torsdag den 28. november 2013

People's Sexiest Man Alive 2013

Mine google skills fejler mig for tiden; jeg har med lys og lygte (og hurtige fingre på tastaturet) søgt efter den fulde liste af de nominerede til People's Sexiest Man Alive 2013. Men indtil videre har jeg kun kunne finde en top 10-13 stykker. Og det må vi jo så leve med.

Jeg er på ingen måde tilfreds med den del af listen, jeg har fundet. Jeg er direkte skuffet, faktisk er jeg rasende. Denne liste er en skændsel mod alle andre lister over lækre mænd. Denne liste er en værre omgang juks, og fortjener ikke opmærksomhed - men da det giver mig en god grund til at google "[indsæt navn] naked" i massevis (og et par af dem er helt okay), skal jeg nok tage en for holdet.

På en 12. plads finder vi et ret lækkert stykke mandfolk. Han er gift med et af de mest sure ribs i verdenshistorien, og det har, ifølge sladderbladene, ført til et par sidespring i tidens løb; men alt er tilgivet (eller, i ved hvad jeg mener) når man ser ham uden tøj på.

I give you, Mr. David Beckham


Nummer 11 er også lidt af en lækkerbisken, hvis man ser bort fra det afsnit af Sex and the City, hvor han skrev 'shortstories' og havde sine 'shortcomings' (til de langsomme, han kom i bukserne bare Carrie kiggede på hans nedre regioner).
Justin Theroux


På 10. pladsen finder vi, hvad jeg ville kalde, lidt af en "What the flying fuck!?" person. Hvad tænker de på hos People's Magazine; ingen ved det, men jeg gætter på, at de er på svampe. Han er alt for 'fløde', han er ikke flot, han ligner et lille barn, og så er det umuligt at finde billeder af ham uden tøj på.

Det her er Ronan Farrow, søn af Mia Farrow og (måske) Frank Sinatra


På 9. pladsen finder vi Pharrell Williams, han er åbenbart blevet tilgivet for at være en del af den der video med Robin Thicke, som hele USA åbenbart mente var for meget og led mod kvinder. Personligt syntes jeg den var ret catchy. 


Den næste på listen kan jeg godt leve med, men han skal ikke være så højt oppe på listen. Han er vel okay, men han er ikke en ottendeplads. 

Chris Pine


Næste mand behøver vel ikke nogen introduktion. Vi har en date i Maj måned i Parken, og jeg glæder mig.

Mr. Sexy Back


Jeg aner ikke hvem 6. pladsen er, de er åbenbart brødre, og de hedder Jonathan og Drew Scott. Men jeg er faktisk ret ligeglad. De har taget pladsen fra en anden (faktisk flere andre), de skal træde tilbage, og lade de voksne komme til. 


I think you're amazing, just the way you are; Tak Bruno, du er også ret sød, men du er ikke en femteplads. 


Nummer fire er endnu et eksempel på, at amerikanerne er fuldstændig bindegale. De har såmænd besluttet, at Jimmy Fallon er flottere end (næsten) alle andre. Hvad fanden tænker I på? Nok er det vigtigt, at en mand kan få dig til at grine, men når det er alt han kan, så går det ikke. 

Vent, jeg tager det i mig igen; han er bedste venner med Mr. Timberlake - som venner de dele? eller?


Nummer tre er åbenbart country musiker og hedder Luke Bryan, men han ligner mest af alt en mand der reklamerer for tandblegning på TV-shop. 


Nummer to er tall. dark and handsome, lige som jeg kan lide dem. Han hedder Idris Elba, og da jeg så det første billede af ham, blev jeg glad. Men så fandt jeg et billede af hvordan han virkelig så ud, og det var ikke helt så godt. 
 

 Kan vi se bort fra det latterlige 'layout' ovenfor? Det tog virkelig lang tid. 

Og nu skal vi til det, nummer et, numero uno, number one, the sexiest man alive. Men inden det vil jeg lige tale frit fra leveren. 

Kære People's Magazine,
I er nogle kæmpe idioter. Hvor er Bradley Cooper, Ryan Reynolds, Ryan Gosling, Alexander Skarsgård, Chris Hemsworth, Liam Hemsworth, Leonardo DiCaprio, Mark Wahlberg, Tom Hardy, Ewan McGregor, J O S E P H G O R D O N - L E V I T T og alle de fucking andre?
Hvad fanden er meningen med den ovenstående liste? I er nogle kæmpe idioter, i har brug for briller, og i bør finde et andet arbejde. Hvilken mentalt velfungerende person overser RYAN GOSLING OG JOSEPH GORDON-LEVITT? 

Forresten; Ed Sheeran har fået en plads et eller andet sted på listen, det åbner op for, at Rupert Grint en dag er på en af de her lister - det gør mig ret glad. Rødhårede troldmænd: Ja tak!

People's Sexiest Man Alive 2013 er Adam Levine. Han opfylder egentlig alt det jeg godt kan lide: Høj, mørkt hår, ikke for muskuløs, dækket af tatoveringer og så videre....


MEN HUMPER HAN MÅSKE ET GULV PÅ SÅ ELEGANT OG LÆKKER VIS SOM DENNE MAND?! NEJ VEL!?


 For shame People's Magazine, for shame! 

mandag den 25. november 2013

Den skoletrætte studerende: Sådan spotter du ham/hende

Den skoletrætte studerende er meget let at genkende. Det er ham/hende der svarer telefonen med et langt grynt hver morgen, og ikke rigtig gider noget. Vedkommende vil være fanget i lidt af et hul, og vil mene at livet er lidt hårdt.


Han/Hun vil ikke altid være særlig flink, faktisk vil vedkommende være direkte ubehagelig i mange alle situationer, men man er nødt til at være en smule large overfor den skoletrætte studerende, vedkommende kan nemlig ikke rigtigt gøre for det, og tit har han/hun virkelig dårlig samvittighed bagefter. Virkelig. 


For den skoletrætte studerende vil hver dag føles som mandag, som en lang to-do liste der bliver til en to-don't liste, hver evig eneste fucking dag vil være endnu et punkt på pensumlisten der ikke bliver streget ud, endnu en bog der bliver afleveret ulæst på biblioteket, endnu en læseplan der bliver mere og mere uoverskuelig. 


Selvom det ofte går lidt bedre i weekenden. 


Hvis den studerende når frem til undervisningen, engang imellem vender de nemlig om halvvejs, så vil vedkommende have rigtig svært ved at holde fokus; og når underviseren stiller dem et spørgsmål eller beder om et oplæg, vil du kunne genkende den skoletrætte studerende, ved dette ansigtsudtryk: 


Men som sagt, er det ikke ofte at den skoletrætte studerende kommer afsted til undervisningen, tit vil du finde dem i deres lejlighed, i en huleboerlignende trance. 


Men den skoletrætte studerende prøver virkelig. Han/Hun vil sætte en hel dag af til at få lavet læseplaner, hente de rigtige bøger og sætte flere uger af til at få læst op på stoffet, men med mindre der sidder en støttepædagog og kigger på, kommer de aldrig rigtig ud af starthullerne, selvom de har de allerbedste intentioner. 


Den skoletrætte studerende er ikke bange for at snakke om det, men pas nu på, for han/hun er meget træt og trist, så det bliver en halvlang snak og det bliver ikke pæne ord, der kommer ud af vedkommendes mund. 


Op til eksamensperioden vil du let kunne genkende den skoletrætte studerende, det vil være ham/hende der sidder i hjørnet og messer det samme mantra igen og igen og igen og igen og igen. 


Fra tid til anden vil du finde vedkommende på gangen, her diskuterer han/hun med en underviser, ofte snakker de om en opgave eller lignende. 


Den skoletrætte studerende ved ikke rigtig om han/hun skal tage orlov, søge praktik, knokle igennem eller noget helt fjerde. Faktisk er den skoletrætte studerende meget forvirret og pissehamrende træt af at vågne op og ikke gide en skid. 

Jeg vil jo bare gerne have gejsten tilbage. 

søndag den 24. november 2013

Film: The Hunger Games: Catching Fire

Jeg så den i onsdags, og jeg har stadig ikke ord til at beskrive oplevelsen. Den var fantastisk, alle bør se den, og hvis i er uenige så er jeg nødt til at bede jer om ikke at fortælle det til mig, for jeg vil aldrig kunne tilgive jer.

OH MY GOD OH MY GOD OH MY GOD! 








Ps. Hvis i vil læse noget, hvor der rent faktisk bliver sagt noget om filmen, så kig forbi Rikke og Michella


fredag den 22. november 2013

Weirdo


Nuvel, jeg deler meget her på mit lille stykke af internettet, men der er vel grænser. Denne kommentar faldt på indlægget om den royale families nye portræt - om den så skal ses som en meget subtil hentydning til, at jeg ikke er så voksen som jeg burde være, ved jeg ikke. Men altså, det er sgu mærkeligt det her. 

Jeg gider slet ikke kommentere på, at afsenderen er anonym og hvor dårlig stil jeg egentlig synes det er, at man ikke vil stå ved hvem man er. 

Jeg ved godt denne kommentar ikke er grel, faktisk er den grinagtig (jeg skreg af grin da jeg så den). Men jeg vil alligevel kalde den åndssvag. Den falder fuldstændig ude af kontekst (vi gik fra royale til Harry Potter til menstruation - that escalated quickly), der bliver spurgt om noget (ret) personligt, der bliver spurgt om noget der er næsten umuligt at gøre bare lidt sjovt og der bliver spurgt anonymt (not a fan). 

Men ikke desto mindre: 

Kære anonym, 


Jeg var 12, det var d. 10. december, det regnede den dag og jeg havde røde bukser på, så jeg var i starten overbevist om, at mine bukser havde smittet af på mine trusser. True story. 

tirsdag den 19. november 2013

Lidt royal er man vel

Jeg er ikke royalist, selvom jeg da er kommet for sent med vilje, for at følge noget royalt hejs i fjernsynet - man skal da lige se kjolen/høre barnets navn.

Men heldigvis bor jeg i et land, hvor royal kritik/gøren grin med ikke er lig med halshugning, så jeg vil lige tillade mig at kommentere på det forfærdelige nye portræt, der er blevet lavet af kongefamilien. Til de uindviede/uinteresserede har jeg tilføjet navne på portrættet (You are welcome).


Okay, først og fremmest photoshop-alert. Eller, altså det ligner jo en dårlig omgang photoshop. Ligeså ligner det en filmplakat for en ret creepy gyserfilm. Jeg troede det var en joke til at starte med, men det var det så ikke. 

Hvis vi starter med Prins Henrik, så sidder han henslængt i sofaen med sin slåbrok på og ligner mest af alt (en lidt fyldigere) Hugh Hefner, og så er hans ansigt af en eller anden grund lidt forvrænget. 

Margrethe ligner sig selv, og det er egentlig lidt kedeligt, men okay hun er dronning, hende tør ingen vist at forvrænge/gøre til et gysermonster. 

Prins Joachim ser som altid en lille smule distanceret og højrøvet ud, så han er også ramt meget godt, hans kone, Marie, er smuk som altid, omend hendes baghoved er lidt stort, og så har hun det karakteristiske "det kan godt være at jeg er kone nummer to, men jeg er en prinsesse nu, bitches" ansigtsudtryk. 

Frederik og Mary vil jeg ikke kritisere, for jeg synes de er rare, flotte og skønne - bortset fra, at jeg husker Frederik som mere gråhåret.
Tvillingerne er afbilledet i samme position, næsten, for tvillinger skal jo ligne hinanden. Det var åbenbart ikke nok at de er samme alder og størrelse og tydeligvis har samme forældre, kunstneren mente der skulle "pillen-i-ører" til at vise det. 

Felix og Nicolai har for travlt med alt muligt andet til overhovedet at tænke på ham der maleren, vi er prinser og hvis vi vil lege med lego, så leger vi med lego. 

Så er der lille søde Isabella som tydeligvis har været et smut forbi hotellet i The Shining. Hun er blevet besat af et eller andet, og den leg hun har gang i, er bare en afledningsmanøvre, lige om lidt slagter hun dem alle sammen.

Og det gør hun sammen med storebror, Christian, der mest af alt ligner Damian fra The Omen. Han er iskold og besat af djævelen. 

Mini-Henrik er den eneste der har fattet hvad der sker, og han er lige så stille ved at kravle væk, for at redde sig selv - that's my man

Jeg tror filmen ville hedde "There's something rotten in the state of Denmark" (Hvis ellers copyright lovene tillader det). 

Selvfølgelig ville alt starte godt og lykkeligt, men langsomt ville det være tydeligt at der er noget helt galt. Barnepigerne ville forsvinde på mystisk vis, og officielle pligter ville begynde at blive lidt af en prøvelse. Død og ødelæggelse ville følge i familiens fodspor, og ingen ville kunne gøre noget ved det på grund af diplomatisk immunitet. 

De voksne ville begynde at anklage hinanden, og big-boss-woman Margrethe ville prøve at holde styr på tropperne og løse problemet. 
En dag vil det være klart for alle, at to af børnene har skylden, og så ville der fande-mig gå The Exorcist i den. Der ville være hoveder der drejer flere gange rundt om sig selv, fremmede sprog, bibelkastning/citering, vievand og præster der ryger ned af trapper. 

Men først når Moses Hansen (ingen gyser uden Moses Hansen) dukker op vil der være styr på tropperne, for selvfølgelig er det ham der har hidkaldt en eller anden djævel og ladet den besætte Isabella og Christian (det er sådan en af de djævler der kan splitte sig selv - fuck det mand djævlen er VOLDEMORT), og så tager det fat. 

Harry Potter kommer ind og skal redde dagen, men det går ikke så godt, så Mary afslører at hun faktisk er Hermione, og fandeme om ikke Frederik er Ronald Weasley, og så tager de ellers på telttur for at finde de andre besatte børn (der skal jo være syv), de infiltrerer ministeriet, de laver bankrøveri, og rider på ryggen af en drage, og så smadrer de lige Herlufsholm, og booyah død over Voldemort. 

Eller noget. 

Der er Harry Potter referencer i alt, hvis bare man leder efter dem.




mandag den 18. november 2013

Mr. Grey #2

Såeh ham der Charlie Hunnam som jeg elsker af hele mit hjerte, og skal giftes med en dag, han droppede jo hele det der Fifty Shades of Grey; jeg er stadig ikke kommet mig over det tab, og jeg vil faktisk ikke tale om det - It hurts people!

Men, de har så fundet en ny Mr. Grey: Jamie Dornan, jeg ved ikke hvem han er, og det er også ligemeget. Jeg regnede med, at jeg skulle skrive et "Det har i bare ikke gjort idioter, han er jo ikke flot!" indlæg, men så fandt jeg et billede af ham uden tøj på. We are all good.


Men jeg fandt også en billedserie, med såkaldte "karakterbilleder" fra den kommende film (som forresten er blevet flyttet til februar 2015) og jeg er nødt til at kommentere på det - som altid. 
(Billederne har jeg forresten lånt fra kino.dk)


Her er det meningen vi skal tænke "Nej se nu der på det stakkels skrøbelige pigebarn, og hendes meget dominerende partner, som bare oser sex." Det virker ikke rigtig for mig. Faktisk ligner hun en der er ved at snøre sine sko, og han venter (u)tålmodigt på armlænet. Det kunne være hvem som helst det her, bortset fra at jeg ikke kender et menneske der ville gå i den t-shirt frivilligt. 


Okay, her er vi kommet lidt nærmere Anastasia og Christian Grey. Han har godt fat i hende, og hun ser mere skrøbelig ud. Men faktisk ligner det at han har stoppet hende fra smække sine hænder på en varm kogeplade, men hun nåede lige akkurat at føle den brændende fornemmelse, og nu er hun lidt ked af det. 


Christian "Jeg havde persille mellem mine tænder, og tog det med min tommelfingernegl, og nu spiser jeg det igen, fordi jeg ikke vidste hvor jeg ellers skulle gøre af det" Grey. 


Anastasia "Jeg skal være skrøbelig og kikset, så jeg skjuler mine bryster, mens jeg prøver at kanalisere den der åndssvage indre gudinde E.L. James snakker om hele tiden" Steele. 


Producerne har fattet at slipset er ret vigtigt (og åbenbart lidt frækt) så de regner med at fange en masse husmødre med det her billede. Og så er det tydeligt, at de har hørt, at når man bider tænderne helt sammen, virker kæben mere fremtræden og man ser lidt mere "butch" (her tænker de sikkert: farlig) ud, men mest af alt ligner han en halvfornærmet teenager, der ikke må låne farmands slips. 


A: Åh hvor er jeg domineret af dig, jeg er din ydmyge tjener. 
C: Du har dårlig ånde. 

Jeg glæder mig til at se ham uden så meget tøj på, men jeg glæder mig ikke til filmen, hvis det her er det bedste de kan byde ind med. 






søndag den 17. november 2013

Hvad kan du så blive når du bliver stor?

Ikke en skid faktisk. 

Ej, men det er et spørgsmål jeg bliver stillet cirka fem gange ugentligt. Folk forstår ikke helt det der med at læse en humanistisk uddannelse, og de forstår da slet ikke at man ikke vil være gymnasielærer; For det er da det eneste man kan, er det ikke? 

Dagens Danmark har meget svært ved at forstå alt andet end en økonomi, kommunikations, professions eller faglært uddannelse (generalisering, I know, men det er næsten rigtigt). Mange tror at min uddannelse er et hyggestudie, eller spild af tid. 

Så lad mig lige skære det ud i pap. Jeg er faktisk ikke uddannet til en skid, når jeg er færdig. Det er ikke engang løgn. Litteraturvidenskab er ikke rettet mod noget specifikt, overhovedet. Faktisk er jeg selv lidt i tvivl om, hvad jeg kan og ikke kan. Men det er netop det der er fordelen ved min uddannelse. 

En gammel underviser sagde engang "Tillykke med at være kommet ind på litteraturvidenskab, en uddannelse I ikke kan bruge til en skid." (Jeg stod med en flok meget nervøse russere bagefter).
Han uddybede det ikke, det måtte jeg jo så gøre.

Litteraturvidenskab er ikke bare bøger. Det er en helvedes masse analyseredskaber, teorier, -ismer og så videre, der bedst læres via litteraturen. De her redskaber kan bruges på mange forskellige ting, alt efter hvad du specialiserer dig indenfor, eller hvor du er i praktik og lignende.

Vi har dækket litteraturen fra antikken og frem til nu, det har vi gjort via litteraturen (obviously), men vi har også været nødsaget til at sætte os ind i den historiske samtid for perioderne, og sætte os ind i andre kulturelle aspekter.
Sådan er det i alle vores fag. Man kan derfor sige, og det er blevet sagt, at litteraturvidenskab er en allround uddannelse. Du lærer sådan set en lille smule af det hele, og du kan så vælge at specialisere dig indenfor noget af det, eller noget helt andet.

Mange cand.mag.litt sidder som konsulenter (et job der ville være perfekt for mig) i forskellige virksomheder, fordi de har formået at bruge analyseredskaberne til noget andet end bøgerne. Nogen er på forlag, nogen er i forskellige kulturelle institutioner, nogen er forfattere, nogen er på universitetet; kort sagt: Vi er over det hele, og du må bare leve med det.

For at læse litteraturvidenskab er det nødvendigt med en stor kærlighed til bøgerne, men det er ikke nødvendigvis det du ender med at arbejde med.

Det hele handler om hvilke valgfag du tager, hvor du tager i praktik (hvis du gør det), og om du nosser dig sammen til at tage noget frivilligt arbejde med bare en lille smule relevans for dit studie (med mindre du er kommet ind i Kbh, så kan du være så heldig at finde et relevant lønnet job, det sker sjældent i Odense).

Sagt på en anden måde, så kan du faktisk det hele (næsten, eller indenfor kulturelle institutioner og lignende) med en cand.mag.litt, hvis bare du gider og du gør dig umage.

Og så gider jeg altså ikke høre mere brok. Basta. 


lørdag den 16. november 2013

Jeg skulle være konsulent

I tidens løb har jeg givet spandevis af råd, til en masse forskellige mennesker, de har alle været, hvis jeg selv skal sige det, pisse hamrende gode (også selvom de engang imellem (okay hver gang) har været af lidt tvivlsom karakter).

Det har været om alt, lige fra mænd til semi-ulovlige handlinger (jeg arbejder meget i gråzoner). Jeg har altid sagt min mening, og det har da ført til et par brændte broer, men jeg er blevet bedre til at pakke min mening ind, holde min kæft, eller være helt sikker på, at folk vil høre min ærlige og uforbeholdne mening - jeg er i stand til at sige det folk gerne vil høre i stedet, det skal bare pensles ud for mig.

Jeg tænkte, at jeg ville samle nogle af mine bedste råd til jer, det kunne jo være I kunne bruge dem senere hen, og med bruge dem, mener jeg naturligvis, at I jo kunne gøre det modsatte. Et par af dem her, er også råd jeg har givet mig selv - jeg siger ikke hvilke.

1. "Selvfølgelig kan du synge, og du skal da helt klart synge 'My heart will go on' foran de her hundrede mennesker, jeg filmer det lige.."

2. "Men du synes jo han er sød, så er det da ligemeget at du engang har kysset hans lillebror." (Den her hører jeg stadig for)

3. "Nej, han er ikke for ung, han ser i hvert fald ikke ung ud, du skal bare sørge for, at han ikke snakker i nærheden af andre mennesker."

4. "Selvfølgelig er du i stand til at cykle hjem." (Vi tog på skadestuen dagen efter)

5. "Din mor finder aldrig ud af det." (Vi er ikke venner mere)

6. "Man kan sagtens spise sten." (Nej.)

7. "Du kan godt hoppe så højt."

8. "Det er ret nemt at komme ind på legepladsen om natten, men hvis du ser blå blink, skal du løbe væk. Ruten gennem skoven er hurtigst."

9. "Du kan sagtens glide ned af gelænderet af en vindeltrappe."

10. "Nej, det er ikke taber-agtigt at tage på Den Glade Viking."

11. "Man kan godt være sammen med en kollega, det bliver ikke akavet."

12. "Ring til ham. Ring til ham lige nu."

13. "Du er jo vildt glad for havregryn, så du kan sagtens købe de der sko/støvler/bøger/den der jakke."

14. "Ja, det er en vildt god idé med 'bling' på tanden." (Man skal aldrig lytte til 15-årige Heidi.)

15. "Gå nu bare med ham hjem, det skal nok blive godt." (Nej.)



fredag den 15. november 2013

Opfindelsen af Hugo Cabret, Brian Selznick

Jeg elsker film, jeg elsker bøger og jeg elsker ting der på en eller anden måde, får inkorporeret de to ting - på fancy akademiker sprog, hedder det vist flermedialt, jeg kalder det en kombi.

Jeg fik ikke købt særlig meget til bogforum, en halvtom konto, et mærkeligt SU-system og alt for høje priser hos Gyldendal, gjorde at jeg kom hjem med kun to bøger, og den ene fik jeg endda gratis.


Opfindelsen af Hugo Cabret er en hyggelig og fin bog. Halvdelen af bogen består af tegninger og billeder, så den kan virke hurtig og nem at komme igennem, og det er den i og for sig også. Men tegningerne er en vigtig del af historien, og hvis du springer let hen over dem, vil du pludselig befinde dig et helt andet sted i historien, uden at ane hvordan du endte der.



I bogen følger vi Hugo, en lille dreng, der i en alt for tidlig alder har mistet sine forældre, og derfor bor hos sin onkel, som desuden også er forsvundet. Hans liv går med at passe urene på togstationen i Paris; han overlever ved at stjæle til dagen og vejen i Paris, han ved nemlig ikke hvordan han indkasserer sin onkels løn, så de mange checks ligger bare i en bunke i lejligheden.

Da Hugos far stadig levede, arbejdede de sammen på en mekanisk mand, som faren havde fundet på det museum, han arbejdede på. Faren døde i en brand, mens han arbejdede på manden, og Hugo tror derfor at den mekaniske mand også er gået tabt. Men en dag finder han manden i ruinerne.

Hugo er god til at reparere ting, og han vil også gøre arbejdet færdigt med den mekaniske mand, men til det skal han bruge reservedele; dele han stjæler fra en lille legetøjsbod. En dag bliver han tager på fersk gerning, og ejeren af legetøjsboden tvinger Hugo til at tømme hans lommer. På den måde mister Hugo en masse småting, men også sin fars notesbog.

Hugo er utrøstelig, men han er også en overlever og en fighter, og med lidt hjælp fra legetøjsbodens guddatter, får han optrevlet en historie om en stor hemmelighed, en stor fortid og en fantastisk personlighed.

I bogen spiller film en stor rolle, og da bogen er sat i 1931, er det gamle film vi taler om. Specielt én film, som var lidt af et innovativt projekt dengang, er vigtig. Der er tale om Le Voyage dans la Lune fra 1902.


Jeg vil ikke gå så meget i detaljer, for jeg ved ikke lige om det interesserer jer, men lige den film blev gennemtæsket på mit tilvalg; så at få lov til at kombinere den, med mit absolut foretrukne 'medie' bøgerne, gjorde mig ekstremt glad.

Bogen er en perle. Den er unik og jeg tror ikke vi ser dens lige igen lige foreløbig. Det er en børnebog, men dens brug af flere medier og historie, gør at den er fantastisk uanset alder.

Læs den hvis du kunne lide Extremely Loud and Incredibly Close, læs den hvis du kan lide historie og gamle film, læs den hvis du kan lide bøger der kombinerer flere medier, læs den hvis du kan lide 'dannelsesrejser'; også de korte af slagsen. Læs den.

torsdag den 14. november 2013

En fangirl gik skuffet hjem

I dag var det meningen at jeg skulle sidde til et arrangement hvor Yahya Hassan var hovedpersonen. Det var meningen at jeg skulle fangirle fra min lille plads i salen, og det var meningen at jeg skulle skrive endnu et "Yahya er fantastisk" indlæg.

I stedet kan jeg nu skrive et "fuck et latterligt dårligt planlagt arrangement" indlæg. Arrangørerne (som forresten er SDU og mellemøststudier) mente nemlig at 100 pladser var nok til det her arrangement. Et arrangement som de selv har reklameret vidt og bredt for. Et arrangement med en meget aktuel hovedperson. Hvad fanden er meningen?

Vi stod mindst 500 skuffede mennesker ude foran salen, inklusiv en masse pressefolk der i afmagt flashede deres pressekort, men der var ingen kære mor; der var dog en flot politibetjent, der beklagede meget. Der var også en underviser der var rasende, og foreslog at flytte arrangementet længere ned ad gangen til et lokale hvor der var plads til 400 mennesker, med en tilknyttet dør, der giver plads til 200 mere, der kan se det på storskærm, ja det er jo bare et forslag kære arrangør; det virkede trods alt dengang Anders Fogh kom på besøg, eller det har i måske glemt?

Denne fangirl gik i hvert fald skuffet hjem. 






Sådan skulle mit eksemplar have set ud efter i dag, det ved vi jo alle godt. 


Se venligst bort fra vindblæst pandehår.