fredag den 28. februar 2014

Okay, jeg indrømmer det.. Single-edition

Hver eneste gang jeg skal møde en ny fyr i en eller anden sammenhæng (ikke dates, sådan noget gør jeg mig åbenbart ikke i), har jeg, allerede inden jeg møder ham, placeret ham på en piedestal og gjort ham til den mest perfekte mand i verden, og jeg bliver altid skuffet.

Jeg bliver altid glad på mine veninders vegne, når der sker store ting i deres kærlighedsliv. Men jeg bliver også bitter, bare lidt

Jeg har urealistiske forhåbninger om min(e) fremtidige ma(æ)nd, fordi jeg har haft rigtig god tid til at tænke over tingene (selvom jeg godt er klar over det aldrig kommer til at blive sådan helt perfekt). 

Jeg har seriøst overvejet om, jeg skulle købe en body pillow og kalde den Joseph. 


Jeg holder stædigt fast i, at mine nærmeste veninders kærester, også er mine kærester. 

Jeg kan nogle gange føle en lidt irrationel glæde, hvis ting går galt for enkelte af mine ekskærester - jeg er et forfærdeligt menneske. 

Jeg ved aldrig, hvordan jeg skal opføre mig foran nævnte ekskærester, så nogen gange gemmer jeg i den nærmeste butik (senest en garn-butik). 

Når mine veninder med kærester (eller bare nogenlunde fast fyr) ikke tager telefonen når jeg ringer, tænker jeg med det samme "De har sikkert sex." Og så bliver jeg bitter.

For tiden kan jeg bedre lide katte end mænd. 

Okay det sidste er løgn. 

...Eller egentlig ikke. Katte er bedre. 



tirsdag den 25. februar 2014

Pendler 101, vol. 2.0

Jeg har tidligere skrevet om det at pendle, og som selvudnævnt pendler-ekspert, tillader jeg mig, at skrive om det igen. Men denne gang til de nystartede pendlere eller de af jer der ikke pendler, og måske en dag vil rende ind de berømte (og berygtede) pendlere.  

En udefrakommende må forstå, at pendler-erhvervet (ja, det er et job i sig selv), er en profession der kræver snilde, tålmodighed og følelsesmæssig distancering til dine medmennesker.

Det allerførste du skal gøre som pendler, er at anskaffe dig en thermo-kop, hvis du ikke har sådan én kommer du meget hurtigt til at hade verden lidt, og føle dig meget udenfor. Jeg føler mig en lille smule speciel på min morgen-afgang, for jeg er den eneste med en orange kop - I'm special, bitches! 

Alle pendlerne er gode venner, også selvom vi ikke kan hinandens navne; for vi gennemgår alle det samme hver dag: Når jeg toget-stress, Får jeg en plads-stress, Morgenmad eller mere kaffe-stress, Snooze eller bad-stress, og så videre.
Fælles for os alle er, at vi står tidligt op, og vi gider ikke så meget pis om morgenen. Så når du en sjælden gang skal med morgentoget, og frisk og frejdig kigger rundt på os på klapsæderne og spørger: Nåååååh, der er vist nogen der er trætte, hva'? Så slemt er det da heller ikke. Så skal du ikke blive fornærmet når vi ikke svarer med andet end et surt grynt, og ignorerer dig resten af turen, vores vækkeure ser nemlig således ud hver dag (og jeg er ikke en af dem der har det værst). 


Der vil altid være flest pendlere med lyntogene. De kører fra København på minuttallene '22 og '50. Ingen af os vil have en pladsbillet, men du vil ikke se os kæmpe om en plads, bitter erfaring har vist at det er bedre at stå op de første fem minutter, end det er at flytte sig 5 gange på samme antal minutter.

Men du kan også være sikker på, at får pendleren en plads, og endda en af dem med bord (de er eftertragtede), så bruger vi pladsen. Vi tager din lillefinger og æder hele armen, for hvis der er noget pendleren kan lide, så er det muligheden for at arbejde i toget på vej hjem (eller de andre kan, jeg fylder bare). 


Pendleren vil tit have et lidt drømmende udtryk. Det kan være hvad-som-helst der foregår oppe i hovedet på pendleren: 'hvad skal jeg have at spise?', 'hvem er den tumpe der tog en cykel med i lyntoget?', 'hvem har lige pruttet?' og lignende. Eller 'hvorfor er der pludselig to knapper på toilettet og ikke kun én, og hvordan er det lykkes mig ikke at glemme at låse endnu?'


Det vigtigste i sådan en situation er, at du nærmer dig med stor forsigtighed, for pendleren vil ikke ænse noget. Ingenting siger jeg dig. Pendleren vil ikke se det grædende barn, den hulkende teenager eller billetkontrolløren. Pendleren er godt på vej ind i en komalignende tilstand, hvor enhver kontakt skal være sparsom og forsigtig. Det nytter derfor ikke noget at daske til pendleren, eller vifte hånden foran ansigtet på pendleren; for pendleren vil spilde sin kaffe/tabe sin mad og højst sandsynligt ramme dig, og så nytter det ikke noget at blive sur. Nu er du i hvert fald advaret. 

Pendleren vil ofte være den person med den største, eller bedst pakkede, taske. Bliv ikke overrasket hvis pendleren hiver kalender, notesbog, tyk hardback, madpakke, vand, kaffe og strikketøj op af en taske der ligner en clutch. Og lad nu vær med at glo dumt når pendleren hiver håndarbejde op af tasken, tiden er toget kan ligeså godt blive brugt fornuftigt. (seriøst lad være med at hviske om hende den 26-årige (som slet ikke er mig) der har strikketøj med, så åndsvagt er det altså ikke). 


Hvis du er ny i pendler-erhvervet, eller skal til at starte i faget, så er der kun ét råd som er virkelig vigtigt i starten. Det er simpelt, ligetil og det vil redde dit liv. 



mandag den 24. februar 2014

Mandags-hottie #2

Jeg er ret glad for mig selv for tiden. Som i ved, har jeg jo besluttet at gøre 'Mandags-hottie' til et ugentligt indlæg, der skal hjælpe med at gøre jeres (og min) mandag lidt bedre. Det betyder, at jeg får lov til at google lækre mænd i massevis (selvom jeg ville gøre det alligevel), og hvis folk opdager mig, kan jeg sige at det er research. 

Denne omgang 'Mandags-hottie' er dedikeret til en urimeligt veltrænet mand, hans alder taget i betragtning. Han er 44 og fucking fantastisk. Han er tilmed en dygtig skuespiller, og er lige nu storfavorit til at hive en lille gylden mand hjem på søndag. 

Men skulle det ske, at han ikke får den oscar (som jeg har hørt, og snart selv vil erfare, er særdeles velfortjent), så kan han i det mindste skrive denne 'pris' på listen. 

Ladies, I give you: Matthew Mcconaughey.

Matthew, vi er ligeglade med om du vinder den oscar, bare du bliver ved med at tage tøjet af. 








onsdag den 19. februar 2014

Nabo-kærlighed

Når man bor som sild i en tønde i et kompleks hvor isoleringen har set bedre dage og væggene er papirtynde, kommer man meget tæt på sine naboer, også selvom man aldrig har mødt dem. 

Man kan høre utrolig meget, og man kender lidt deres rutiner. Jeg ved hvornår overboen er uvenner med sin kæreste (igen), jeg ved hvornår underboen får et hvidløgsflip (igen), jeg ved hvornår nabo #1 har damebesøg (igen), jeg ved hvornår nabo #2 står op, og hvornår han går i seng (aldrig). Jeg ved hvornår de er syge, jeg ved hvornår de kommer hjem fra byen og jeg ved hvornår de har FIFA-aftener (hele fucking tiden). 

Jeg kender mine naboer ret godt, fordi jeg kan høre dem hele tiden. Men, det er først for nyligt at det er gået op for mig, at når jeg kan høre dem, så kan de sgu da for helvede også høre mig. 

Jeg vil vove at påstå at jeg ikke larmer så frygtelig meget, musikken er vist heller ikke for høj, min mad lugter ikke og her er ikke så meget action. 

Men når jeg kan høre dem hoste, så kan de jo også høre de små ting der sker herinde ved mig. Så som mine 'jeg hader al teknologi i min lejlighed'-raseriudbrud, eller når jeg skriger af grin over noget jeg har sagt .. til mig selv. De kan høre det når jeg går ind i døren. 

De kan høre det, når jeg prutter og det gør jeg tit.

Sådan rent hypotetisk kunne det jo være, at man engang slog en ordentlig skid, og hørte naboens kæreste sige: "Ej skat, var det dig?!" Sådan rent hypotetisk selvfølgelig. 

Billede herfra

tirsdag den 18. februar 2014

Mandags Hottie #1

Jeg ved godt at det er tirsdag i dag. Men jeg har længe haft en idé om, at gøre 'Mandags-hottie' til en fast ting herinde. Både fordi jeg jo er så frygtelig glad for pæne og nøgne mænd (og det er i tydeligvis også), men også fordi mandage ofte er af den lidt trælse type, og så er det jo lækkert med en lille godte i løbet af dagen.

Men så glemte jeg det fandeme igår. Jeg havde verdens bedste idé (jo jeg havde), og så glemte jeg at føre den ud i livet. Men hvorfor venter du så ikke bare til næste uge? tænker i sikkert. Jo ser i, det var nødt til at starte igår. Min mand havde nemlig fødselsdag igår, og da han er min favorit, var det derfor smart at starte med ham, og endda på hans fødselsdag, den dag vi fejrer at verden blev en lille smule tættere på at være perfekt. Men så var det at jeg fik hold i ryggen og jeg faldt i søvn; men vi kan selvfølgelig godt lade som om, min mand og jeg fejrede dagen i sengen - ja, det siger vi sgu, jeg glemte det fordi jeg dyrkede hed sex med min mand. Det var det der skete.

Jeg taler selvfølgelig om Joseph Gordon-Levitt. 
Toppen af poppen. 
Saltet til mit æg. 
Opladeren til min telefon.
Bogmærket til min yndlingsbog (seriøst, jeg har lavet et bogmærke med ham).
Overlakken til min neglelak.
Solskinnet på en dårlig dag.
Viskelæderet til min stavefejl.
(Jeg er virkelig dårlig til det her, hva?).
*Biiiippen* til min *biiiip*
MANDEN DER HUMPER ET GULV! 







søndag den 16. februar 2014

Min nat i tal

Styrt på dansegulvet... 1 (muligvis flere)
Minutter jeg rent faktisk havde mine sko på... 45 plus-minus 
Sønderjyder jeg mødte, som overhovedet ikke kunne huske mig...
Minutter jeg blev hængende ved førnævnte sønderjyder, for at tvinge dem til at huske mig... I lost count (engang imellem skal man bare gå)


Fadøl... Mange 
Klap i numsen fra døddrukne fyre...
Klap i numsen jeg satte pris på...
Spontant dance-off mellem ukendt par og mig... 2 (men jeg tror ikke rigtigt de var klar over, at jeg konkurrerede med dem)


Kærlighedserklæringer til veninde som jeg vidste skulle op kl. 6.00 sendt per sms...
Timers søvn... lige knap 6
Ting jeg tror skete, men ikke kan være helt sikker på... 8 milliarder

Jeg tror bare, jeg bliver liggende i sengen i dag. 




lørdag den 15. februar 2014

To-Be-Read-Jar

De kære bogbloggere har set en masse variationer af denne vidunderlige idé, og de har læst spalte op, og spalte ned om hvorfor det er godt. Men det kunne jo være at der var nogen derude, som ikke kendte til det, og desuden er jeg jo lidt af en medløber (og bagud) når det kommer til sådan nogle ting, så det er jo nærmest nødvendigt at mit indlæg kommer 30.000 år efter alle andres.

I husker måske at jeg lavede et nytårsforsæt der hed, at jeg ikke må købe nye bøger (anmeldereksemplarer og gaver gælder ikke) før jeg har læst minimum halvdelen af de bøger, der står ulæste og uberørte i min reol. Det virkede som et uoverskueligt projekt, indtil jeg hoppede på To-Be-Read vognen.

Jeg havde kun en æske, eller en boks om man vil, og jeg var fattig som en kirkerotte (jeg elsker det udtryk), så jeg måtte arbejde med hvad jeg havde.


Æsken er kedelig og grim af helvedes til, så jeg besluttede mig for at pakke den ind som en gave, fordi bøger er en gave (kliché alert). 






Præmissen er så, at du skriver en masse titler ned på små lapper, og trækker en titel når du mangler noget at læse. Jeg skal halvvejs igennem bunken, før jeg (lovligt) må købe nye bøger igen. 



fredag den 14. februar 2014

Happy Valen.. fuck

Jeg ved godt, at Valentins Dag er noget opreklameret, amerikansk fis. Det er ikke ægte, og man burde vise sin kærlighed hver dag, eller i hvert fald når man har lyst, og ikke fordi en blomsterhandler har sagt at du skulle.

Men..

Blomster er virkelig fine, og jeg kan virkelig godt lide chokolade. Så jeg holder fast i min udtalelse fra sidste år; ekskærester burde være ansvarlige for tidligere partneres lykke på Valentins Dag - indtil den tidligere partner har fundet en ny partner, så ophører alt ansvar, og skulle den tidligere partner og den nye partner gå fra hinanden, tilfalder ansvaret den nye partner.

Det er ligesom underholdsbidrag, og det er en fucking fantastisk idé, hvis jeg selv skal sige - sådan helt ydmygt og alt muligt.
Hvis nu man kalder det for en paragraf - paragraf kærlighed? Ej, det er kvalmende. Paragraf 'hvad end der er det næste tal i rækken'.

Så slipper du for at trippe ved døren, når blomsterhandleren kører forbi dit vindue. 


Du slipper for skuffelsen, når det går op for dig, at blomsterne er til naboen og ikke dig. 


I stedet kan du have det som du altid har det, for nu har du fået blomster, endda fra en mand du ikke gider have mere.. eller noget. 


Det er jo ikke fordi jeg er sørgelig og ynkelig, jeg vil bare gerne have blomster. Jeg kan virkelig godt lide blomster altså. 


onsdag den 5. februar 2014

Pfffshh

Jeg plejer at bande en del herinde, jeg får ligesom luft på skrift, og sørger på den måde for at jeg ikke råber af tilfældige mennesker på gaden (det sker dog en gang imellem alligevel - mest når jeg har en solid promille).

Men jeg er jo lige startet i praktik, og eftersom den praktik foregår i København, og jeg ligesom leger eksilsønderjyde i Odense, så får jeg ikke løsnet for ventilen (haha ventilen, deraf overskriften - I ved, som når man (andre) pifter en cykel (jeg ved godt jokes ikke er sjove, når man er nødt til at forklare dem)) så meget i de her dage. Jeg sidder jo der, og er vildt professionel og sender vigtige mails, og verdensfreden afhænger jo af mig (læs: jeg leder febrilsk efter praktikhåndbogen, og håber på jeg ikke siger ja til noget, der ødelægger alt for meget) Så undskyld mig lige et øjeblik, jeg skal lige af med noget (inden jeg får mavesår).

Fuck fuck fuck fuck fuck fuck fuck
Fuck fuck fuck fuck fuu-huck
Fucke fucke fucke fuck
Fucke fucke-loo-hock
Fucke fucke fucke fuck
Fuck fuck fuck fuck fuck fuck fuck
Fuck fuck fuck fuck fuu-huck.
(Og så hæver vi den lige et par oktaver)
Fuck fuck fucke looo-hooock

Hvis i synger ovenstående, som i ville synge I en kælder sort som kul, så har i den næste konfirmationssang på plads. 

Anyways, jeg vender sikkert frygteligt tilbage senere. Jeg er bare så træt for tiden; jeg står mega tidligt op for at sidde som sild i en tønde, med folk der ikke børster tænder om morgenen, og jeg sidder i selv samme tog på vej hjem, med folk der sikkert heller ikke vasker hænder efter toiletbesøg. 


Men men men, jeg har det godt, jeg er glad og jeg skal snart sende en mail til helten over dem alle. Prøv lige at få mig ned igen. 

Og fordi jeg selv har savnet det, så har jeg googlet [Alexander Skarsgård naked] fordi det er sådan noget jeg gør, og i regner med mig. 


Den er god nok, det er ikke en eller anden photoshop-gud der har stykket det sammen. Filmen hedder "Hundtricket". Se forresten bort fra kreatørens noget latterlige sangvalg, og forkærlighed for comic sans - sæt i stedet pris på miraklet: Alexander Skarsgård. 



lørdag den 1. februar 2014

Løftebrud

For noget tid siden skrev jeg følgende, i mit indlæg om nytårsforsætter: "Jeg udfordrer mig selv til ikke at købe flere bøger, før jeg har læst halvdelen af de bøger, jeg endnu ikke har fået læst og som fylder i reolen." Jeg tilføjede, ganske passende, et Av efter den sætning.

For det gør ondt sådan at gå forbi en masse firkantede dagdrømme uden at kunne købe dem. Eller, jeg kan jo sagtens købe dem, jeg bare ikke.

I dag (og igår) var der bogudsalg ved Odense Central Bibliotek, (næsten) alle bøger koster kun en flad femmer. En fucking femmer - det er der jo ingen der kan modstå; så jeg tog ganske enkelt ikke derind. Igår. Jeg ved at min rygrad ikke er stærk nok til sådan et tilbud, og jeg har trods alt udfordret mig selv til ikke at købe flere bøger.

Men, og der er et men - endda et godt men, jeg vil gerne henlede opmærksomheden på min formulering i det tidligere indlæg. Der står bøger, b ø g e r, der står ikke tegneserier. Der står heller ikke alle former for bøger, eller alt hvad der hører ind under det medie. Nææææh der står bøger. Jeg må altså godt købe ting der ikke er bøger, og en tegneserie er ikke helt en bog. Eller det er det, og de har mindst ligeså meget værdi som en 'almindelig' bog, men for dette arguments skyld, vil jeg hævde det ikke er en bog, bare for at jeg ikke har fejlet allerede nu.

Desuden, hvem fanden kan sige nej til Spirillen og Lucky Luke til 1 krone stykket? Ikke mig, rygrad eller ej.


Så, hvis vi følger ovenstående argumentation, har jeg ikke brudt mit løfte, jeg har bøjet reglerne en smule, men det er jo til alles bedste, sådan lidt i hvert fald. 

At jeg så for nylig også købte Bridget Jones' Diary 1+2 er fuldstændig ligemeget. Desuden er de købt i genbrug, så det tæller ikke helt, for de er i hvert fald ikke nye. Altså det er jo rigtige bøger, men de er gamle, og har været nogle andres, så egentlig har jeg bare overtaget en andens ejendele (og det måtte jeg jo godt) og betalt for dem. Men staklerne frøs jo der blandt alle de dårlige bøger, som man godt kan forstå at folk giver til genbrug. (At jeg selv forærede Bridget Jones Diary 1 til genbrug for et års tid siden, er ligemeget - og jeg har tjekket, det er ikke den samme kopi, jeg har købt tilbage. Så dum er jeg alligevel ikke). 

Men altså, det her tæller ikke. Det her har i aldrig læst. Det skete ikke.