onsdag den 28. maj 2014

Mandags-Hottie: Soundtrack

Jeg kunne sikkert skrive en hel roman her, hvis jeg altså først kom rigtigt i gang, det tog nemlig lidt overhånd for os - vi blev bare lidt begejstrede, forstår i. Så for jeres skyld, stopper jeg mig selv; det her kan nemlig siges med meget få ord. 

DJ Lægekone og Heidi præsenterer... 
Mandags-Hottie Jinglen. 


Tak til Stinna aka DJ Lægekone. 

Ps. Jeg har jo aldrig sagt, jeg kunne synge. 

Pps. Som altid er det en god idé at skrue lidt op for lyden; jeg befinder mig ellers altid i et ret højt toneleje, men ikke på nettet åbenbart. 

Ppps. Jeg ved godt det er åndsvagt - men altså.. hvad havde i regnet med?

tirsdag den 27. maj 2014

Mig og Min Mave, lidt om LCHF

Mit system er.. øøøh.. skrøbeligt - for at sige det på en ikke-kvalme-fremkaldende måde. Jeg skal passe gevaldigt på med hvad jeg spiser, hvornår jeg spiser det og særligt hvor meget af det jeg spiser. Jeg har prøvet diverse 'kure', diæter og hvad har vi ikke alt.

Jeg har prøvet at lade være med at spise gluten, som i overhovedet. Det virkede ikke, og desuden blev det til en mindre byvandring, når jeg skulle handle.


Jeg har også prøvet at holde mig helt væk fra kød - men altså.. kylling. Så den døde ret hurtigt. Jeg gider ikke til at liste alle de forskellige ting, jeg har prøvet op - for jeg prøver at holde det her indlæg på et niveau, hvor i ikke tænker "Wow Heidi, TMI". 

Men én anbefaling gik igen og igen rundt omkring. "Du burde gå med på LCHF." Jeg nægtede i lang tid, for det er rockerdyrt at være med på den vogn, og jeg havde prøvet én gang. Eller når jeg siger, jeg havde prøvet det, mener jeg, at jeg regnede på det og kom frem til, at det simpelthen var for dyrt (ligesom Miriam gjorde). 

Desuden.. chips. 

Men efter at have fået smidt den anbefaling i hovedet et utal af gange, besluttede jeg mig for, at give det et skud. Koste hvad det ville (også mine kære chips).  

Jeg kiggede med hos Xenia - som laver det lækreste mad, alt sammen efter LCHF foreskrifterne (sådan mere eller mindre i hvert fald). Jeg blev helt varm i mit sønderjyske hjerte, da jeg så, at man sværger til piskefløde og ikke madlavningsfløde. Da jeg så at bacon og, sidst men ikke mindst, smør også spillede en stor rolle, var jeg solgt. 


Begge billeder er Xenias, ikke mine; min mad ligner altid opkast. 
Så jeg gik glad med på vognen. Jeg købte ind, jeg planlagde, jeg kokkerede og jeg spiste. Jeg fulgte foreskrifterne, og jeg gik rigtig meget på toilettet, gjorde jeg. 

Jeg tænkte at LCHF, som enhver anden ny diæt, krævede lidt tilvænningstid, så jeg købte ind, jeg planlagde, jeg kokkerede og jeg spiste. Jeg fulgte foreskrifterne, og jeg gik rigtig meget på toilettet. Så begyndte jeg også at google lidt, for var det her virkelig så normalt? 

Folk snakkede om at det bare var lidt overgangsbesvær; det ville gå over igen. Men det gik ikke over. Overhovedet. Faktisk fik mig og min mave det rigtig dårligt. Min mave havde det værst, jeg havde det bare lidt som om, jeg havde levet af oksekød i en måned (det kan jeg slet ikke spise). 

Jeg fortsatte dog trofast med mit LCHF eventyr, og jeg fortsatte med at gå meget på toilettet. Jeg var tiltalt af de mange lækre hashtags der følger med en sådan diæt, fx. #medfedtskalfedtfordrives og #jegtabermigafdet. Med det i baghovedet gik jeg i gang med at købe ind, planlægge, kokkere og spise. Og så fortsatte jeg med at gå rigtig meget på toilettet. Virkelig meget. 


Det er stykke tid siden jeg sådan rigtig gav op. Jeg prøvede at holde fast, og 'snyde' lidt en gang imellem med et lille stykke brød (med masser af frø og kerner selvfølgelig). Men langsomt måtte jeg sande, at LCHF nok bare ikke er for mig. 

Sagen er den, at jeg hellere vil veje fem kg for meget, spise en pose chips og så slippe for at have tyndskid hele tiden. 

Til de sarte: Sorry, not sorry. 

mandag den 26. maj 2014

Mandags-Hottie #15: With a Twist

I dag har mit lille projekt kørt i 15 uger (nogenlunde regelmæssigt). Så jeg tænkte at det måske var på tide med en lille opdatering/fornyelse af projektet. Jeg beder jer jo tit om at nominere en mand, hvor jeg tillader mig at sige nej tak, hvis ikke manden ikke er på min "Ku' Godt Liste". Men det laver vi om på nu.

Hver fjerde Mandags-Hottie vil være en af jeres mænd. Jeg skriver stadig indlægget, men en af jer bestemmer manden. Jeg må ikke skrive (med så mange ord i hvert fald) at manden er grim eller forfærdelig. Hvis i læser med hos Miriam, så kig på hendes indlæg om hemmelige crushes; det er 'flotte' mænd i den stil vi snakker om. 

Det bliver lidt af en øvelse for mig, fordi jeg for en gangs skyld ikke kan skrive det første der falder mig ind. Jeg skal gøre den mand det nu bliver til en decideret Mandags-Hottie. Mine google-skills kommer på den ultimative prøve, og jeg skal, koste hvad det vil, få den mand til at fremstå lækker. Jeg kan ikke garantere, at det ikke vil være muligt, at læse min egentlige holdning mellem linjerne, men jeg tænker det ikke gør noget. Jeg læste engang, at der er noget flot/lækkert ved alle mennesker, det handler bare om at finde det - og hvis den flotte ting, er en fregne der er formet som et jordbær, så skal jeg nok finde den.

Hvis i har et hemmeligt crush, så skriv det i kommentarfeltet, eller endnu bedre send mig en mail (se kontakt-fanen) - på den måde sikrer jeg mig, at resten ikke kan gætte sig frem til den næste i rækken. Jeg håber i er med på den, det ville være så sørgeligt at genopleve folkeskole-tiden hvor ingen respons var reglen og ikke undtagelsen. 

Og fornyelsen starter faktisk allerede i dag. Ida har nemlig, ganske uforvarende, givet mig idéen til denne fornyelse. Jeg rendte ind i hende til bogbranchefest (sådan noget bliver man åbenbart inviteret med til som praktikant i Dansk Forfatterforening) i lørdags, og her fortalte hun begejstret om hendes forslag til næste Mandags-Hottie, og jeg indrømmer, at jeg ikke tog særlig godt imod hendes forslag. Men i kraft af min promille og Idas overtalelsesevner, blev jeg overbevist; og et løfte er et løfte, i hvert fald når man kan huske det dagen efter (at jeg så vælger at vinkle den lidt anderledes, behøver vi ikke tale om). 

Ugens Mandags-Hottie er en mand som mange taler om, og rigtig mange elsker ham. Og jeg synes da også han er en fin fyr. Han er en dygtig skuespiller, han spiller med i film og serier i den genre, jeg elsker. Han er en okay høj fyr (1,83) - og det kan jeg rigtig godt lide. Han har mørkt hår, han spiller en drage, han har humor, og hans stemme kan få mange (også mig) til at smelte. 

Så det er det vi fokuserer på i dag, hans humor og hans stemme (bare rolig, jer der er fans får også et par 'sexede' billeder smidt i puljen). Damer, jeg (og Ida) giver jer: Benedict Cumberbatch. 


Ej, undskyld - jeg skal nok tage det seriøst. 



Hans læber fejler i hvert fald intet.
Men hvad er det der sker med de kindben?


Mand med kat - jeg siger det bare.. 


Måske er det hætten der gør det, men jeg hopper næsten med på vognen her.  


Der er sjov og så er der mærkelig - og så er der dét der. 


Bortset fra de virkelige fesne badebukser, så er det der da ikke helt skidt. Well Done Mr. Cumberbatch. 



Han vinder på stemmen. 

Ps. Den video jeg lovede jer, den er på vej - men min kameramand har først tid i morgen. 

tirsdag den 20. maj 2014

Artiskokhjerte, Line Maria Lång



Lisa er lidt af et wunderkind med alt hvad det indebærer. Hun er således blevet student som 15-årig, og fordi hun har udviklet sit eget system til at huske med, kan hun huske de første 50 cifre af pi og andre tal (selvfølgelig) - næsten helt uden at tænke over det.

Lisa skal bruge en pause, og hun rejser derfor væk fra sin mor og ned til sin far i Paris. Her håber hun på at få et tættere forhold til den far, der forlod familien da Lisa var 10, men ikke alt ender som det burde.

Det er tydeligt at Lisa er blevet voksen alt for tidligt. Hendes mor er ikke den rollemodel hun bør være; Lisa ved f.eks. kun, at Sverige ligger 'under' Norge, fordi hendes mor har fortalt, at svenske mænd altid vil ligge nederst.

Men selvom Lisa er blevet voksen hurtigt, så er erfaringen ikke fulgt med. Lisa ved derfor intet om hvordan man gebærder sig bedst muligt, hun har absolut ingen situationsfornemmelse, og alt hun ved om hvordan mennesker opfører sig, kommer fra hendes noget ustabile, umodne og så-langt-fra-jordnær-som man-kan-komme mor.

"Hun tænkte på sig selv som moderne feminist, hvilket betød, at hun læste Erica Jong, men gik i pushup-bh'er og syntes, at det kun var rimeligt, at mænd betalte for det meste, fordi man som kvinde brugte så meget energi på knibeøvelser og peelinger, og det kom jo alle til gode."

Da Lisa kommer til Paris skal hun bo hos sin halvsøster; den voksne datter hendes far aldrig fik fortalt at han havde i Paris, med den kone, han heller ikke fik fortalt han havde - og som han nu er rejst tilbage til. De to piger kommer dog godt ud af det med hinanden, og søsteren sørger for at Lisa får set lidt af byen. 

Lisa er en mærkelig sjæl, hun opfanger meget, men opfatter meget lidt. Det er derfor utrolig svært for hende at vide, hvornår hun er gået over stregen - og når hun endelig ved at hun er gået for vidt, så stopper hun alligevel ikke. Da Lisa render ind i søsterens overbo, en ældre, ucharmerende, enkemand, kaster hun hurtigt sin kærlighed over ham. Le Monstre, som han bliver kaldt, ved ikke hvor han skal gøre af sig selv. 

Lisa prøver ihærdigt at 'please' alle omkring hende, men hun glemmer sig selv i den ligning. Romanens titel illustrerer dette rigtig fint: "Avoir un cœur d'artichaut [...] at have hjerte som en artiskok [...] En der har mange hjerter at give af." - Lisa glemmer bare at gemme et hjerte til sig selv. 

Så er stilen ligesom lagt. Artiskokhjerte er rigtig godt skrevet, selvom det en gang imellem bliver lidt for lyrisk (af mangel på bedre ord). Lisa er en mærkelig teenager, og hun går mere og mere i opløsning jo længere ind i romanen man kommer. 
I takt med at hun falder fra hinanden, bliver sproget og handlingen mere og mere perverteret. Man når at tænke: "Så, nu kan hun ikke trække den længere", og så vender man siden og ser, at Line Maria Lång heller intet har imod at trække den lige til grænsen (og lidt over). 


Jeg læste romanen færdig for halvanden uges tid siden, men jeg har haft utroligt svært ved at danne en mening om den. På den ene side synes jeg, at bogen er godt skrevet og at handlingen (som faktisk ikke helt er der - på den gode måde) skrider fint frem og giver mening. Men på den anden side synes jeg, at bogen er ulækker (igen af mangel på bedre ord). Jeg måtte lægge bogen fra mig et par gange, simpelthen fordi, jeg fik kuldegysninger. Men så igen, det vidner jo kun om et godt og medlevende sprog. 

Ærligt? Jeg ved stadig ikke helt, hvad jeg synes om bogen - Hvis det her var et spørgeskema, ville jeg sætte kryds i hverken/eller. Men jeg synes du skal læse den, hvis du kan lide en mere eksperimenterende roman. Hvis du kan lide en roman hvor der leges med ordene, samtidig med der leges med en teenagers psyke. 

Bogen er et anmeldereksemplar - tilsendt af Rosinante

mandag den 19. maj 2014

Mandags-Hottie #14

I forlængelse af mit indlæg om mærkelige søgeord, besluttede jeg mig for at google [Hot Mailman] og des lige, for på den måde at gøre denne uges Mandags-Hottie en lille smule aktuel. Men når man googler ting som ovenstående, og måske ikke er helt vågen mens man foretager denne google søgning, og måske endda stoppede lidt for sent, fordi der må da være noget på de allersidste sider, så er det, man pludselig ender på en ret sketchy side, og ser et ret sketchy klip som, nu hvor jeg tænker over det, godt kunne være hvad vedkommende ledte efter, da vedkommende lavede den google søgning, og så en-to-tre har du set porno på din praktikplads. For helvede.


Såeh, needless to say: Denne uges Mandags-Hottie er ikke et lækkert postbud, faktisk er han slet ikke et postbud - eller det kan da godt være, han har været det engang, men det er han ikke nu. 

Jeg kan ikke opfylde kravet om en aktuel mand, men jeg kan jo bare ty til min associationsleg, som jeg også er blevet ret glad for efterhånden. 

Mandags-Hottie - Jeg kan godt lide Robert Pattinson.
(Bedste leg nogensinde).

Denne uges Mandags-Hottie er altså Robert Pattinson. Det er ham, fordi han er skøn (jo han er), det er ham, fordi han er sjov. Det er ham, fordi han gør verden til et bedre sted (sammen med de andre Mandags-Hunks). Det er ham, fordi det har jeg bestemt.

Og fordi han siger ting som det her: "When you read the Twilight series, it's like saying 'Edward Cullen is so beautiful I creamed myself'. I mean every line is like that. He's the most ridiculous person who's so amazing at everything. I think a lot of actors tried to play that aspect. I just couldn't do it. And the more I read the script, the more I hated this guy, so that's how I played him, as a manic-depressive who hates himself. Plus, he's a 108-year old virgin, so there's clearly some issues there."









søndag den 18. maj 2014

Hvad blogger du om Heidi?

Mange bloggere ved lige præcis hvad, der får folk til at finde deres blog. Det er bloggere der har nogenlunde styr på det der søgeoptimering, eller måske bare fra start af, har været klar over, hvad de ville med deres blog. 

Jeg har ikke været klar over hvor jeg ville hen, og jeg ved faktisk ikke om bloggen er endt der hvor den skal være, eller om den på et tidspunkt går i en helt anden retning. Det kan man også se på de miks af søgeord der bringer folk herind. Nogen er ganske seriøse og finder frem til en ældgammel anmeldelse af lakridste, som jeg ikke engang gider linke til, for det er fra dengang jeg lige var startet, og var sikker på at jeg skulle være den næste store livsstilsblog (never gonna happen).


Nogen søger efter tips og tricks til vandfaldsfletninger og andet godt til håret, og ender dermed på verdens længste og dårligste tutorials, jeg lavede for lang tid siden. De bliver garanteret slemt skuffede, og hvis de rent faktisk ser videoerne til ende, så skylder jeg dem vist et kram og en kæmpe undskyldning; det var fra dengang jeg tænkte, at jeg da kunne blive den næste store beauty/hår/makeup blogger. 

Jeg har aldrig gidet være modeblogger, for helt ærligt; jeg vælger 'outfits' ud fra hvad der er renest, lugter bedst eller har mest elastik i maven (når der er all you can eat). 

Men hvor er bloggen så endt? Tja, hvis man skal tro på de fleste af de hits der kommer, så er det kvinder der er glade for kendisser, gerne nøgne og flotte; faktisk er det bare kvinder der er glade for mænd (og en sjælden gang bøger). Og så er der en hel del klamme mænd der kigger forbi og sikkert bliver slemt skuffede. 


Det giver mening at folk finder bloggen ved at google [random kendis] nøgen/i meget lidt tøj/shirtless, for det er immervæk det mange af mine indlæg handler om, eller nogen af de formuleringer der bliver brugt mest. Men når sådan noget som ovenstående dukker op i trafikkilder, så begynder jeg sgu at overveje, om ikke der skal ske en lille ændring i formuleringerne herinde. Det er fandeme en lille smule scary, nej creepy, at folk ender på mit lille stykke af internettet ved at google dét der (og jeg har trawlet arkivet igennem, jeg ved simpelthen ikke hvordan det der er sket). 

Tidligere er bloggen blevet fundet ved at google [ung kvinde søger ældre mand til at have seksuelle relationer med] - faktisk blev der ikke brugt så pæne ord, jeg gad bare ikke skrive "ung kvinde søger ældre mand at bolle med" (Well fuck). 

Ps. Jeg bukker ofte under for gruppepres; inden søndag har i fået en ny video, og så endda en musikalsk en af slagsen. 

lørdag den 17. maj 2014

Film: The Fault in our Stars

Jeg var så heldig at komme med skønne Rikke til en særvisning af filmatiseringen af The Fault in our Stars i mandags.

De af jer der følger mig på instagram, vil måske huske at bogen rørte mig helt fantastisk meget, og at jeg ikke var okay bagefter (eller imens, for den sags skyld).


Jeg overvejede derfor, om det ikke var bedst at jeg ventede med at se filmen, i hvert fald indtil der ikke længere ville være så mange i biografsalen sammen med mig; jeg var simpelthen frygteligt bange for, at jeg ville hulke (højt) fra de bagerste rækker.

Men en særvisning en hel måned før premieredatoen siger man ikke nej tak til. 


Da jeg hørte hvem der skulle spille Hazel og Augustus blev jeg lidt skuffet. Jeg kunne ikke se Hazel i Shailene Woodley, og jeg kunne ikke helt se Augustus i Ansel Elgort. 

Alle de ord jeg måtte have sagt om netop denne skepsis, trækker jeg tilbage. De her to har sat sig så godt ind i deres roller, at jeg ikke har ord for hvor gode de er som netop Hazel og Augustus. Deres kemi er enestående og deres skuespil er fantastisk. 


Shailene Woodley er Hazel. Hun har fanget Hazels sarkasme, intelligens, charme, distance og væsen og serverer det for publikum, så man ikke har en finger at sætte på hendes præstation. Hun er ligeså tør i sine leveringer af replikkerne, som man fornemmede at Hazel var på papir. 


Ansel Elgort spiller Augustus Waters. Og det var her, jeg var mest skeptisk. Men jeg tager mine ord tilbage. Augustus' arrogance, usikkerhed, charme, vilje, erfaring og livsglæde bliver pakket ned i den cigaret Augustus ikke lader slå ham ihjel, og Ansel Elgort bliver på den måde til Augustus Waters. Ansel Elgort er forresten kun på skærmen i lige præcis fem minutter, før du har forelsket dig hovedkulds i ham; og så er det ikke engang løgn. 


Nat Wolff, Laura Dern og Sam Trammel gør det ligeledes utroligt godt i rollerne som henholdsvis Isaac, Hazels mor og Hazels far. Isaacs livsvilje, usikkerhed og venlighed kommer fint frem i filmen. Hazels mors kampgejst er ikke til at være i tvivl om, og farens vilje til at tro på et mirakel, men tvivl om selv samme, er ikke til at overse i Sam Trammel. 


Jeg har ikke noget at brokke mig over (that's a first). Det her er en af de bedste filmatiseringer, jeg længe har set. Den indkapsler alle de følelser jeg sad med, da jeg læste bogen, og den får mig til at føle dem igen. Det er en utrolig vigtig historie der bliver fortalt, og det er en historie der skal fortælles. Det nytter ikke at vi bliver skræmt gang på gang, når vi ikke må se det der skal gøre os bange. Folk er nødt til at se denne film (eller endnu bedre: læse bogen), for at se, at det er de færreste der vil pakkes ind i vat. Mange mennesker vil gerne slå sig og rejse sig igen, for det er dér vi mærker, at vi lever. 

Tårerne trillede ned af mine kinder - nej, det er løgn: Tårerne flød i stride strømme fra mine øjne. Jeg skreg af grin flere gange (der kommer i øvrigt en meget mærkelig lyd ud af min hals, når jeg prøver at grine og græde på samme tid, bare spørg Rikke) og jeg havde svært ved at lade være med, at klappe i mine små hænder da det hele var slut. 

Jeg kan ikke andet end, at give filmen min varmeste anbefaling. Det er egentlig ligemeget om du har læst bogen eller ej; historien er så vigtig og god, og filmen er så tro mod bogen, at man ikke tror det er muligt. 

Filmen har premiere i danske biografer d. 12. juni. 


Trailer


onsdag den 14. maj 2014

Enhver Kvinde Fortjener..

En mand der er loyal. 
En mand der ved han kan få alle de chancer, han vil have, men ikke har behov for at bruge dem.  
En mand der begejstrer hende hver dag. 
En venlig mand. 
En mand der ikke udnytter, at hun måske er en smule godtroende fra tid til anden. 
En mand hvis ord kan tages for gode varer. 
En mand der lader hende vide, at hun er det hele værd og mere til.
En mand som ikke kun er god ved hende, når de er alene.
En mand der værdsætter hendes skøre sider.
En mand der bakker hende op, selv i de lidt mere tossede valg.
En rigtig mand. 

Ingen kvinde fortjener en mand der smækker hende op på en piedestal, kun for at kunne pille hende ned igen; så han har hende lige dér, hvor hun er allermest usikker.

Så nu lukker vi vist det kapitel.




tirsdag den 13. maj 2014

Mandags-Hottie #13

Jeg ved godt det er tirsdag, men I burde vide, at jeg er lidt små distræt. Og en gang imellem så sker der bare rimelig meget på sådan en mandag (som f.eks. særvisning af The Fault in our Stars som først har premiere d. 12. juni *Host Host), og jeg glemmer altid at planlægge indlæggene på forhånd, desuden er det ofte noget der sker om mandagen, der gør, at en given person vælges til Mandags-Hottie.


Jeg har lige været til 10-års jubilæum på min efterskole, så jeg har brugt weekenden på at føle mig virkelig gammel, og indse at jeg egentlig ikke er kommet en skid videre. Derfor har vi brug for noget ungt kød. Og hvad bedre end en 20-årig ung mand, med et babyface af dimensioner, de lækreste læber i mands minde og en af hovedrollerne i The Fault in our Stars (som jeg jo lige har været inde at se, sådan cirka en hel måned før jer andre (jeg praler, fordi jeg kan)). 

Jeg giver jer Ansel Elgort. 








God  mandag tirsdag!

onsdag den 7. maj 2014

Sådan undgår du..

.. at falde i fælden med en gammel flamme i tide og utide, nogen gange af lyst, nogen gange af nød, nogen gange fordi det er nemmest.

Ja, jeg påstår at have fundet løsningen på det ældgamle problem: At kysse lidt for meget med ham du nok ikke bør kysse så meget med.

Ham du ofte ender med at skælde ud, men du råber aldrig særlig længe; for han ved jo udmærket godt hvad han skal sige, hvornår han skal sige det, og hvordan han skal sige det.
Ham du sværger, at du aldrig vil ende sammen med igen, for: Det er ikke det værd. Ham dine veninder godt ved, de ikke nødvendigvis skal kommentere på, og hvis de gør det, skal de overhovedet ikke regne med du lytter, for de kender ham jo ikke.
Ham du bander langt væk, men som altid sørger for, din aften bliver god. Ham du beskriver med dårlige metaforer, fordi det fører lidt distance til ligningen. Ham vi alle har haft i vores liv, og næsten altid får smidt ud lidt for sent - hvis vi da nogensinde smider ham helt ud.

Og løsningen er faktisk ganske simpel.

Det kan du ikke.
Nyd det i stedet.(Måske vokser du fra det på et tidspunkt)
Det er da også en slags løsning.


tirsdag den 6. maj 2014

Kære Christine,

Og andre der måske sidder i eksamenshelvedet. 

Du skrev en kommentar til mit indlæg om disney-tissemænd, og når du kommer med sådan en kærlighedserklæring, så må jeg hellere give efter. 
Normalt skriver jeg breve til mig selv i eksamensperioderne; jeg må ofte punke mig selv helt vildt, for overhovedet at tænke på andet end Jersey Shore. Men jeg ved at du, kære Oste-CC, er meget mere velstruktureret og disciplineret end mig; så det er nok ikke et spark i røven du skal bruge. Nej, hvad du har brug for er motivation. 

Vi ved godt begge to, at vi ikke er modtagelige for 'belønning efter x antal sider læst', for hvorfor i alverden stoppe ved to vingummier, når man kan spise en hel pose? - det er jo bare fjollet. 

Desuden ved vi jo godt, at der ikke er nogen bedre motivation end en flot mand. Men grunden til dit kælenavn, og yndlingssvenskeren, bor jo i netop Sverige, og kan ikke lige kigge forbi og spille lidt med musklerne, og lade dig vide hvad der venter, når du engang er færdig med dagens eksamenslæsning (sådan havde han nok alligevel aldrig regnet med, at han skulle nævnes på bloggen).

Men jeg kan hjælpe dig lidt på vej (oh dear god, det lyder som om jeg tilbyder dig mig og min krop som erstatning, men jeg ved ikke hvordan, jeg ellers skal formulere det). Jeg kan give dig det næstbedste. 


Du tænker sikkert: "Ja ja, det skal han sige." Men sådan er Ryan bare ikke, det kunne han aldrig gøre mod dig Oste-CC. 


Og hvis du mangler yderligere motivation, så er Britney her også for at hjælpe. 


Klap i numsen og kys på din pande, 

Catwoman 

(Jeg kunne godt forklare 'kælenavnene', men det gider jeg ikke)

Ps. Jeg skal nok ringe under 'Mirror', hvis du sender sms'er, når/hvis tingene stikker af i Paradise. 

mandag den 5. maj 2014

Mandags-Hottie #12

Mandag, du er en kæmpe stor bitch
Jeg sa' mandag, du får mig til at tænk' PIS (det rimer lidt
For åh mandag, hvem tror du li' du er? 
Du. Er. Pisse. Nederen. 

Jah mandag,  der er ik' meg't at gør'
Meeen mandag, har du mødt Heidi før? 
Når det' mandag, så ved hun hva' der ska' gør's 
Mænd. Skal. Googles. Nøgne 

Det er nem-me-lig mandags-hottie tid 
Det er nem-me-lig mandags-hottie ti-id

Det' en pisse god leg, da da du da di daj
Man kan kigge på nøgne mæ-hænd

Det er nem-me-lig mandags-hottie tid 
Det er nem-me-lig mandags-hottie ti-id

Det' for dig og for mig, da da du da di daj 
Vi er glade for flotte mæ-hæ-nd

(Hvis I ikke allerede har regnet det ud, så kan ovenstående (med fordel) synges på melodien til YMCA af Village People (I skal arbejde lidt med trykfordelingen, men når den er der, så er den der også bare)).
(Jeg fortjener vist et bifald.. Ahem.)


Man ved at ens projekt har taget en lille smule overhånd, når man beslutter sig for at skrive en sang om det. Men betragt det som en jingle - det har ethvert 'succesfuldt' projekt fortjent/brug for.

Desuden er det meget sigende for denne uges Mandags-Hottie, at der sådan følger en lille sang med. Jeg skal nemlig, som så mange andre danskere, til koncert i morgen. Jeg beriger ganske enkelt Parken med min tilstedeværelse (i Golden Circle - selvfølgelig), og skråler med på SexyBack, Cry Me A River, Suit and Tie (teenageren i mig håber på også at høre Bye Bye Bye og Pop!, men ved godt at det nok ikke sker) og alle de andre fantastiske numre fra ingen ringere end denne uges Mandags-Hottie: Mr. Justin Timberlake.