mandag den 27. januar 2014

Film: One Chance

Jeg tror ikke det gik manges næser forbi, da Paul Potts vandt 'Britain's Got Talent' i 2007. Han var en af de deltagere, man ikke forventede så meget af - hvis man kun kiggede på hans ydre (sad business), men da han åbnede munden og sang, tabte selv Simon Cowell kæben.


Manden kunne, og kan, synge! Og så lød det endda rigtig godt. Så godt, at han senere har sunget for dronning Elizabeth og har udgivet flere succesfulde album. Manden havde rigtig nok et talent, men han har ikke haft det nemt.

One Chance fortæller historien om Paul Potts' vej til 'Britain's Got Talent', og den vej har ikke været nem.

Det er den typiske fortælling; Paul er tyk og han bliver mobbet. Han er genert af natur, og han har svært ved at få venner. Hans største drøm er at synge, og helst opera. Han er god til det, og får muligheden for at synge for sit store idol, Pavarotti. Men Pavarotti skyder Pauls drømme i sænk, og han vender tilbage til sit job ved Carphone Warehouse.


Men det er ikke kun den historie vi får fortalt. Filmen dækker alle Pauls op- og nedture, også de nedture han selv kunne have kæmpet sig ud af. Det er en hudløs ærlig fortælling, og vi erfarer således at den kære Paul var jomfru indtil sin bryllupsdag, at han var begravet i gæld, og at han i et par år, var en rigtig dårlig ægtemand for sin kone, Julie.

Da jeg så at denne film var en del af Biograf Klub Danmarks program, blev jeg en smule skuffet. For helt ærligt, hvem gider se sådan en film? Hvad skal vi med sådan en film, og er hans liv overhovedet interessant nok?


Jeg må bøje mig i støvet; filmen er så sød og rar. Paul Potts' liv er som taget ud af en vaskeægte feel-good film. Hans liv er lavet til at blive filmatiseret. Det er sgu da et ret fedt lod i livet: "Du er skabt til at synge opera (og vinde 100.000 pund), og så er dit liv faktisk også en film waiting to happen."

Paul Potts spilles, ganske fremragende, af James Corden. Hans kone, Julie (Julz), spilles af Alexandra Roach. Derudover ses Colm Meaney i rollen som Pauls far, og selveste Julie Walters spiller hans omsorgsfulde mor (en rolle hun er hjemmevant i, eftersom det er Molly Weasley vi har med at gøre). Og så gør Mackenzie Cook det aldeles fremragende, som Pauls rollespils fanatiske ven og kollega, Braddon.


Jeg er, ganske uventet, gået hen og blevet meget begejstret for denne film. Jeg var afsted med min allerbedste biobuddy, C, og målt i kropskontakt mellem os, var denne film en af de bedre. Vi har det med at kramme meget, holde i hånd og læne os op af hinandens skuldre når vi er i biografen (også når vi er afsted med C's kæreste, yndlingssvenskeren). Og igår aftes sad vi nærmest på skødet af hinanden, eller jeg sad på skødet af C. Jeg greb hendes hånd, jeg aede hendes skulder, jeg klemte hendes hånd og bandede det skide armlæn langt væk. Alt det tyder på én ting: Jeg kan kun give denne film mine varmeste anbefalinger. Den er så sød.


søndag den 26. januar 2014

Drømmemanden

Da jeg var yngre, havde jeg meget høje forventninger til hvem der skulle ende med at blive min fremtidige mand. 

Jeg forestillede mig en læge, gerne en hjerte- eller hjernekirurg, som dagligt reddede liv, og gjorde en kæmpe forskel. Han ville vinde nobelpriser, og tjene kassen (selvfølgelig), og jeg ville sidde derhjemme og skrive en masse bøger, som hele verden elskede og livet ville være fucking fedt. 

Jeg forestillede mig også en advokat, en mand der sørgede for at retfærdigheden skete fyldest. Jeg ville stadig sidde derhjemme og skrive en masse bøger, som hele verden elskede og livet ville være fucking fedt. 

Jeg har drømt om, at være kærester med en stor og verdenskendt skuespiller, en skuespiller som friede til mig til Oscar-uddelingen, midt under hans takketale for prisen for bedste mandlige hovedrolle (obviously). Jeg ville skrive en masse bøger, som hele verden elskede og livet ville være fucking fedt. 

Jeg har forestillet mig at jeg var gift med en astronaut, gerne ham der ender med at finde definitivt bevis for at der findes rumvæsner. Jeg ville selvfølgelig stadig skrive en masse gode bøger, som hele verden elskede og livet ville være fucking fedt. 

For nylig er jeg begyndt at drømme en lille smule om Jesper Nøddesbo, bare fordi han er lækker og spiller håndbold. Jeg ville selvfølgelig stadig skrive en masse bøger (og selvbiografier for alle håndboldherrerne), som hele verden elskede og livet ville være fucking fedt. 

Jeg har drømt om en tømrer/murer, der kunne bygge verdens fedeste hus til os, og samtidig bygge de special-lavede bogreoler jeg altid har drømt om. Han ville selvfølgelig være tømrer/murermester, og jeg ville skrive en masse bøger, som hele verden elskede og livet ville være fucking fedt. 

Jeg forventede at hele verden lå for mine fødder, og det gør den vel egentlig stadig, men mine krav til min fremtidige mand er ikke helt så høje længere. Nej, jeg vil bare gerne have han kan få mig til at grine, at han hjælper med opvasken - og så kunne det være lækkert, hvis han stadig havde alle sine tænder. 


onsdag den 22. januar 2014

Kære Heidi, du er en røv

For lang tid siden, var der en underviser der sagde til mig, og resten af litteraturvidenskabsholdet, at vi var privilegerede, fordi vi levede i et samfund hvor uddannelse var gratis og for alle.

Og han har da så evigt ret. Så ret, at jeg nu er nødt til (igen) at skrive et åbent brev til mig selv, og minde mig selv om, hvad det er jeg laver, hvad jeg burde lave og at jeg lige nu er lidt en røv. Såeh..

Kære Heidi,

Du har holdt 'fri' siden d. 12. december 2013. Det var meningen at du skulle have tre eksaminer denne januar. Men du droppede, forståeligt nok, to af dem. Du droppede dem, så du kunne være helt sikker på, at du havde energi og overskud nok til den tredje eksamen. Du har endda droppet alt undervisning næste semester, og i stedet dedikeret foråret til praktik, for at du, og jeg citerer: "Kunne få gejsten tilbage.."

Du har ikke særlig meget at lave for tiden, så du har masser af tid til at læse og skrive på opgaven, men det gør du jo ikke.

Du har i stedet fundet dig rigtig godt til rette i din lille 'jeg har fri' boble, og du føler derfor ikke det sædvanlige eksamenspres. Næh du føler i stedet at du har al mulig tid i verden, og du bruger derfor en masse tid på alle mulige unødvendige og åndsvage ting, jeg nævner i flæng: læse artikler om søde dyr på buzzfeed, tjekke eb.dk 8 gange i timen, tjekke din kalender (du skal heller ikke noget i dag), quizze på sporcle, tælle bogmærker, se HIMYM, tjekke sladder på perezhilton.com, osv.

Men det skal stoppe nu Heidi, så jeg vil fortælle dig en sandhed eller to.

Du skal aflevere din eksamensopgave næste fredag, og du er ikke rigtig begyndt endnu. Ja, jeg ved godt at opgaven er om H.C. Andersen, en mand du har gennemterpet masser af gange, men det betyder jo ingenting, når du ikke har fulgt med i faget, og du ikke har nogen idé om, hvad din opgave skal indeholde.

Så kære Heidi, det er løgn når du tror, at du ikke har travlt - for det har du. Du er bagud. Igen.

Kom i gang, for helvede da.

Vi er ligesom sammen om det her, det går jo ikke kun ud over dig.

De bedste hilsener,

Heidi


fredag den 17. januar 2014

It's the little things

Igår fik jeg endelig set Hobbitten: Dragen Smaugs Ødemark. Jeg er fascineret af det univers Tolkien har skabt, og jeg synes at Peter Jackson videreformidler det ret godt (ved en filmatisering, er der altid noget at sætte en finger på, men det her er sgu egentlig okay).

Men.. jeg er jo ret meget bagud denne gang, så en decideret anmeldelse af filmen er jo meningsløs, for mange af jer har sikkert allerede set filmen, eller læst anmeldelser andre steder. Så i stedet vil jeg gøre noget andet. 

Jeg elsker lister, og jeg elsker lister der rangerer lækre (og mindre lækre) mænd; så here goes, en uafhængig og fuldstændig subjektiv rangering af Hobbittens dværges lækkerhed. 


Nu tænker i sikkert; Jamen de er jo alle nogle halvgamle, halv meter, høje tosser? Ja ja, nogen af dem, men de er altså også rimelig bad-ass, og i min bog taler det til deres fordel. 

På en (forventet) 13. plads


Bombur

Han ligner lidt opdateret version af Obelix, og det har vel også sin charme, og han er rødhåret, og det plejer jeg godt at kunne lide. Men det er bare ikke særlig fedt, når.. ej.. altså... fuck it, nu siger jeg det bare: Han er for tyk - jeg gider ikke gå hånd i hånd med ham, når han er nemmere at trille. Undskyld. 

På en 12. plads


Dori

Når hans fletninger er pænere end hvad jeg nogensinde vil kunne præstere i mit eget hår, så gider jeg ikke snakke med ham. Hrmf. 

På en 11. plads


Balin

Ham her kan jeg egentlig godt lide. Han er sød, rar og venlig; og normalt kan jeg jo godt lide det grå guld, men det her er jo hvidt, og ja, han er gammel - ja, i mørket er alle katte grå, men så mørkt bliver det nok aldrig. 

På en 10. plads


Gloin

Han sporter en imponerende hårpragt, og så kan han noget med den økse. Man ville aldrig gå bange i seng. Men det kan altså ikke blive til mere end en 10. plads i denne omgang. Han er nemlig lidt hidsig. 

På en 9. plads


Ori

Hvis det her var "hold nu op hvor er han nuser" liste, så var Ori meget højere oppe, men det her er nu engang en super overfladisk, hvem skal gå færrest gange om min seng, liste. Og derfor kan det ikke blive bedre end en 9. plads; og faktisk er han kun så højt oppe fordi han er rødhåret (og sød). 

På en 8. plads


Bifur

Hans skæg er gråt, og det er flettet. Hans hår har en grå stribe á la Maxwell Sheffield-ish fra 'The Nanny', og ham crushede jeg for vildt på, da jeg var (meget) yngre; derfor er Bifur så højt oppe. På trods af hvad-end-det-er der stikker ud af panden på ham. 

På en 7. plads


Dwalin

Bad-ass numero uno (ish). Han skræmmer mig af helvede til, men han fascinerer mig (også selvom hans hoved har en skør form, og han er tatoveret på issen (i det mindste er han ikke tatoveret i selve ansigtet)). 

På en 6. plads


Oin

Snak om gråt guld! Desuden er hans fletninger ikke pænere end hvad jeg selv kan præstere. Øjenbrynene kan vi altid klippe til en anden dag.  

På en 5. plads


Bofur

Tja, altså. Det er bare fordi.. Det er hans smil, okay? 

På en 4. plads


Nori

Nej, hør lige på mig først. 1) han er rødhåret, 2) hans skæg er eddermame fascinerende 3) den frisure skal belønnes 4) han er rødhåret (!!). 

På en 3. plads


Fili

Han er rødhåret, han har forsøgt at tæmme sit skæg, jeg kan sagtens lave samme frisure, jeg gad godt se hvad han gemmer under frakken, han har perler i sit skæg, og igen (det eneste argument der egentlig dur) han er rødhåret. 

På en 2. plads


Thorin

Igen er det den der Maxwell Sheffield fascination; jeg er simpelthen faldet for den grå stribe. Og så er han konge - hvilket er mere end nok. Desuden ved i jo godt hvad man siger om mænd med store sværd, eller noget.. 

På en 1. plads


Kili

Det kunne jo ikke være andre. Ej men helt ærligt, det kunne det jo ikke. Seriøst har i set ham? Hans øjne, hans hår, hans smil, det hele. Jeg er faldet pladask for Kili. Og jeg vil ikke (og regner heller ikke med det) høre noget brok. 

Og igen.. Stort sværd, I ved. 

Desuden spilles Kili af Aidan Turner, som heller ikke er forfærdelig at kigge på. 



Tillad mig at bruge mit yndlings (og klammeste) citat: "You could probably drown a toddler in my pants right now" (Altså hvis han var Kili altid). 

mandag den 13. januar 2014

Bridget Jones: Mad about the boy, Helen Fielding

Jeg kan ikke skrive en fyldestgørende 'anmeldelse' (jeg anmelder vel egentlig ikke rigtigt, gør jeg?) af denne bog, uden spoilers. Så hvis du ikke er interesseret i dem, må du hellere trykke 'mark as read' med det samme.

Jeg blev meget (M E G E T) glad, da jeg hørte at en af mine yndlingskarakterer ville gøre et comeback. Jeg lavede øjeblikkeligt en mental note, der sagde at bogen skulle købes med det samme. Da jeg senere hørte, at Helen Fielding havde dræbt Mark Darcy, flippede jeg skråt. Hvad fanden bildte hun sig ind? Hvordan kunne det forsvares?
Jeg nægtede prompte at læse bogen. Det hele kunne være ligemeget, for hvad var Bridget uden Mark?

Men jeg kom på bedre tanker, for det gik op for mig, at Bridgets historie fungerer bedst når hun fucker det hele op, når hun er single og forvirret, og det kunne hun jo ikke være med Darcy ved hendes side.
En skilsmisse ville heller ikke fungere; for læserne ville flippe skråt hvis de ikke endte sammen til sidst, men samtidig ville læserne kalde historien forudsigelig, når det så skete (at historien så var frygtelig forudsigelig alligevel, er en anden sag). Der var ikke andet at gøre: Mark Darcy måtte dø.


Jeg havde følgende spørgsmål, mens jeg læste bogen: 

1. Hvor mange gange bruger Fielding udtrykket 'gah', 'gaah', 'gaaaah' og andre variationer af det udtryk, i bogen? (og skal jeg selv tælle det, eller virker det for sørgeligt?)

2. Hvorfor kaldes dette stadig en dagbog? Det er ikke en dagbog, det er en fyldestgørende beretning om Bridgets liv, nogen gange i noteform. 

3. Hvorfor takker Helen Fielding kun to af skuespillerne fra filmen? (Hugh Grant og Colin Firth)

4. Hvorfor insisterer Helen Fielding på, at bruge samme forudsigelige skabelon? 

Jeg kan ikke svare på nogle af spørgsmålene, men jeg kan uddybe spørgsmål nummer 4. 

Det virker som om, at den kære Helen har fundet en skabelon, som hun ved virker, og som sælger bøger. Og fred være med det, men skabelonen gjorde nu engang, at jeg omkring side 90 kunne regne ud, hvad der nu ville ske. Skabelonen er som følger: 

1. Bridget er utilfreds med sig selv og sit liv. 
2. Bridget beslutter sig for at lave om på sig selv og sit liv. 
3. Bridget køber en masse selvhjælpsbøger til det formål. 
4. Bridget læser (og misforstår) alle bøgerne. 
5. Bridget drikker sig fuld og gør noget virkelig dumt. 
6. Bridget får job, hun godt kan lide, men det kører ikke helt som det skal. 
7. Bridget møder mand, hun hader med det samme (mand som har styr på sit liv, men gemmer på hemmelighed, er perfekt for flyvske Bridget, og som virker kold og distanceret)
8. Bridget møder mand som hun godt kan lide. 
9. Bridget render ind i mand-hun-hader i tide og utide, og gør flere og flere pinlige ting i den forbindelse. 
10. Bridget indleder forhold til mand hun godt kan lide, som også er god i sengen. 


11. Bridget bitcher over sin mor. og hendes venner giver dårlige råd.
12. Bridget drikker sig fuld. 
13. Bridget tager på miniferie med den mand, hun godt kan lide. 
14. Bridget og mand hun godt kan lide går fra hinanden; det gør de fordi manden bliver bange eller boller udenom. 
15. Bridget vil igen lave om på sig selv. 
16. Bridget kan ikke lave om på sig selv. 
17. Mand-som-Bridget-hader fortæller Bridget at hun er god nok som hun er. 
18. Bridget flipper ud på mand-hun-hader fordi hun tror noget om ham som ikke passer. 
19. Bridget finder ud af, at mand-hun-hader ikke er en narrøv, nu vil hun have ham. 
20. Bridget ser mand-som-hun-ikke-hader-mere sammen med anden kvinde. 
21. Bridget finder ud af, at mand-som-hun-ikke-hader-mere ikke er kærester med anden kvinde. 
22. Bridget knalder mand-som-hun-ikke-hader-mere, og det er god sex. 
23. Yay Bridget er lykkelig, bog er slut. 

Jeg er glad for historien om Bridget Jones, og jeg er glad for at der blev skrevet endnu en bog. Men jeg er en smule træt af, at Helen Fielding er så forudsigelig, og at hendes sprog ikke er mere varieret, jvf. de mange 'gah', 'gaah' og 'gaaah'.

Jeg grinte højlydt flere gange, og jeg græd inderligt et par gange. Jeg krummede tæer, når Bridgets mor var forfærdelig, og jeg synes også Mr. Wallaker (den nye Darcy) var en kæmpe røv i starten. Jeg heppede med fra sidelinjen og tænkte 'du kan godt, Bridget'. Jeg grinte med hendes venner, og jeg bandede dem og Bridget langt væk, når de gav hende dårlige råd, og Bridget rent faktisk fulgte dem. 

Jeg gjorde alle de ting der forventes, når man læser om Bridget, men jeg havde vel håbet på mere. Jeg havde håbet på, ikke bare en update, men noget andet. Men så igen.. Bridget bliver aldrig helt voksen, selvom hun er mor til to. Bridget er Bridget, og vi elsker hende, men en så god karakter fortjener altså en bedre historie.  

Jeg plejer ikke at give stjerner/karakter, men det skal jeg måske begynde på? På Goodreads gav jeg den 3 ud af 5, men det er fordi man ikke kan give halve stjerner på den side, egentlig skal bogen have 3½ - for det er sgu en skøn fortælling, den er bare alt for forudsigelig. 

torsdag den 9. januar 2014

Film: The Wolf of Wall Street

Igår var jeg med Kia til forpremiere på The Wolf of Wall Street, som er Martin Scorseses nyeste film. Scorsese er kendt for sin evne til at vise menneskets værste sider, og samtidig få publikum til at føle sympati for en usympatisk hovedperson. Ligeledes holder Scorsese ofte fast i den samme skuespiller i flere årtier, og The Wolf of Wall Street er således Dicaprio og Scorseses femte film sammen på 11 år (Inden det var Scorseses wonderchild ingen andre en Robert De Niro). 


Jordan Belfort er ung og 'hæderlig' da han ankommer på Wall Street med en drøm om at tjene penge og ændre verden. Han bliver ansat i et stort mæglerfirma, og møder kort efter sin mentor, Mark Hanna (Matthew Mcconaughey - som ikke er nøgen nok i den her film). Hanna fortæller Belfort at succes på Wall Street ikke så svært at opnå; næh du skal såmænd bare tage stoffer, kneppe løs og onanere minimum to gange om dagen. 

Der går ikke lang tid før Belfort er rigtig god til sit job, men firmaet fyrer ham efter et børskrak. 

Han er nu tilbage ved nulpunktet, og finder et job i et lille firma, der tjener deres penge på lidt mere lyssky forretninger. Det giver ham en idé, og kort efter ser Stratton Oakmont dagens lys.
Belforts firma vokser med lynets hast, og hans livsstil ligeså. Belfort befinder sig i en konstant rus, og han bliver mere og mere skruppelløs: The Wolf of Wall Street er født. 

Leonardo Dicaprio spiller Jordan Belfort, et røvhul af dimensioner. Jordan Belfort er en virkelig person, der i 80'erne og 90'erne tjente millioner på lyssky børsforretninger, og efterlod konkurser og tvangsauktioner i sit kølvand; og han kunne ikke være mere ligeglad. 

Jonah Hill ses i rollen som Belforts forretningspartner, og han gør det fremragende. Han er ucharmerende, ulækker, uetisk og ubehagelig - han passer med andre ord perfekt ind på Wall Street. 


Filmen er så dekadent, utrolig, urealistisk og langt ude at man har svært ved at tro på det. men det er sandt - i hvert fald hvis du spørger den virkelige Jordan Belfort. Men kan man stole på en mand, der har tjent millioner på at lyve? Ingen ved det. Men Scorsese dækker sig ind, ved at lade voiceoveren modsige sig selv, og afsløre tidligere løgne. Fortælleren er utroværdig, men historien er blevet bekræftet af mange andre (som sjovt nok også har tjent millioner på at lyve). Der kastes med dværge, der dyrkes gruppesex på et privatfly, der kastes med penge, der tages umenneskelige mængder stoffer, der bruges skattely og der leves 30 liv på 3 timer. 


Belforts (tidligere) liv er mere end hvad nogle mennesker nogensinde kunne forestille sig. Jeg skal ikke gøre mig klog på, om det hele er sandt, jeg vil blot bide mærke i at der ikke er særlig mange der har prøvet at modbevise hans historie. 

Filmen har mødt en del kritik. Særligt fordi den ikke viser Belforts ofre; men det er en kritik jeg ikke forstår. Det ligger implicit i hele fortællingen, at Belfort ødelægger manges liv; han siger det endda selv. Filmen er Belforts historie og ikke hans ofres.

Scorsese forsøger ikke at fremstille Belfort synderligt sympatisk; faktisk gør han ham en smule til grin, for kan man være så stort et røvhul? Ja, men.. 

 Nok er han et røvhul, men han er det med stil. 

Det er en lang film, og den kunne sikkert have været kortere. Men Scorsese er kendt for sine lange film, og med en historie så vild, kan jeg godt forstå han ikke har gjort enkelte scener kortere, selvom han sagtens kunne. 


Se den hvis du kan lide Scorsese og Dicaprios samarbejde. Se den hvis du kunne lide Wall Street og Boiler Room. Se den hvis du vil opleve en livsstil så dekadent, at du knap kan forestille dig det. Se den (seriøst, den er for vild). 


onsdag den 8. januar 2014

Ikke så stupide nytårsforsætter for 2014

Min erfaring siger mig, at jeg ikke reagerer særlig godt på ordet "skal". Min indre teenager gør oprør, og pludselig råber jeg "der er fandeme ikke nogen der bestemmer over mig!", også selvom det er mig selv der giver ordren. Så i år lister jeg ting op, jeg gerne vil, og områder hvor jeg gerne vil udfordre mig selv (wow, det lød som om jeg har haft en personlig coach på). Så, i 2014.. 

.. vil jeg gerne:

- Stoppe med at ryge 

Nu skal det være, sagde hun for ottende (eller flere, jeg er stoppet med at tælle) gang. Men seriøst, nu skal det være. 

- Komme i bedre form 

Jeg er allerede gået i gang. Jeg er ikke medlem af et fitnesscenter (endnu), men jeg har været ude at løbe, og jeg er gudhjælpemig begyndt på en squat/mavebøjning/planke/alt muligt andet-challenge. 

- Læse meget mere end jeg gjorde i 2013 

En litteraturstuderende uden læselyst er som video uden pizza min lille søde señorita.

- Se minimum 20 film i biografen. Sidste år nåede jeg 17 - så det burde kunne lade sig gøre.

Hvis jeg vinder i lotto/får en sponsor/involverer mig med en sugardaddy håber jeg på 50. 

Jeg har netop vundet et par fribilletter, så de første tre film er på plads, den første film er blevet set, i aften skal jeg til forpremiere på 'Wolf of Wallstreet' (Hello Leonardo) og der er to andre aftaler på plads - så mon ikke jeg hæver tallet meget snart. 

- vinde i lotto, flytte, tjene en million, giftes med Joseph Gordon-Levitt.

.. jeg udfordrer mig selv til: 

- Ikke at købe flere bøger, før jeg har læst halvdelen af de bøger, jeg endnu ikke har fået læst og som fylder i reolen. Av. 

Dette gælder ikke gaver og anmeldereksemplarer - det kan jeg jo ikke rigtig styre, vel? 

I kan bare maile mig, hvis i føler for at sende en firkantet pakke - så skal i nok få adressen. Ikke noget problem.

- Få flere af de mange historier i mit hoved ned på skrift, og dele dem et eller andet sted. 

Jeg sagde det samme sidste år, men nu prøver vi igen. 

- (and the big one) Kun at købe 'nyt' tøj i genbrugsforretninger. Gisp. 

Læg venligst mærke til, at der her ikke nævnes sko og støvler, de må gerne købes fra ny. Dog er der to undtagelser; det er tilladt for mig at købe ny kjole til min storebrors fødselsdag og min venindes bryllup; skulle det blive nødvendigt. Ligeledes er det tilladt at købe undertøj og strømper. Og så mangler jeg virkelig et par nye jeans - men så er det også slut. Ama'r halshug! 

Og hvis nu jeg smider en masse kilo og skrumper flere størrelser i takt med at det der 'komme-i-form'-hejs, så skal jeg altså have nogle bukser der passer. Men så er det også det. Sgu!

Listen er ikke ligeså lang som sidste år, men den er bedre (hvis jeg altså selv skal sige det). Kryds fingre, og doner jeres aflagte læderbukser og lækre kjoler til mig (jeg er en størrelse 38/40). Så skal det hele nok gå.  

Desuden er jeg også ret glad for mig selv, som jeg er-ish.

Update: Og selvfølgelig: Flere mænd, tak. 



tirsdag den 7. januar 2014

26 going on 65

En dag vil du vågne op og indse, at du ikke længere er ung. Du vil vågne, og som det mest naturlige i verdenen, vil din første tanke være "gad vide hvor meget jeg kan nå at strikke i dag?". Du vil se frem til ture i bankohallen, og en dag vil du have 100% styr på, hvad de forskellige plader er til.

Dine knæ vil knirke lidt, når du har siddet stille for længe, og du har konstant vabler på fingerspidserne fra strikkepindene. Venner, bekendte og familie vil begynde at bestille kreative ting fra din hånd, det være sig billeder, strikketøj eller lignende; "for du har jo tid til det."

En dag vil du vågne og kigge dig selv i spejlet, her vil du finde dit første grå hår: "eller var det bare meget hvidt?". Du vil have ondt i lænden, når du står op for lang tid, og der er ikke noget du ønsker dig mere end en gyngestol.

Du vil eje en "hygge-kasse", her vil der findes strikketøj, strikkepinde, lys (i alle afskygninger), et par hjemmesko og et varmt tæppe; sådan nogle ting er jo nemmest at have lige ved hånden.

Du vil opdage glæderne ved hvidkål, og hvad denne føde kan gøre for din fordøjelse; hvis du altså spiser nok. Piskefløde vil have en særlig plads i dit hjerte, og du ved intet bedre end Barnaby og DR K.

Du vil vågne og være 65+, men indse at du egentlig er 26. Fuck. Bring in the tequila! 


lørdag den 4. januar 2014

[Indsæt navn] naked/nøgen/uden tøj på

Det er sådan i finder min blog. I googler 'random flot mand nøgen', og så ender i her. I starten irriterede det mig lidt. Jeg tænkte "Nej, de skal komme for noget andet, de skal komme, fordi jeg er fantastisk, fordi jeg skriver som en drøm, eller fordi jeg har skrevet et godt, langt og meningsfyldt indlæg som bliver delt alle steder."

Jovist de flotte (nøgne) mænd fylder en del i min hverdag, altså oppe i mit hoved. Jeg klikker på ethvert link der indeholder '[flot skuespiller] nøgen' (bortset fra links fra den ene facebookven, som ikke fatter at der er virus i alt vedkommende deler). Jeg ved skræmmende meget om en masse mennesker som jeg aldrig har mødt (Thank you Perez Hilton), og jeg har mindst fem ideer til indlæg hver uge, der indebærer at jeg skal google '[someone] naked', men jeg stopper mig selv de fleste gange, for jeg tænker, at vi godt må være lidt seriøse herovre (og så selvfølgelig hele den der 'ingen objektificering af menneskekroppen' snak).

Mit liv er generelt meget mere spændende oppe i mit hoved (seriøst der gemmer sig 11.000 romaner deroppe), og jeg har da både været gift med Joseph Gordon-Levitt, Channing Tatum, Alexander Skarsgård, Ryan Gosling og en masse andre (engang imellem på samme tid), og det har været fantastisk. Men altså livet er jo meget mere end den nøgne mandekrop (det burde det i hvert fald være), og jeg tænker at det måske er ærgerligt, at det er derfor folk ender her.

Men så igen. Nøgne og flotte mænd er noget af det mest fantastiske på denne jord; nok er det en objektificering af menneskekroppen, men hvorfor undlade at hylde noget der er så fantastisk? Hermed ikke sagt, at jeg står på gaden som en anden håndværker og råber: "Hva så skatter, vil du med hjem til mor?" (og noget med mere pik end vandrør i Polen, som jeg tænkte måske var for meget at få ned på skrift). Det er jo kun idioter der gør sådan noget (og fulde Heidi en enkelt meget pinlig gang).

Så jeg lader min fascination af den flotte mandekrop beholde sin plads her, også selvom nye faste læsere måske bliver skuffede, når de ser at det ikke er så tit igen, de får en plads her. Men bare rolig, de skal nok komme tilbage.. seriøst.. I må ikke gå, bliv her.

I det mindste er det bedre end de få der har googlet [ung kvinde søger ældre fyr at bolle med] og endte her (no shit) - Hvordan fanden skete det?









fredag den 3. januar 2014

Stupide nytårsforsætter fra 2013

Som alle andre, skrev jeg også et indlæg i januar måned sidste år. Jeg listede en masse ting op der skulle laves om, gøres bedre og lignende. Men øh hvordan gik det så?

2013 skal skulle være året hvor jeg:

- Stopper med at ryge for good - det skal fandeme lykkes!


Looooooool.. 

- Får skrevet det skide bachelor projekt - gerne inden d. 31.01.2013


Tjek, jeg afleverede det bare i september i stedet; og nu kan jeg ikke huske om jeg har fortalt det herinde; men jeg fik fande-mig et 10-tal for det! Jeg er stadig ikke til at få ned. 

- Bliver bachelor i litteraturvidenskab med tilvalg i film- og medievidenskab (der skal gå meget galt for at det ikke sker, jeg skriver det kun ned, fordi det gør mig lidt meget stolt).


Det var en formalitet, men en formalitet der gav mig et længe ønsket boost. Jeg gik fuldstændig amok da jeg kunne hente mit bachelorbevis. 

- Spiser færre chips. Eller eventuelt træner noget mere, så jeg ikke behøver skære ned. Bum bum. Den er svær.


Jeg spiste færre chips, men jeg har ikke trænet synderligt, okay overhovedet; jeg har ikke lavet en skid; jeg har ikke engang været god til at hoppe op på min cykel. Faktisk har jeg heller ikke spist færre chips. 

- Får læst Ringenes Herre færdig - det skal sgu være løgn at jeg ikke kan færdiggøre den serie. Den er jo god, jeg er bare fucking doven.


Ja, nej. Det skete ikke. Til gengæld fik jeg genlæst Hobbitten, og jeg har da også set filmene en helvedes masse gange (det er ikke det samme, I know: Undskyld bogbloggere). 

- Får hyggelæst meget mere - jeg ved godt jeg læste en del i 2012, men man kan ikke læse nok.


Min læselyst forsvandt i 2013, som i: den var helt væk. Den er på vej tilbage, og jeg kan mærke at, hvis jeg ikke styrer mig, så kan det godt tage overhånd. 

- Bliver meldt ind i et fitness center - det skal være slut med sofamave.


Altså nu sporter jeg jo en ret imponerende sofamave, så det ville jo næsten være synd at formindske den. 

- Tager på ferie med C igen - vi har allerede en vandretur i Irland i støbeskeen.


Tjek. Og det var awesome!

- Tager på cykel ferie.


Jeg har ikke engang kunne tage mig sammen til at cykle ud til uni. 

- Tager til koncert med Green Day (de spiller i Kbh til sommer, jeg har bare ikke råd til billetten lige nu).


Jeg havde heller ikke råd til billetten senere på året. Fuck.

- Tager til Paris.


Det var meningen, men så glemte vi det (no shit). 

- Står op når mit vækkeur ringer.


Who was I kidding.

- Får lavet en giveaway på bloggen - skal bare lige komme på noget godt.


Det skete da vist, ik? Var det ikke i 2013? Jo det var det da, ik? I marts måske?

- Får lavet et shoppingbudget og holder det.

Det her er der jo ingen der kan.

- Rydder op (og ud) i garderoben. (og sko-reolen).


Ja, det gjorde jeg sgu. Men jeg har så fyldt begge dele igen, så skal sgu nok til det igen inden længe. 

- Stopper med at bruge af min opsparing.


Den her var nem; jeg har ingen opsparing mere. Bum. 

- Forhåbentligt får tatoveret den ugle, jeg har snakket om så lang tid.


Altså, jeg havde knap råd til de kjoler jeg har købt. 

- Sender nogle af alle mine skriblerier ind til et forlag - så skræmmende kan det vel ikke være.


Det ER pisseskræmmende, alt ligger stadig i skuffen. 

- Husker at tage mine vitaminpiller hver dag.

Det er kun i december jeg har været dårlig til det her. Og det er dumt, for hvis der er noget tidspunkt hvor jeg har brug for dem, er det da i december. Dumme Heidi. 

- Får en kat, eller en større lejlighed, eller begge dele. (Haha)


Nej, nej og nej. Øv. 

- Laver flere DIYs - jeg slapper af når jeg gør det.


Tjek, og det har været vildt rart. 

- Får søgt udveksling på kandidaten.


Nej, men jeg har søgt og fået en praktikplads til næste semester. Desuden planlægger jeg at søge udveksling til efterårssemestret. 

Lærer at tænke før jeg taler - vi ved godt allesammen at den allerede er død.


Den døde, om muligt, endnu mere i løbet af 2013. 


Såeh det gik da vist ikke pisse godt. 

Stay tuned.. Senere kommer de ting der gerne må ske i løbet af 2014. 


torsdag den 2. januar 2014

En lille nytårsquiz

Faktisk er det ikke en quiz, for I får svarene med det samme, men altså.. hvad filan skal det ellers kaldes? 

1. Hvor mange gange kan SU fucke op, og lægge Heidis økonomi i ruiner? 

8000 milliarder gange, for at være helt præcis. Det har medført at jeg ikke har fået SU siden november - en SU som de indtil fornyligt, mente jeg skulle betale tilbage. Jeg er rasende, men har nu fået lovning på udbetaling i løbet af januar.. men så igen, jeg fik også lovning på at jeg ville få penge engang i december. Jeg forventer intet. 


2. Hvor mange gange kan Heidi stoppe en slåskamp nytårsaften? 

Én gang. Der er nu ikke særlig meget heltedåd over det. Jeg var på vej hjem, og så en slåskamp midt på vejen. Jeg prøvede, kujonagtigt, at liste ligeså stille uden om. Men jeg kunne have sagt mig selv, at part 1 ville skubbe part 2 ind i mig, så jeg fløj af min cykel. 
De hjalp mig begge op igen, og ville tilse min cykel: "Hallo mand, schdet sckan jo schvære at schder er schket noget med den." 
De blev gode venner henover min cykel, da de sammen konstaterede at der ikke var sket noget, og at min cykel bare er livsfarlig i sig selv. 

Jeg har stadig ondt i mit knæ. 


3. Hvor mange liter vin kan Heidi drikke, uden at få tømmermænd? 

Uendelige mængder åbenbart. T kunne fortælle mig, at jeg havde tømt (næsten) hele vores lager af vin, som vi lykkeligt slæbte rundt på nytårsaften - det var et ret stort lager, og jeg huggede også en af de gode flasker til festen. 

Oh well.. 


4. Hvor mange skønne mænd, kan Heidi møde nytårsaften, som rent faktisk var rare at snakke med, og som fik hende til at grine og var ret sød at kigge på.. og som viste sig at have en kæreste? 

Én. Odense er alt for lille. 


Jeg troede, jeg havde flere spørgsmål. Faktisk kaldte jeg dette indlæg for 'tip en 13'er' i første omgang. Men det er vel 'tip en 4'er.. eller nej, for der er jo ingen valgmuligheder. Det er ikke engang en quiz, det er mere random facts agtigt. Nej sgu.. Det er verdens nemmeste quiz. 

Jeg er træt. 

onsdag den 1. januar 2014

Godt nytår

På en eller anden måde lykkedes det mig, at holde mig til vin, bobler, asti og rosé igår aftes og nat - jeg tror det er derfor jeg er vågnet og faktisk har det helt fint; hvem skulle tro det? Jeg er vågnet d. 1. januar 2014, og jeg har ikke tømmermænd (I må gerne hade mig for det).

Nytårsaften er en mærkelig størrelse; man SKAL åbenbart feste, og det er da også meget hyggeligt. Men er det ikke bare som enhver anden aften? Det burde det jo være. For de fleste er forventningerne, eller nærmere forhåbningerne, til denne aften kæmpestore. Og man bliver næsten altid skuffet.

Jeg blev ikke skuffet, det er ikke det jeg prøver at sige. Jeg er nok bare lidt træt, forvirret og irriteret over den oprydning der venter mig lige om lidt. Heldigvis rykkede festen fra min lejlighed (som også bare var en hyggelig komsammen med tre andre dejlige damer) efter midnat - så den vilde oprydning og hovedpine går ikke til mig. Det er nu meget rart.

Min aften indeholdt selvfølgelig god mad, alkohol, bordbomber, cigar og stjernekastere. I dag vil den indeholde rester, Monty Python marathon på DRK, chips og en god bog (eller jeg ved ikke om den er god-god, jeg er kun nået 146 sider ind i den).

I år har jeg ikke kysset på en meget ung fyr, men jeg har danset til One Direction - det skal man sgu da. Og nu går det op for mig, at der ingen mening er med det her indlæg, og at jeg faktisk bare sidder og vrøvler; jeg bruger jer nok bare til at udskyde oprydningen.

Godt nytår! 

Ps. Jeg skal selvfølgelig nok lave et 'lykkedes jeg med mine nytårsforsætter?' indlæg, men jeg skal lige rydde op først. 


Ingen fest hos Heidi uden tissemænd, og når der er lavvande i tissemandskassen, må man lave dem selv. 


Jeg kender en skøn dame, hun er lidt af en husmor, og vi elsker hende for det. Hun diskede selvfølgelig op med hjemmelavet kransekage - som altså er blevet ret flot, når man tænker på, at det er første forsøg nogensinde. 


Det bedste ved mit kollegium må uden tvivl være solterrassen, vi havde Odenses bedste udsigt. 



Der er ingen, I N G E N, der ser godt ud 1. januar - det er jo ulovligt. 



Man kan ikke se det, men mit gulv er fyldt med glimmer og konfetti, det får jeg jo aldrig fjernet.