaaa. Hulke, hulke. 

Veninde 2: Er du okay?
H: Ja, altså i sidste ende er det jo bare en computer.
V2: Har du grædt?
H: En lille smule. 

Veninde 3: Nu er du ikke gået amok vel?
H: Slap af, nej da.
V3: Har du kastet med noget.
H: ....
V3: Heidi?
H: En kop. Men den gik ikke i stykker. 

Herefter gik jeg hurtigt i Damage Control Mode, som man jo gør. Så da jeg ringede til forsikringsselskabet, var jeg selvfølgelig helt kølig. 


Heldigvis er mit forsikringsselskab lidt ligesom Disney Land. Du er skeptisk til at starte med, men du bliver alligevel taget imod med åbne arme (har jeg hørt). Du skal ikke bekymre dig om noget, og lige pludselig har du fået en helt ny computer inden for 5 timer. Og når folk spørger, hvordan du har det? 


Minderne lever dog stadig. 

tirsdag den 19. august 2014

Mandags-Hottie #27

Jeg har overvejet om det måske var en idé, at omdøbe disse indlæg til "start på ugen Hottie", men det andet klinger bare bedre, og desuden var jeg virkelig blevet god til at få de her lavet om mandagen, men det skal jo gå galt på et tidspunkt (eller mange), og igår var en af dem.

Jeg ville ønske jeg havde en god undskyldning, men det har jeg ikke rigtig. Eller.. Jeg havde en masse ting jeg burde gøre igår, der var også mange ting jeg skulle gøre. Mandagsindlægget var en af de ting jeg kunne gøre, og jeg kunne ikke rigtig retfærdiggøre overfor mig selv, at jeg researchede nøgne mænd, når jeg ikke engang kunne skrive en mail eller en eksamensopgave eller to.

I dag havde jeg til gengæld alle mulige intentioner om, at få smidt mandagsindlægget afsted i god tid, faktisk i så god tid at jeg måske endda kunne nå to indlæg i dag. Men altså.. jeg startede min dag med at hælde kaffe i min computer, og efterfølgende kortslutte lortet, så jeg skulle ligesom lige snakke lidt med mit forsikringsselskab (som forresten er awesome, og allerede har sørget for en ny og bedre computer). Dermed kunne man måske argumentere for, at jeg faktisk skriver indlægget på den helt rigtige dag.

For den oprindelige tanke var jo, at nøgne og flotte mænd gør en nedern dag bedre; de fleste mennesker hader mandag, så jeg valgte mandag. Men i denne uge faldt min mandag altså på en tirsdag.

I. Am. Off. The. Hook!


For tiden spreder #icebucketchallenge sig som en steppebrand på internettet. Kort og godt går det ud på, at du smider iskoldt vand ud over dig selv for at skabe opmærksomhed omkring ALS (Lou Gehrigs disease), og så må du nominere andre til det samme. Hvis du ikke ønsker at smide vand ud over dig selv, skal du donere et beløb til ALS forskningen. 

Mange kendisser er hoppet med på bølgen, Oprah, Chris Pratt, Anna Kendrick og mange andre. De fleste vælger både at donere og smide vand ud over sig selv. På den måde får de skabt opmærksomhed omkring sygdommen, og de nyder unægteligt godt af den goodwill de bliver stemplet med i samme ombæring. 

En skøn mand har beæret os med en sådan video. Endda en hvor han, i bedste miss wet t-shirt stil, har en hvid t-shirt på, der bliver gennemblødt af iskoldt vand. Jeg takker ham, og giver ham en velfortjent plads på podiet hos de andre mandags mænd. 

Tom Hiddleston. 








 


God mandag tirsdag! 

tirsdag den 12. august 2014

Og så gik luften ud af den svenske ballon

Hvis jeg selv skal sige det, så har jeg egentlig altid ment, at jeg da egentlig var meget godt med. Hvis jeg blev bedt om at være helt ærlig, ville jeg nok endda vove at påstå, at jeg nok lå et godt stykke over middel, hvis man altså snakkede om intelligens og des lige. 

Ja, i må undskylde selvfedmen, men jeg piller mig selv ned lige om lidt. 

Bare rolig. 

Jeg er til gengæld også klar over, at det der med sociale færdigheder ikke kommer lige så nemt for mig - altså jeg er blevet en hel del bedre, men jeg er stadig lidt for voldsom til manges smag, og jeg har nok brændt flere broer end gennemsnittet ved bare at være noget så simpelt som mig selv


Men det har jeg egentlig affundet mig med, og det er vist ikke så slemt som det plejer at være. 

Anyways vi behøver ikke tale mere om mine sociale færdigheder, eller manglen på samme. For jeg startede jo med at prale lidt. Det er sgu de færreste der stiller sig op og siger: "Jeg er faktisk ret klog. Jeg ved faktisk ret meget." 

Men hende har jeg vel altid været; jeg har aldrig været bleg for at sige sådan, ligesom jeg heller aldrig har været flov over at indrømme, at jeg også kan tage fejl. Det kan vi jo alle. 

Men ens opfattelse af egen intelligens kan hurtigt ændres, som når man glemmer hvordan en dør skal åbnes (har jeg hørt), eller som i dag når man får udleveret en eksamensopgave på svensk der skal omhandle det svenske sprogOg i morgen får jeg udleveret endnu en opgave på svensk om svensk litteratur. Måske var min deltagelse på det her kursus ikke helt gennemtænkt. 


Fuck mig. 

Men hey, stay tuned.. Så vidt jeg husker, er i ret glade for mine frustrerede eksamensindlæg. 
Well, de starter nu. 

Ps. Selvfølgelig var min deltagelse på det her kursus gennemtænkt, jeg er bare pissehamrende-fucking-lorte-pikke-pisse-rocker lidt frustreret lige nu. 


mandag den 11. august 2014

Mandags-Hottie #26

Åh hvilken mandag. Efter en weekend dedikeret til seriøs svensk turisme, har jeg haft ufatteligt svært ved at vågne ordentligt op i dag, og for at være helt ærlig, så tror jeg ikke, jeg på noget tidspunkt har været helt på toppen i dag. 

Men okay, jeg er i Sverige, jeg er i live og jeg har internetadgang og amerikansk netflix - livet er ikke det værste man har. 



Denne mandag markerer begyndelsen på enden for mit svenske eventyr. Jeg tager mod det danske på fredag, men det skal ikke stoppe mig fra at hylde alt hvad der er svensk lidt endnu. Lad os derfor gøre brug af den gode gamle (og lidt glemte) associationsleg. 

Sidste uge i Sverige - Sverige - Svenske mænd er pæne - Svensk mand - Jeg er en prinsesse - Carl Philip er min prins - Sofia step down - Carl Philip er min. 








Jeg følte mig lidt mere beskidt end jeg plejer, da jeg begyndte at google [Prins Carl Philip nøgen], men hvad gør man ikke i researchens navn.  

God mandag de damer! 



fredag den 8. august 2014

Efterårsbarn

Jeg er født i efteråret. Det er ikke noget jeg tænker over i dagligdagen, men når vi når til sommeren, så bliver det tydeligt, at jeg bare ikke er skabt til sommerperioden (jeg aner ikke om det har nogen sammenhæng med hvornår på året jeg er født, men det passer så fint til overskriften, så det bliver her).

For det første bliver jeg solbrændt helt abnormt hurtigt. Jeg smører mig troligt ind i solcreme hver eneste dag, og selvfølgelig også flere gange om dagen. Men lige lidt hjælper det; min ryg, mine skuldre og mit bryst bliver rødt - heldigvis bliver jeg aldrig helt rød, men det er stadigvæk en smule træls.

Især når man tilføjer, at jeg på ingen måde kan få farve på benene (med mindre jeg ligger helt stille i solen i 8 timer i streg, tre dage i træk med faktor 2 på benene i en liggestol på Cuba - trust me, I tried). Så jeg ligner lidt noget der er løgn her i sommermånederne. Jeg har masser af farve foroven, intet på maven og kun en lille bitte smule på benene - tænk trefarvet is, jeg er et syn for guder.

Derudover er jeg den heldige indehaver af en solid omgang høfeber. Det har jeg fortalt lidt om før, så jeg vil ikke gå så meget i detaljer, men vid at det er et fucking helvede og at jeg minimum ti gange hver sommer, er pissehamrende bange for, om det måske alligevel er muligt at kradse sine egne øjne ud, selvom man ikke er på lsd.

Men det der virkelig får bægeret til at flyde over for mig, når vi taler om sommeren, er det faktum at jeg åbenbart dufter vildt godt.

"Men hov, det er da ikke et rigtigt problem, heldige dig, du lugter ikke af sved."
Wait for it.. 

Jeg er myggenes go-to-guy, hvepsene er også unormalt glade for mig og jeg ligner, på en god dag, en der er væltet på cykel og har fået en masse blå mærker. På en dårlig dag ligner det en blanding af byldepest og spedalskhed.

Så sent som igår aftes fløj der en hveps ind på mit lille svenske værelse. Jeg gik selvsagt i panik og greb en bog, en sko og en banan (ja det gik måske lidt stærkt). Jeg smed hurtigt bananen fra mig igen, fordi jeg tænkte, jeg ikke behøvede at friste skæbnen endnu mere ved at bære rundt på noget sødt.

Hvepsen blev dog imidlertid væk, så jeg besluttede mig for at slukke alt lys (det er slet ikke så dumt som det lyder), for så at tænde det igen femten sekunder efter, med det håb at hvepsen ville søge mod lyset. Jackpot!



Men så panikkede jeg lidt, og turde ikke gøre noget, så jeg gemte mig på badeværelset i et minuts tid (okay ti). Da jeg var faldet til ro, gik jeg i krig igen. Hvepsen sad helt stille på væggen, endda indenfor jeg-slår-dig-ihjel-med-denne-svenske-bog rækkevidde. Men jeg turde ikke, for hvad nu hvis jeg ikke ramte rigtigt, og den bare blev sur i stedet, så var jeg jo først rigtigt på skideren.

Et kort øjeblik overvejede jeg at sove på badeværelset, men netværkskablet kan ikke nå derud, så den døde hurtigt, fordi.. netflix.

Til sidst åbnede jeg døren ud til gangen, slukkede alt lys i værelset og tændte alt lys ude på gangen - den ville jo unægteligt søge mod lyset igen.

Det gjorde den også, efter 25 minutter. 

Det er lidt svært at forklare til en masse svenskere, hvorfor man sidder (bevæbnet) på kollegiegangen og skuler olmt ind på sit værelse. Men jeg gjorde et forsøg (de så meget skræmte ud). Da hvepsen endelig kom ud, fløj den selvfølgelig direkte ind i ansigtet på mig. Klip til mig, der løber ned af gangen og ender med at løbe ind i en glasdør (som jeg sværger stod åben lige før). 

Anyways, hvepsen fløj ud, og jeg glæder mig til efteråret. 

Kom sol, kom sommer, kom.. fuck dig. 

Er jeg den eneste med sommer-problemer? 


torsdag den 7. august 2014

Tinder på svensk

Mange af os er faldet i Tinder-fælden. Jeg faldt i under heftigt gruppepres og med en seriøs promille. Men siden er jeg varmet op overfor konceptet.

Det er på en og samme tid helt fantastisk sjovt, men også fucking skræmmende. Det er skræmmende hvor overfladisk man kan være, når man ikke har andre valg (desuden har jeg vist allerede udstillet hvor overfladisk jeg egentlig kan være).

Men det er nu mest sjovt. Det er sjovt at se hvor "kreative" mændene kan være, selvom et par af mændene altså tager den lidt for vidt.

Seriøst, hvem højreswiper på en mand, der står med et samuraisværd i hånden og ligner en seriemorder, der vil hugge hovedet af dig og senere fryse dig ned i portionsstørrelser? 

(Jeg gjorde, men det var en fejl). 



Der er mange ting mænd ikke skal gøre på Tinder. Miriam og Kira har allerede skrevet lidt om det - og jeg er vist ikke den rette til at lave retningslinjer for mediet, for jeg bryder sikkert også samtlige 'regler' derinde. 

Tinder kan være en fest, men det kan også være et mareridt. Desuden virker det til, at den ledige pulje af gode mænd støt og roligt skrumper ind til en alarmerende lille størrelse. 

Med mindre altså du tager til Stockholm, her er Tinder en fest hele fucking tiden. Her er ikke andet skønne (eller måske bare fotogene) mænd. Jeg laver seriøst ikke andet end at højreswipe, og jeg vil frygtelig gerne mødes med dem alle. 

Jeg er åbenbart en lille smule slutty på den anden side af Øresund. 

Her er nu skønt. 


mandag den 4. august 2014

Mandags-Hottie #25

Mandage er faktisk slet ikke så slemme, når man vågner i Stockholm og solen skinner. Men sådan en mandag kan naturligvis sagtens blive bedre - med mindre jeg var vågnet i flotte svenske Skarsgård-arme (så havde jeg nok bare barrikeret mig på mit værelse sammen med ham, og i havde aldrig hørt fra mig igen). 


Når man sådan sidder i Sverige og skal følge et rimelig intensivt kursus i sprog, litteratur og kultur, så har man ikke rigtig tid til andet end at læse, gå til undervisning og sove.. skulle man tro, 

For jeg vil mene at det blot handler om at have sine prioriteter i orden, således at pligter kan kombineres med det man holder allermest af. 

Derfor er der ingen af jer der behøver at frygte for mit velbefindende. Jeg får stadig mit daglige netflix-fix, bare ikke så meget som jeg plejer. Det betyder at min besættelse af det overnaturlige, engle, dæmoner og urimeligt flotte brødre ikke er blevet mindre. Tværtimod. 

Med andre ord er der kun én bestemt mand der kan få denne uges Mandags-Hottie plads. En mand med seriøst flotte øjne, en mand der bærer en trenchcoat som ingen anden, en mand der er meget mere end en mand. 

Misha Collins. 

 









God Mandag!