mandag den 29. december 2014

Mandags-Hottie #41

Jeg sagde jo, jeg var tilbage. 2 indlæg på 2 dage, vi starter godt. Det er mandag i dag, og det betyder som altid mandagsmænd. Det betyder også, at jeg nu har været tilbage i Danmark i præcis en uge, og dermed har været væk fra en skægget irer i lige så lang tid; derfor har det taget lidt længere tid at researche (det er reel research, jeg vil ikke høre noget brok) end normalt. Ser i.. jeg dvælede måske lidt længere ved de mere afklædte billeder af dagens mand end jeg plejer. So fucking shoot me.


Dagens mandagsmand har alt muligt at gøre med, hvad jeg skal bruge min tid på i aften. Jeg skal genforenes med en af de allerbedste, og vi skal lave det vi er bedst til. Vi skal spise god mad, drikke cola og spise alt for meget bland-selv-slik, mens vi sidder i de røde plyssæder og endelig, E N D E L I G, får set Mockingjay - Part I. 

De damer, jeg giver jer, Mr. Sam Claflin. 









 God mandag! 

Og hvis i igen vil have mig undskyldt, nogen skal FaceTime med en skægget irer (hvad havde i regnet med, efter jeg har googlet ham her i en time?)

søndag den 28. december 2014

She's alive and kicking

Jeg har ikke blogget i en måned. En hel fucking måned. Jeg har end ikke tjekket bloglovin eller det der ligner. Jeg har kun læst med ved favoritterne, alle andre er blevet glemt. Alligevel vågnede jeg til en god portion nye læsere og flere sidevisninger på et par timer, end jeg nogensinde har turde drømme om. Stinna kaldte det Miriam-effekten.

Miriam var heldigvis så serviceminded, at hun fortalte om mit skæggede eventyr, og at jeg derfor ikke har opdateret så ofte, men man får sgu alligevel lidt præstationsangst når der pludselig kommer så mange nye forbi på én gang.

Jeg føler sgu lidt, jeg skal give jer et eller andet. En pinlig historie, et godt billede, en sjov anekdote - der er sgu da nødt til at ske et eller andet. Ik? Jeg burde måske lave sådan en lille præsentation, skrive lidt om hvad man kan forvente i det her hjørne af internettet. Men altså der er et lille 'aber dabei'... jeg gider ikke lige lave sådan en præsentation.

I stedet føler jeg måske, at jeg skylder lidt til de af jer, der har været med længe; december burde have været den måned, hvor jeg diskuterede ting som nissehuer til tissemænd, lækre nisser, forskelle på irsk og dansk julepynt og -traditioner og jeg burde helt sikkert også have brokket mig over juleræset.

Selvom jeg har svært ved at holde mig til en historie, og tit har jeg også svært ved at komme til pointen, så ved jeg jo godt, at så mange ting ikke skal puttes ind i et indlæg - i stedet vil jeg bare bede jer om at hænge på lidt endnu; jeg skal nok komme til det på et eller andet tidspunkt.

Men jeg giver jer lige en ting - Nisserhuer til tissemænd? 


Nej. 

Og nu må i have mig undskyldt. Der står en skål med guldkarameller, jeg skal have spist inden min mor opdager der er flere tilbage. 

onsdag den 26. november 2014

Cén t-am é?

Overskriften er blot mit eget lille forsøg på at øve mig til en skriftlig eksamen i næste uge (og måske prale lidt). Jeg studerer irsk/gælisk her i Irland, både af ren interesse, men også fordi litteraturvidenskab på SDU er helt tossede med dig, hvis du tager et obskurt fremmedsprog (fedterøv). Overskriften er irsk for: "Hvad er klokken?" Og det er det jeg vil snakke lidt om i dag. Klokken.


Der er en pointe, det lover jeg. 

Jeg ser mig selv som værende okay punktlig (nogle vil måske være lidt uenig i det statement), jeg kommer sjældent sådan virkelig for sent. Og hvis jeg gør, har jeg for det meste en god undskyldning. 


Jeg er opdraget med, at fem minutter er fem minutter - at min mor så, i hendes eget hoved, ofte gør fem minutter til tredive af slagsen, er en helt anden sag. Hvis jeg virkelig skal være et sted på et præcist tidspunkt, så er jeg der også, og ofte i virkelig god tid. Jeg er derfor hende, der venter på perronen i tyve minutter, fordi jeg bare ikke vil misse et tog. Jeg tager afsted i virkelig (jeg mener virkelig) god tid, hvis jeg skal nå et fly. Og jeg er altid at finde i de lange gange på universitetet, minimum to timer før en eksamen; at jeg så altid ender med at sende en panisk besked til veninder, der næsten altid lyder noget i retningen af "fem minutter, nok ti, okay femten", hvis jeg er inviteret til kaffe, er noget helt andet. 


I Irland er forholdet til tid helt anderledes. Man er en smule forsinket, hvis man ved man først kommer en time senere. Der er intet mærkeligt i, at man efterlader sine børn hos deres musiker-onkel med ordene "I'll be gone for half an hour", og så først henter dem efter fire timer. 

Ting der er fem minutter væk, kan være alt mellem 2 minutter og 50 minutter i bil. Klokken 23 er nærmere klokken 23.30. Der er ingen der bliver bekymrede, hvis du går ud af døren med ordene: "see you in an hour," og du så først kommer hjem seks timer senere, for en time i Irland, kan betyde alt mellem en time og tre døgn. En hurtig øl med gutterne, kan således også sagtens blive til en tre-dages druk fest (det kan en hurtig øl med pigerne også, må jeg nok hellere tilføje). 


Jeg lovede jer en pointe. Men jeg tror faktisk ikke, jeg har nogen. Tid betyder ikke så meget i Irland, en time eller to kan betyde ligeså meget som 24 eller 48 af slagsen. De første par uger herovre var jeg ved at gå ud af mit gode skind. Musikeren var der fandeme aldrig klokken 22. Men irerne tager det bare lidt mere roligt, vi når det jo nok - og på vejen stopper vi lige på en pub. 






tirsdag den 25. november 2014

Mandags-Hottie #40

Det er tirsdag, men igår brugte jeg altså det meste af dagen med hovedet i kummen, eller i fosterstilling i min seng, mens jeg skiftevis bad til at min eksamen i dag ville blive udskydt, og bandede William Shakespeare langt væk.

Men nu har jeg det meget bedre, og Shakespeare er blevet pakket væk for denne gang - nu krydser vi alle fingre for, at mit forsøg, der lader noget tilbage at ønske, er nok til at bestå.


Men alt det ændrer jo ikke på, at det var mandag igår. Det betyder at jeg skylder jer en lækkerbisken. Denne gang har jeg valgt at finde en mand der havde noget med Shakespeare at gøre. Denne mand spillede Demetrius i A Midsummer Night's Dream, og eftersom det stykke var et af dem, der trak tænder ud på mig en hel time i dag, så synes jeg kun det er passende, at der betales tilbage med et styks lækkert mandfolk.

Desuden ved jeg, at der sidder minimum én dejlig dame på den anden side af skærmen, som bliver lykkelig over dette valg.

De damer, Mr. Christian Bale. 









God mandag tirsdag! 






onsdag den 19. november 2014

Når en eneboer får roomies

Okay, eneboer måske så meget sagt. Men jeg har trods alt boet alene i fire år, og værdsat mit privatliv rigtig meget (sagde hun, og lagde det på internettet).


I Irland har jeg fire roomies. Vi er alle studerende, vi deler køkken men har eget toilet og bad (Halle-fucking-lujah).
Siden sidst i august har jeg boet sammen med fire fremmede mennesker, ikke bare fremmede mennesker, men fremmede piger.

Når fire piger bor sammen, kan det hurtigt udvikle sig til helvede på jord, for let's face it: Vi har alle en bitch gemt dybt inde i os (min er aldrig helt gemt væk).


Men i vores lille lejlighed går det fint nok, vi klarer os sgu meget godt. Der er ikke så meget tøsefnidder og snakken i krogene. Næh ved os siger vi tingene som det er. Det har nemlig vist sig nødvendigt at gøre opmærksom på, at man altså erstatter ting, når man har ødelagt dem, især når det er fælles ejendele, eller andres ejendele.


Ligeledes har det været nødvendigt at gøre opmærksom på, at man selvfølgelig gør rent efter sig selv, og at man altså ikke (med vilje) efterlader for gammel mælk i et i forvejen propfyldt køleskab.
Faktisk, for at det ikke skal være løgn, er det også nødvendigt at gøre opmærksom på, at bare fordi wifi routeren befinder sig på ét værelse, så er det ikke ensbetydende med, at beboeren ejer lejlighedens wifi.


Og, I shit you not, det har også vist sig nødvendigt at gøre opmærksom på, at der ikke kommer nogen og gør rent efter os, og at vi altså selv skal vaske vores tøj, ligesom det ikke er videre smart at stege bacon i brødristeren eller bruge en saks som tang, Og nu vi er i gang, så er det ikke verdens bedste idé at opbevare kød i fryseren, i hvert fald ikke når man ikke pakker kødet ind, og nu skal afrime hele pisset, fordi man er 25 og aldrig har boet andre steder, end i de trygge omgivelser der er ens mors hjem.


Men altså, vi andre fire har det meget godt. 

mandag den 17. november 2014

Mandags-Hottie #39

Jeg føler, jeg skylder jer noget. Jeg føler måske, jeg har svigtet de af jer, der virkelig værdsætter Mandags-manden.

Jeg har som sagt ikke tænkt mig at undskylde for kærlighedsboblen, men jeg vil gerne gøre noget godt for jer. Derfor bliver det her en lidt speciel omgang, for jeg vil prøve at sørge for, I alle bliver tilfredse og glade.


Det viste sig hurtigt at det måske ville være sværere end jeg lige troede, derfor bliver det her et ret billedtungt indlæg, men det tror jeg ikke i har noget imod - der er nemlig ingen af de her mænd, der har særlig meget tøj på. 













God mandag! 




torsdag den 13. november 2014

Servicemeddelelse

Jeg ved godt, at jeg har glemt denne uges Mandags-Hottie. 


Jeg ved også godt, at bloggen har stået gevaldigt stille siden jeg rykkede til Irland, selvom det var meningen, den skulle være spækket med tips til Irland, og alle mulige fede oplevelser. 


I stedet bliver bloggen forsømt, og det er altså ikke med min gode vilje. Men ser I, der er sket noget. Det var på ingen måde meningen, og faktisk har det, indtil for nylig, forvirret mig gevaldigt. 

Jeg har mødt en mand. 
Faktisk mødte jeg ham, da jeg havde været her i præcis 2½ dag. 

Det havde nogle af jer forhåbentlig allerede regnet ud. Men det er altså min undskyldning - eller ikke min undskyldning, for helt ærligt, hvorfor skal jeg undskylde for, at befinde mig i en af de der kvalmende kærlighedsbobler? 

Anyways, jeg har læst et sted, at når man møder en ny, og alt er meget nyt, så daler produktiviteten gevaldigt i de første par uger/måneder - så det er altså "problemet". Jeg har mødt en mand, som jeg virkelig godt kan lide, og som heldigvis også rigtig godt kan lide mig. Og det bedste af det hele? Han er så irsk, at det halve kunne være nok; jeg får aldrig nok af den accent. 

Han er også musiker (jeg praler lige lidt). Mine veninder har kaldt det "P.S. I Love You" - uden hjernetumoren naturligvis, Jeg kalder "skønt!". 

Så mit fravær er egentlig ganske simpelt. Det skyldes noget så kvalmende som lykke. Jesus Kristus, hvem skulle have troet det. 



Ps. Jeg er dog ikke helt væk. Inden længe dukker jeg op i et gæsteindlæg hos Søs. Ligeledes skulle mit navn meget gerne stå i by-linen på en artikel i "Forfatteren" snart. 

Pps. Bare rolig, jeg er stadig et bittert og sarkastisk menneske. Det ændrer regelmæssige kys og kram fra en sød irer ikke på. 

mandag den 3. november 2014

Mandags-Hottie #38: With a Twist

Ikke nok med at mandagsmændene med jævne mellemrum kommer alt for sent på bloggen, så glemte jeg også at sidste uge, skulle have været med et twist.

Irland er rigtig god ved mig for tiden, og jeg forsømmer utrolig mange ting, deriblandt bloggen. Jeg regner med at vende stærkt tilbage med indlæg om landet, og flere iagttagelser når det kommer til mænd, kvinder og alt det der. Denne gang tør jeg godt love det, for jeg går snart ind i en rimelig heftig eksamensperiode, og vi ved jo alle sammen godt, at det betyder man laver alt muligt andet.


Men denne gang skal det altså handle om det "uforklarlige" crush. De mænd vi elsker, men ikke rigtig kan forklare hvorfor. 

Dagens mand.. okay mænd, kan dog sagtens forklares. Det er ikke ligefrem videnskabeligt bevist, men ikke desto mindre er det noget vi alle kender til. En mand der kan spille på et instrument, vil automatisk ryge lidt længere op på lækkerhedsbarometeret. 

Hvis denne mand samtidig kan synge - så skal vi alle sammen have et håndklæde at sidde på. 


En skøn Mr. Ed Sheeran. 


En ung Mr. Bob Dylan.


En skøn Mr. Sixto Rodriguez.


En dansk darling, Hr. Rasmus Nøhr. 


Toppen af poppen, the one and only, Mr. Johnny Cash. 


Og fordi jeg skylder jer lidt ekstra eyecandy... 

Gæt hvem der også spiller guitar? 


God mandag!