søndag den 30. juni 2013

Fem og Tredive Minutter..

Så lang tid holdt jeg stille for et optog. Det var ikke et hvilket som helst optog. Næh, det var da optoget i anledning af Hellevad byfest/ringridning/tilfældig-undskyldning-for-at-drikke-øl. Jeg havde (fordi jeg er en pisse nice og sød datter) indvilliget i, at køre min mor til fest og hente hende igen (Jeg kan bare godt lide at have bilen for en dag). Da jeg skulle køre derfra, skulle jeg køre af en rimeligt snørklet og smal vej. En af de veje, hvor man håber på der ikke kommer nogen modkørende - uheldigvis for mig var der proppet med hestetrailere og hestepærer i vejkanten, så det tog lang tid. Virkelig lang tid. Seriøst sådan nogle hestepærer kan godt være kæmpestore. Da jeg endelig kan se 'hovedvejen' (okay, den lidt bredere vej), kommer der et par heste på vejen, jeg holder tilbage og tænker, at jeg sikkert hurtigt er væk herfra.

Det var jeg ikke. Jeg måtte pænt holde tilbage mens alle Sønderjyllands heste, ponyer, amatør-landevejscyklister, minitog, veteranbiler og fodboldpiger sneglede sig forbi. Da de endelig er forbi mig, venter jeg fem minutter længere, bare så jeg ikke kører lige i røven på dem.

Jeg drejer til venstre ned ad 'den lidt bredere vej' (Jeg turde ikke dreje til højre, for jeg vidste ikke hvor jeg ville ende), og kører meget langsomt, for ikke pludseligt at ende bag minitogs/heste/cyklist-slangen.

Men selvfølgelig bevæger det her skide optog sig meget langsommere end jeg lige troede, for pludselig er jeg helt oppe i røven på en meget stor hest. Folk kigger gevaldigt, og jeg kommer i tanke om, at jeg sidder i en meget lyserød suzuki, og opmærksomheden er nu på mig (jeg var jo også rosinen i pølseenden). Folk kigger gevaldigt meget, og alt imens jeg prøver at gemme mig lidt, går det op for mig, at jeg kender halvdelen af de mennesker der vinker begejstret (også hjemmeværnsfolkene). Sønderjylland er så fucking lille.

Jeg havde faktisk flere billeder end det her, men blogger vil ikke samarbejde, og jeg gider virkelig ikke bøvle med det. 

lørdag den 29. juni 2013

But he was my favourite!

Jeg tror de har fyret lækker Lidl Mand! 

Eller.. Han har nok bare fundet et andet arbejde. Men det er altså ærgerligt. I hans sted har de ansat et par lettere usoignerede teenagere, det gør mig lidt ked af det.

Jeg kan igen handle, mens jeg ligner lort. Men jeg vil faktisk hellere kigge på en flot mand. Jeg var endelig stoppet med at være kikset i hans nærvær. Borset fra den gang hvor jeg gik ind i ham og væltede en helvedes masse konserves, eller dengang hvor jeg overhovedet ikke kunne gøre mig forståelig, og til sidst droppede det, og i stedet gik hjem med mine varer, for så at gå i Fakta efter cigaretter.

Jeg var blevet glad for Lækker Lidl Mand. Jeg har aldrig ført en samtale med manden, men han var en af dem, som altid var der. Ikke på den der "Jeg har et problem, kom lige forbi" måde, men på den der "Jeg har brug for at kigge på en flot mand" måde.

Kollegiet vrimler ikke ligefrem med hotties. Selvom jeg har lagt mærke til, at der er en mørk skønhed som jeg oftere og oftere render ind i på gangene. Jeg håber at han ikke bare er på besøg. Men det er også lidt skidt. For nok har jeg vænnet mig til, ikke at tage i Lidl i nattøj. Men kollegiet er nu stadig mit frirum, og jeg hader at have andet end nattøj på (faktisk bukser generelt - jævnfør videobloggen fra igår)

Hvis det kommer så vidt, kan jeg jo altid kalde min stil for "casual pyjamas chick". Eller noget. 

fredag den 28. juni 2013

De der videoblogs er åbenbart populære

Så jeg har forsøgt at lave en (igen). Jeg kan stadig ikke finde ud af at redigere, og igen har jeg ikke filmet fra min pande og op. Men den er her.

Jeg snakker ikke rigtig om noget, lidt om prutter og lidt om at jeg bander. Den blev lang fordi jeg ikke kan stoppe mig selv, når jeg først går igang. Men altså - den er der.


Ps. Det er nok en idé at skrue lidt op for lyden. Normalt snakker jeg meget højt, faktisk råber jeg. Men i en videoblog er jeg åbenbart meget stille. 

torsdag den 27. juni 2013

A penny saved is a penny earned


Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen.
Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen.
Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen.
Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen.
Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen. 

Den her måned har været lidt hård (I'm not gonna lie). Jeg har måtte smide kassen (eller i hvert fald mange penge) på ny høfeber medicin, som heldigvis virker. Jeg har smidt lidt penge til turen til Irland i August, og jeg insisterede på at støtte Amazon med 440 kroner (My bad). Jeg har derfor sparet en del. En hel del. 

Men selvom jeg har sparet, har jeg levet fint - Er i klar over hvor meget mad der er i et enkelt hvidkålshoved? 

Jeg har skåret gevaldigt ned på mit forbrug af cigaretter, både af økonomiske årsager, men også for min egen skyld. 

Men selvom jeg ikke som sådan har mærket, at jeg ingen penge havde, er jeg alligevel ovenud lykkelig for at der tikker penge ind imorgen, specielt efter dagens lavpunkt: Jeg har endelig fundet en sammenhæng i det famøse bachelor-projekt, det mente jeg skulle fejres. Jeg havde 5 kroner i pungen, og 1,5 krone i lommen, alt i alt 6 kroner og 50 ører. Og ved i hvad? Franske kartofler koster kun 5,5 krone i Lidl! Hallelujah! 

Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen.
Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen.
Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen.
Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen.
Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen.
Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen. Vi får løn imorgen. 

onsdag den 26. juni 2013

Currently (Re)Reading: Hobbitten

Midt i mine bachelorfrustrationer, har jeg fundet en gammel kending frem fra gemmerne. Jeg kan ikke huske hvornår jeg læste den sidst, og jeg tror faktisk aldrig, jeg blev færdig med den. 


Jeg har samlet Hobbitten op, og jeg har forelsket mig på ny. Jeg havde glemt alt om hvor børnevenlig bogen er. Jeg havde glemt alt om hvor humoristisk den egentlig er. Jeg havde lykkelig glemt hvor skrækindjagende, jeg syntes, Gollum var i bogen. Jeg havde glemt alt. 

Nu har jeg åbnet den igen. Jeg starter forfra, og jeg nyder det. Bilbo og jeg (og 13 dværge og et styks troldmand) deler seng de næste par nætter. Det bliver hyggeligt.
(Ja, jeg er godt klar over, at det lyder helt forkert). 




Jeg er ikke for gammel til boybands, vel?

Hvornår er man for gammel til at se den her film? 

Det er det vildeste publicity stunt, og det er dumt. Meeen, det er jo 1D - det er Harry Styles - han er min favorit skulle i være i tvivl. Så vidt jeg kan se på traileren er han skjorteløs i hvert fald én gang. 

Jeg skal da se den. 

Det skal jeg da. 

Ja. 

Sgu! 


Se nu bare hvor glad jeg er for ham. Så glad at jeg slet ikke kan stå stille, og jeg kan da overhovedet ikke tage mig af topmaven. 


tirsdag den 25. juni 2013

I sommerferien synes jeg du skal læse: Ikke nyt, men godt edition

De her bøger er ikke nødvendigvis nye, men de er gode. Det er ikke en bestemt genre, men det er de bøger, jeg vender tilbage til på den ene eller den anden måde. Nogle af dem læser jeg igen, andre tænker jeg tit på, og nogle helt andre har en speciel plads på boghylden, så jeg altid kan se dem (Ja, sådan noget gør jeg).

Er du mere til fantasy og chicklit, så tjek mine to tidligere sommerferielæsningsindlæg (jeg ved ikke hvor jeg insisterer på, at lave laaange ord).

We Need to Talk about Kevin, Lionel Shriver
Jeg kan ikke anbefale denne bog nok gange! Den er en dyster perle, en fantastisk bog. Og en bog der ikke er nok mennesker der kender.
Bogen er i brevform. Eva skriver til sin mand Franklin. Hun skriver om deres liv sammen, om deres søn Kevin, om hvordan hans ankomst ændrede hele dynamikken mellem dem, om hvordan hun ikke rigtig ville beholde Kevin i starten, hvordan hun er sikker på, at hendes egen søn hader hende. Og hvorfor hun insistererede på at få et barn til, bare et lille barn, som måske kunne fremtvinge det moderinstinkt Eva syntes hun manglede.
Bogen er et eksempel på "worst case scenarios". De ting der altid sker for naboen. De ting der kun sker i film. De ting du aldrig troede din egen søn var i stand til at gøre. De ting du ikke troede du var i stand til at gøre. De ting der ikke må ske, men sker hver dag.
Jeg tudbrølede næsten hele bogen igennem. Jeg blev vred på Eva, Franklin og Kevin. Jeg kastede med bogen. Jeg græd lidt mere. Og så sad jeg ellers tilbage og åbnede ikke en ny bog i månedsvis. Den hang fast, godt fast. Jeg har kun læst den én gang for fire år siden, men jeg husker stadig rigtig mange detaljer. Den hænger fast. Gør dig selv en tjeneste og læs den.

Extremely Loud and Incredibly Close, Jonathan Safran Foer
Hvis i følger linket, vil i måske kunne huske at jeg var meget begejstret for denne bog. Jeg endte faktisk med at kramme den en smule (okay meget) da jeg havde den med til eksamen. Min underviser måtte faktisk presse lidt på, for at jeg kom i gang igen.
Fortælleren er Oscar, en autistisk dreng som mister sin far i 9/11. Hans far var hans bedste, og vel egentlig også eneste, ven. Sammen tog de på skattejagt, men det kan de ikke længere. Indtil Oscar finder en nøgle i en vase hans far havde købt kort inden sin død. Han ser det som et tegn. Hvis han finder ud af hvad nøglen passer til, vil han løse mysteriet om sin far.
Han får hjælp af den stumme ældre mand, der lejer et værelse hos hans farmor. De udgør et mærkeligt og fantastisk makkerpar, og sammen tager på skattejagt.

The Lovely Bones, Alice Sebold 
Susie Salmon (like the fish) bliver myrdet. Hendes lig parteres og begraves på en mark tæt på hendes hjem. Dele af hende findes hurtigt, og familien orienteres. Susies liv var kun lige begyndt. Hun var forelsket i ham den søde fra klassen, hun gik i highschool, hun havde drømme og planer. Dem har hun stadig. Bare et andet sted. Et sted langt væk.
Selvom Susie dør, er hun stadig vores fortæller. Hun beretter om familiens og vennernes liv - uden hende. Hvordan hun savner dem, hvordan hun kan se at det hele falder fra hinanden, men hun kan intet gøre. Intet.
Livet i den lille by går sin gang, men er tydeligt mærket af Susies fravær og voldsomme død. Jagten går ind på Susies morder, men sporene er få. Kun Susie ved præcis hvad der skete, og hun er død, og har ikke længere nogen stemme.

Lucky, Alice Sebold
Denne bog er biografisk. Den er skrevet som fiktion, men forfatteren har senere fortalt, at det er hendes egen historie.
Titlen er mærkelig. Meget mærkelig. Bogen handler nemlig om forfatterens første år på college. Det var året hvor hun mistede sin mødom. Det var året hvor hun blev brutalt voldtaget af en fremmed, da hun var på vej hjem. Det var året hvor hele hendes liv faldt fra hinanden, men hun alligevel formåede at rejse sig, og tage det hele i stiv arm.
Lucky er lige hvad hun mener, hun var. For hun kom ud på den anden side, godt nok med et par ridser i kanten, men med rank ryg og modet på at komme videre.

Samme Dag Næste År, David Nicholls
Denne bog var på et tidspunkt det helt store samtaleemne i venindegruppen her i Odense. Vi læste den alle nogenlunde samtidig, og kom hele tiden til at afsløre for meget til hinanden. Den rørte os alle, og vi var alle meget glade for bogen.
Emma og Dexter vågner op sammen i 1988, de er færdige på universitetet, og nu skal deres liv begynde. De kender ikke rigtig hinanden, men har haft en hyggelig nat. Han skal ud at rejse, hendes liv skal til at begynde. De går hver til sit og lader livet gå sin gang.
Vi følger dem på den samme dag hvert år. De er ikke nødvendigvis sammen, men vi får at vide hvor de er på det tidspunkt, hvordan de er kommet dertil, og hvor de tror de er på vej hen. Sådan går hele bogen, med op og nedture, med kærlighed, skænderier, de to sammen, de to hver for sig.
Bogen indeholder det vildeste twist (!) - Jeg kastede bogen fra mig (det var det twist vi havde lidt svært ved at tie stille med), nægtede at åbne den resten af den dag, og læste den hurtigt igennem dagen efter. Jeg blev rasende. Jeg har siden genlæst bogen, og den er jo fantastisk. Det er ikke typisk romantik eller chick-lit - det er bare godt.

I sommerferien håber jeg, at kunne genlæse disse perler. Jeg håber også at få genlæst The Great Gatsby (læste den for aaaalt for lang tid siden, og har nu glemt det hele). Jeg vil også prøve at finde tid til Klokkeren fra Notre Damme af Victor Hugo, og hvis jeg virkelig føler for det, så måske Les Miserables. Derudover håber jeg at finde til til at få læst resten af Jean M. Auels bøger i Jordens børn-serien. 

mandag den 24. juni 2013

Bachelorprojekt vol 2.0

Jeg prøver igen. Jeg må og skal skrive det bachelorprojekt nu, koste hvad det vil. Jeg vil være næsten færdig, når jeg tager til Irland i August - når jeg kommer hjem, har jeg 14 dage til at lægge sidste hånd på det. Det skal lykkes. Det kan lykkes. Det lykkes - fandeme. SGU!

Jeg har hentet en ordentlig stak bøger i dag. Ikke alle dem jeg skal bruge. Men nogle af dem. Det var det der slog mig ud sidste gang. Jeg havde hele læsebyrden foran mig hele tiden og uafbrudt. Nu tager jeg den i bidder. Små lækre fantasy og eventyr-bidder.


Jeg får nok ikke læst så meget i dag. Men jeg får lavet en læseplan, og jeg får fundet de vigtigste kapitler i bøgerne. Og jeg har tænkt mig at gøre det hele med en dejlig kop te ved siden af mig. De sidste par gange drak jeg spandevis af kaffe, og det gik ikke. Kald mig bare overtroisk (for det er jeg også) - men kaffen fungerede ikke de sidste to gange. Nu må teen komme til sin ret. 

Wish me luck. 

Ps. Skulle i kende noget virkelig godt (teoretisk) litteratur om kunsteventyret og dets oprindelse, så giv lige lyd. 

søndag den 23. juni 2013

DIY: Net med print

Stine var for noget tid siden meget begejstret for en katte-taske. Tasken var, som så mange andre ting, lidt dyrere end hvad en studerendes budget kan holde til. Og hun foreslog derfor at man kunne være kreativ. (Stine var dog heldig nok at få tasken senere - Jeg er stadig lidt misundelig).

For noget tid siden besluttede jeg mig for at være kreativ. Jeg ville lave mine egne tasker. Eller, jeg ville købe alle de færdige materialer ind, og så finde på noget fint print til tasken.

Du skal bruge:

Et net, kan købes billigt her.
Transferpapir, kan købes billigt her.
En printer
Strygebræt og strygejern
T Å L M O D I G H E D

Jeg bestilte net og transferpapir fra ovenstående links. Tit skal man vente lang tid på ting fra e-bay. Men ikke denne gang. Jeg kunne hente net og papir 8 dage senere.




Du starter med at stryge dit net. Du må ikke bruge vand eller damp, det handler om knofedt og tålmodighed. Alle rynker og folder skal være helt væk i det område du vil have print på.

Lad nettet køle af. Imens kan du printe dit print (latterlig sætning). Find et billede, en tekst eller lignende og gem billedet. Rediger eventuelt lidt i det. Smid det så i et word dokument - her skal du
rotere det vandret, så billedet står spejlvendt. Dette er især vigtig hvis der er tekst med, eller stryger du det spejlvendt på tasken. Ikke fedt.

Så klipper du printet ud af transferpapiret. Du skal klippe så tæt som muligt på selve printet, men lad alligevel et par millimeter være i hver side, det er nemmere at styre, og det er gennemsigtigt alligevel.

Placer printet hvor du vil have det (med printet nedad selvfølgelig). Og så skal der stryges - stadig uden vand og damp. Strygejernet skal være på fuld power. Stryg jævnt og hårdt overalt på papiret, husk kanterne og tryk så hårdt du kan. Sørg for der ikke er nogle huller eller luftbobler. Bliv ved i cirka 3-5 minutter (guiden på papiret siger 15-20 sekunder - det passer ikke!)

Hvis du vil have en mat finish, skal du hive bagsiden af transferpapiret af mens det stadig er varmt. Det er skide svært, for du skal hive det i én jævn og hurtig bevægelse, ellers sidder det fast, og du må lægge papiret ned igen og stryge forfra. Det er endnu ikke lykkes for mig.

I stedet lod jeg papiret køle helt af (cirka 5-10 minutter), og kunne hive papiret af uden problemer, og uden at brænde fingrene. Det fik jeg det her ud af.



Billedet er fra en vandretur i Skotland. Jeg er helt nede i hjørnet med rygsæk og kort, og foran mig er ren og flot natur. Citatet er fra Ringenes Herre, og er et af mine absolutte yndlingscitater. 

Nettet skal nu lades være i 24 timer. Så vender du vrangen ud, og vasker det ved maks 40 grader, uden alt for voldsom sæbe og skyllemiddel. Nettet må ikke kommes i tørretumbleren. Efter det er tørt, stryger du det på vrangen. Nettet må ikke tages i brug før det er vasket. 


Nettet kan nu hænge sammen med min, efterhånden ret store, samling net. 

lørdag den 22. juni 2013

First World Problems

Lige nu sidder jeg med en ordentlig bunke problemer, eller dilemmaer om man vil, nej problemer. Det er åndssvage problemer. Faktisk er det ikke problemer. Det er er dumme ting, irriterende ting. Ting der vidner om en lidt forkælet holdning til nogle situationer. Ting jeg alligevel deler med jer, for ud skal det sgu - uanset hvor dumt og små(lig)t det er.

Lige nu vil jeg virkelig gerne ryge, men projekt "ryg udenfor, som i helt udenfor" går rigtig godt lige nu. Meeeeen det regner, og jeg gider ikke ud i regnen. Bum bum.

(Jeg sagde det var dumt)

Jeg er sulten. Ikke rigtig sulten, sådan lidt lækkersulten. Jeg kunne godt have pandekager, eller is, nej, pandekager med is. Meeeeen jeg har ikke så mange penge på kortet, og det tager jo tid at lave pandekager, og jeg fik også is igår, og jeg kunne godt bruge noget variation i mit sukkerindtag.

(Det bliver værre)

Jeg har virkelig ondt i mine tænder, eller min tand. Min visdomstand. Min tandlæge har sagt at der er plads til den, men ikke hvis den bliver ved med at gøre ondt. Meeeeen jeg skal til Irland om en måneds tid, og det koster jo lidt penge. Nu overvejer jeg hvad der er nemmest at leve med: En diæt bestående af flydende mad og lidt ondt i tanden eller en tandlægeregning fra helvede?

(Jeg er ikke færdig endnu)

Jeg har endelig fået noget høfebermedicin der virker. Virkelig virker(!). Jeg er glad, jeg nyser ikke, mine øjne klør ikke mere og jeg hæver ikke op i ansigtet. Meeeeen den medicin er ret dyr. Meget dyr.

(Og tilbage til udgangspunktet)

Lige nu vil jeg stadig gerne ryge, men projekt "ryg udenfor, som i helt udenfor" går rigtig godt lige nu. Meeeeen det regner stadig, og jeg gider ikke ud i regnen. Bum bum.

Life is soooo hard. Like Oh My Gaaawd! 

torsdag den 20. juni 2013

Politically Correct Bedtime Stories, James Finn Garner


Jeg har længe ville læse denne bog. Første gang jeg hørte om den, var vist i et interview med Stephen Fry (min personlige Gud). 

James Finn Garner startede med at udgive nogle af historierne fra bogen i Playboy Magazine - ja, Playboy Magazine (det er altså ikke løgn, når din kæreste hævder at han læser bladet for de gode artikler).
De blev en stor succes, og det blev aftalt at udgive en bog med flere historier. 

Bogen skal ses som en satirisk, ironisk og humoristisk kommentar til grupper som 1 Million Moms og lignende. Grupper som slår ned på alt og alle, og kalder alt for politisk ukorrekt, og taler om barnets tarv, uden at handle efter det. Grupper som vil ændre alt, for at "beskytte" børnene. 

James Finn Garner har derfor taget nogle af de klassiske eventyr, og skrevet dem om så de nu er "politisk korrekte". 
Dette gør han ved at understrege, i hver eneste historie, at det ikke er et udtryk for mandschauvinisme når kvinden fejer gulvet, men i de her historier, er det bare fordi de lige havde tid. Kvinden klæder sig ikke udfordrende, og det er slet ikke udseendet det handler om, ligeledes får dyrene deres femten minutters berømmelse, for eksempel da ulven i Rødhætte, får lov til at slå jægeren ihjel; for han skal ikke komme her og tro at Rødhætte og bedstemoderen ikke kan klare sig selv.
Bogen fortsætter i dette spor. Den er underholdende og det er en sjov og anderledes kommentar på al den snak om politisk korrekthed. Jeg giver ham ret, det er et problem, og vi pakker vores børn ind i vat. Men jeg synes kun det er første halvdel af hans bog der fungerer. I første halvdel er han sjov, ironisk og satirisk uden at blive for meget. Det lykkes ham at kommentere på emnet, men med et glimt i øjet.
I anden halvdel derimod, prøver han alt for meget. Det er tydeligt at han bare forsøger at være sjov, og det falder helt til jorden. Jeg var stadig underholdt, men mest af hans skrivestil og komiske forsøg på at være "skide sjov". 

Jeg var underholdt, og bogen gør også det den skal. Læs første halvdel, for at få en humoristisk kommentar på politisk korrekthed. Læs anden halvdel for at krumme tæer og grine af forfatteren. 

Crossed, Ally Condie


Det er svært for mig at sige for meget om denne bog, det er jo bog 2 i Matched-serien, og jeg ved ikke om jeg fik nogle af jer til, at ville læse Matched, da jeg talte stort og flot om den i sidste uge.

Ikke desto mindre, vil jeg gøre et forsøg.

Bog 2 er altid lidt tricky. Den er, i en trilogi, altid bare fyld. For det meste bliver man en smule skuffet, men man, eller jeg, ender altid med at læse bog 3 alligevel, bare for at få afslutningen med.

Crossed er en af de bedre "fillers". Vi følger stadig Cassia, Ky og Xander, og persongalleriet bliver udvidet betydeligt - på en overskuelig måde. Cassias familie er ikke med i bog 2, og vi ved derfor ikke hvad der sker med dem.
I Crossed forsøger forfatteren sig med to jeg-fortællere. Cassia er stadig hovedpersonen og hovedfortælleren. Men Ky, som er den mest komplekse og interessante person i bogen, får også taletid - og heldigvis fungerer det - det synes jeg ellers normalt ikke at det gør.

Jeg kan, som nævnt, ikke afsløre så meget, men jeg kan fortælle at jeg også rigtig godt kan lide Crossed. Jeg glæder mig til at få læse tredje og sidste bog, Reached. Den ligger klar i vindueskarmen, men må vente til imorgen. De sociale forpligtelser kalder, selvom jeg har mest lyst til at dykke ned i bogen med det samme.


Har jeg fået nogen af jer med på Matched-vognen?

onsdag den 19. juni 2013

Jeg lever stadig..

Al min tid er bare gået op i snot, nys, øjne der klør, ferielæsning og bachelor panik.

Jeg vender stærkt tilbage, min læge har nemlig lige smidt en recept på stærkere høfeber medicin i nakken på mig - 431 kroner. Tak skæbne. Mind mig om aldrig at blive syg igen, så længe jeg er på SU.

Hvis i vil have mig undskyldt, vil jeg lege "tøm-køleskabet-og-basis-lageret" inden jeg skal på arbejde.

mandag den 17. juni 2013

I don't know much, but I know this much is true #2:

Når du har hvidt tøj på, hælder du den mest farverige madvare på din tallerken ud over dig selv.

Hvis du virkelig skal ud af døren kl. 18, vælter du/river hul på dine nylonstrømper/spilder/taber du et glas/skal du tisse/skide kl. 17.58.

Når du endelig har genfundet din læselyst, burde du virkelig skrive ba-projekt.

Når du finder alle de ting du mangler til vandretur i Irland, har du først penge næste måned, og må håbe på, at det stadig er i butikkerne til d. 1.

Når du er nødt til at nå toget kl 14.03, vil alle lyskryds på din vej, være røde.

Downtown.dk har altid de bedste tilbud sidst på måneden. WTF?!


Når det endelig er varmt og solen skinner hele dagen, er alt du ønsker dig en lille brise i ny og næ. Nej, jeg bliver aldrig tilfreds.

Når du har pakket tasken med shorts og sandaler og ikke andet. Så vil det regne 4 dage i træk, og du vil have meget våde fødder.

Når du rækker ud efter den flotte trøje i H&M, har din mor allerede købt den. Til sig selv. Du vil føle dig gammel.

Din mor vil også allerede have udset sig de flotte sandaler til kræmmermarkedet. Du tier stille. Men føler dig igen gammel.

Du vil blive solbrændt. Også selvom du smører dig ind i faktor 30 én gang i timen.

Når du spiser en hel pakke studenterbrød på 2 minutter, vil du føle dig svært tilfreds i cirka 3 sekunder, og herefter have meget dårlig samvittighed. Du vil samtidig være svært stolt at din præstation, men have en følelse af at have oplevet det vildeste antiklimaks.

True story. 


søndag den 16. juni 2013

1576 dage..

Så lang tid er der til at jeg fylder 30. Tredive. T R E D I V E. Dette er ikke (endnu) et aldersforskrækket indlæg. Det er en konstatering. Og et spørgsmål. For her kommer den: Har i en sød bror/ven/fætter eller lignende, som kunne tænke sig at smide en ring på min finger og et ja i min retning inden da? (Det giver os cirka 4 år og 3½ måned til at lære hinanden rigtig godt at kende) Jeg har nemlig lige været til 30 års fødselsdag i det sønderjyske. Fødselaren er ugift (selvom han nu nærmest er godt gift med min veninde, de mangler bare det formelle) - og det giver jo som bekendt peber. Peber i massevis. Seriøst meget peber. Peber, peber, peber. 

Så det her er ikke for sjov (kun lidt). Jeg er selv fra Sønderjylland, så jeg ved at jeg kan vente mig samme behandling på min 30 års fødselsdag. Og det gider jeg virkelig ikke. Så venner, find mig en mand. I har god tid. 




torsdag den 13. juni 2013

Kom sol, kom sommer, kom høfeber

Jeg døjer med seriøs høfeber. Virkelig åndssvagt meget høfeber. Vi snakker Heidi-hvorfor-insisterer-du-på-at-tage-på-landet-du-kradser-dine-øjne-ud-og-nu-har-du-ikke-mere-hud-i-og-omkring-næsen høfeber.

For tre år siden var det så slemt, at jeg kom til lægen og fik et ordentligt skud binyrebarkhormon - det virkede i to år (Hallelujah), det ville jeg jo så gerne have igen, da virkningen tog af sidste sommer, men min (nye) læge nægtede, for en af de hyppigste bivirkninger ved stort forbrug af binyrebarkhormon er, åbenbart, knogleskørhed (det var der ingen der fortalte mig to år tidligere).
I stedet fik jeg receptpligtige (effektive) piller og en næsespray, bummelum jeg var klar til at indtage sommeren. Og det virkede fint, og pludseligt virkede pillerne så fint, at jeg faktisk ikke behøvede at tage dem. Mit SU-budget var lykkeligt, og det samme var min stakkels næse og mine (ikke længere) hævede øjne.

Denne sæson startede mildt ud, og jeg mærkede ingenting til høfeberen. Min økonomi og næse var igen lettede og glade. Men så kom de skide lorte fucking idiotiske pis møgsvin af nogle røvhuller til græspollen på banen. Og nu er det stukket helt af. Mine piller virker ikke. Jeg har ingen næsespray. Jeg har brugt alle mine penge på lommeletter. Og jeg har vist været ret tæt på at ridse min egen hornhinde, når det har kløet lidt for voldsomt.

Jeg ligner noget der er løgn. Jeg nyser på alt, jeg kan nemlig ikke nå at tage en hånd for - Katten hader mig, for hun kan ikke ligge på min mave når jeg nyser.
Jeg kan ikke nyde vejret. Jeg kan ikke have make-up på (egentlig er jeg ligeglad med det her, men det er for at understrege en pointe). Jeg kan ikke sidde i haven og læse. Jeg kan ingenting - faktisk er det også ret farligt for mig at åbne vinduet.



Sådan her ser det ud ved siden af mig hele tiden. Snotpapir i massevis konstant og hele tiden (slikposen havde også været der, havde jeg ikke haft høfeber). 

Jeg sidder ved siden af og ser meget ked af det ud. Mens jeg bander og svovler over solen, pollen, og alle mulige andre ting, når nu jeg er i det humør. 


Men det meste af tiden ser jeg sådan her ud, mens jeg prøver at få vejret efter et heftigt nyseanfald. 


Charming. 

Og som en ekstra lille treat til folket, så får i her en lille serie: Sådan ser det ud når du prøver at dokumentere din høfeber, og dine øjne klør af helvedes til hver eneste gang du prøver at tage et billede (det tog fucker lang tid at tage de to ovenstående billeder, på grund af de lorte øjne).  



Man kan næsten  fornemme mit "Eeeeijsh" (eller hvad man nu siger). 


Looking for Alaska, John Green


Min læselyst har taget overhånd, og jeg kan ikke længere styre det, men det betyder også at jeg, heldigvis, får ryddet godt ud i min de-her-bøger-skal-snart-læses liste. 

Igår aftes blev jeg færdig med John Greens Looking for Alaska. Jeg havde set den blive omtalt mange steder, og jeg købte den derfor for lang tid siden fra amazon. Indtil tirsdag aften har den bare ligget og pyntet i min vindueskarm. 

Da jeg endelig kom igang med den, kunne jeg ikke slippe den igen.

I Looking for Alaska følger man Miles. Han skal til at starte på kostskole i Alabama efter eget valg. Han har ikke de store forventninger til opholdet - men han regner dog med at det bliver en del bedre end hans tidligere skole. Miles elsker at læse biografier, og gør en dyd ud af at huske kendte menneskers sidste ord. Det er således Francois Rabelais' sidste ord, der er en af grundene til at han frivilligt tager på kostskole. 

"So this guy," I said, standing in the doorway of the living room, "Francois Rabelais. He was this poet. And his last words were, 'I go to seek a Great Perhaps.' That's why I'm going. So I don't have to wait until I die to start seeking a Great Perhaps." 


Miles skal dele værelse med Chip, the Colonel, en fyr der har gået på skolen i et par år, hader de rige børn, holder hårdt på at man ikke sladrer om sine venner og er lidt af et geni. 
Miles har fået strenge ordrer på ikke at begynde at ryge og andre dumme ting. Men allerede første aften tænder han sin første cigaret. 
Den cigaret kommer fra en pakke han har købt af Alaska Young. Alaska er en speciel pige, med mange dæmoner i sin fortid, dæmoner som hun ikke taler om. Miles forelsker sig hurtigt i Alaska, og selvom Alaska gør det til sin personlige mission at finde en kæreste til Miles, ændrer det ikke på hans følelser for hende. 


Livet går på kostskolen, og vi får det hele fra Miles' synspunkt, hans tanker, hans meninger og hans øjne. Hans verdensbillede er farvet af hans kærlighed til Alaska, men ikke desto mindre får vi et korrekt billede af en forvirret teenager, som ikke helt ved hvor hans plads i livet er, men virkelig gerne vil finde den. 


Bogen sendte mig tilbage til dengang jeg læste The Perks of Being a Wallflower. Jeg var igen meget begejstret. Bogen beskriver teenagerens forvirrede sind fantastisk.

Den fik mig til at grine, græde, blive vred og være ligeglad. Det er lang tid siden en bog har sendt mig igennem næsten hele følelses registeret, men det gjorde Looking for Alaska. Den dækker så mange emner uden at blive forvirrende. Hver eneste kapitel-titel er nærmest en cliffhanger, i hvert fald i første halvdel af bogen - og det er også det der gør den så svær at slippe: One hundred and thirty-six days before, sixteen days before, the day before, og så videre. 
Bogen taler om at vokse op, om kærlighed, venskab, forvirring, tab, sex, stoffer, alkohol og familie. Den dækker så mange ting uden at være flagrende. Du er aldrig i tvivl om, hvad bogen vil med dig, så du lader den gerne tage dig med ud på et sidespor. 

Bogen søger, sammen med dig, efter Miles' Great Perhaps, en ting vi sikkert alle søger efter. Miles har bare indset at man lige så godt kan søge efter det så tidligt som muligt. 

Looking for Alaska er en fantastisk lille bog. Læs den hvis du kunne lide The Perks of Being a Wallflower, på sin vis også hvis du kunne lide The Catcher in the Rye. Læs den hvis du har læst andet af John Green. Læs den. Punktum. 

Og nåh ja, fordi jeg tit bliver kaldt a rebel without a cause, den var jo oplagt: 


tirsdag den 11. juni 2013

Kliplé Mærken

Jeg elsker byfester. Elsker. Elsker. Elsker. Jeg elsker ringridning. Og jeg elsker kræmmermarkeder. Til Kliplé Mærken - som er den første byfest/ringriderfest i sæsonen (i Sønderjylland i hvert fald) - får man det hele. 

I søndags tog jeg til Mærken med min mor (Fik jeg sagt jeg elsker Mærken?). Kræmmermarkedet er et af årets højdepunkter, og det i Kliplev har altid været min favorit. Ikke fordi der er flere boder end andre steder. Ikke fordi man nødvendigvis gør bedre handler her end andre steder. Næh, det er fordi det første man møder når man træder ind på pladsen, seriøst lige til højre for dig, er manden med ærterne (han står der hvert år). 

Jeg elsker friske ærter, og ham her kaster dem næsten i hovedet på dig. De er alt for lækre, og jeg ved ikke noget bedre end at gå og guffe på dem, mens jeg kigger på de andre boder. 


Billederne er ikke så gode, jeg glemte mit kamera (FY! Dårlig blogger), så i må tage til takke med dårligt mobil kamera. 

En anden ting jeg elsker ved byfester og ringridning er ringriderpølserne. Det er så skide uhumsk at få serveret pølser fra et uhygiejnisk telt, så sjasker du dem til med sennep, ketchup og remoulade, og vupti, så har du det kulinariske mirakel der er en Sønderjysk Ringrider


Vi nåede at spise det hele før jeg fik taget et billede, sorry. 

I år var der en ny bod til Mærken. En bod der ikke altid er med til de sønderjyske byfester - vi er ikke så vilde med det ukendte, forstås.
Dog er jeg rigtig glad for Churros, så dem fik vi også lige spist en del af. Med is og chokolade, selvfølgelig. 


Men det hele går jo ikke op i mad til sådan en byfest. Som regel er man også forbi smugkroen, danseteltet eller karrusellerne. Det var jeg dog ikke denne gang. Smugkroen er for mig forbeholdt de sene nattetimer, og en "vi går aldrig hjem" mentalitet. 

Men vi gik selvfølgelig et par runder på selve kræmmermarkedet. 

Jeg har tit svært ved at stoppe mig selv, når jeg tager en tur på et kræmmermarked. Men heldigvis tager sådan et geschæft ofte kun imod kontanter, så når jeg ikke har flere, er det fordi jeg skal hjem. Ikke desto mindre fik jeg et par sager med hjem. 


Her er det meningen i skal lægge mærke til den øverste bog. Jeg prøvede bare at være lidt artsy-fartsy med billedet. 

Bogen Politically Correct Bedtime Stories er et satirisk svar til de mennesker, der mener at vi skal lære børnene at være mere politiske korrekte, at censur er helt okay, hvis det er for børnenes skyld og at de "voksne" bør beskytte deres børn mest muligt (Speltmødrene er vist det rigtige udtryk). (Jeg går selvfølgelig ind for at børn skal beskyttes, men de skal også lære at klare sig selv, og opbygge deres egen forståelsesramme, det gør de ikke hvis vi pakker dem ind i vat - men det er et helt andet indlæg) Anyways, bogen gendigter nogle af de mest populære eventyr for børn, og fjerner alt "stødende" materiale, og på den måde bliver fortællingerne røvkedelige, meget anderledes og direkte dårlige. 


Gurli kom også med hjem. Endnu en ugle til min efterhånden ret store samling (jeg er slet ikke færdig endnu). Gurli er lavet i samme materiale som en god gammel havenisse, og er sikkert tiltænkt en have, en kolonihave eller lignende. Men nu står hun i mit lille kollegieværelse, og her passer hun godt ind. Og så kostede hun kun 35 kroner. 


Jeg er et af de mennesker der ikke bryder sig synderlig meget om dyreprint. Et helt dyr på en trøje er fint, men hvis det kun er printet, så synes jeg det er forfærdeligt (på mig selv). Spørg mig ikke hvorfor, sådan er det bare.
Men, sådan har jeg det åbenbart ikke når printet er på bukser, som sidder noget så behageligt og godt på mine egne skinker. Og sådan har jeg det åbenbart slet ikke, når det er et par bukser, hvor jeg fik slået nogle kroner af prisen, ved at lægge mit hoved på skrå, smile sødt og sige: "Can I get them for one hundred?" - Og så blinkede jeg vist også lidt rigeligt. Alle kneb gælder. 

Jeg hev også en t-shirt med hjem, men den er stadig i Sønderjylland. Jeg kan dog fortælle så meget at den er lækker, har en lille smule bling og en hel masse "tickle me Elmo" på. Jeg sælger den godt, ik? 

Anyways, jeg elsker ringridning, byfest og mærken - man er vel opvokset i Sønderjylland. 

Matched, Ally Condie



Jeg er meget glad for YA genren - særligt når den krydres med lidt fantasy eller sci-fi. Og i høj grad hvis bogen foregår i et dystopisk, måske endda post-apokalyptisk, miljø.

Matched blev anbefalet af en god veninde, når det kommer til hyggelæsning er vi rimelig meget i samme båd, så jeg havde ingen skrupler da jeg bestilte bogen hjem.

Matched handler om Cassia. Hun er 17 år gammel og bor i en verden hvor alt bliver bestemt for dig. The Society beregner alt ud fra statistikker, målinger, observationer og indsamlet data. De bestemmer hvad du skal spise, hvilket tøj du går i, hvad du skal læse, hvad du skal arbejde med resten af dit liv, hvem du skal giftes med, hvor mange børn du får og hvornår du skal dø.

Vi møder Cassia på aftenen for hendes Matching Banquet, det er aftenen hvor hun finder ud af, hvem hun skal giftes med, når hun fylder 21.
Cassia bliver sat sammen med Xander, hendes bedste ven. De er begge utrolig glade og tilfredse. Når du bliver sat sammen med nogen, får du et lille memorycard med hjem, hvor alle relevante oplysninger om din kommende mand/kone er gemt. Selvom Cassia kender Xander ud og ind, vil hun alligevel se, hvad The Society har fundet relevant om Xander. Men da hun aktiverer memorycardet, er det en andens ansigt hun ser, Ky Markham.

Hvis du bryder The Societys regler, kan du blive re-klassificeret. Du kan blive til en aberration - her har du brudt en vigtig regel, og nogle privilegier tages fra dig, men du får lov til at leve et normalt liv - alene, hvis du følger alle regler fra nu af. Du kan også kaldes en Anomalie, denne klassifikation er den værste, du vil ikke have nogle privilegier, og du vil blive sendt væk, for at leve i en af de ydre provinser.

Ky Markham er en abberation. Cassia kan ikke få Ky ud af hovedet, for denne dreng kender hun også. Han bor på samme gade som Cassia og de ses tit. Cassia bliver interesseret i at vide mere om Ky, og hun opsøger ham derfor mere end normalt.

Cassia har en stærk tro på The Society, men hendes farfars sidste ord og handlinger, får hende til at tvivle, og at Kys ansigt dukkede op i stedet for Xander, hjælper ikke på hendes tvivl.

Langsomt bliver Cassia mere og mere forelsket i Ky, og langsomt bliver The Society mere og mere opmærksom på Cassia, hendes familie og Ky. Det betyder også, at den verden de alle kender, langsomt falder fra hinanden.

Bogen er en del af en trilogi (mener jeg), jeg har hurtigt bestilt bog 2 og 3, for jeg var nu meget glad for denne bog. Jeg synes slutningen var lidt hurtig og mærkelig, men det hænger jo nok også sammen med, at forfatteren skulle lægge op til en 2'er - dog foretrækker jeg en rigtig cliffhanger inden næste bog, så her var jeg ikke helt med.

Hvis du er til YA genren, krydret med en hel del dystopi, og en teenager der skal være mere voksen end det er meningen. Hvis du er til umulig kærlighed, krydret med en teenagers opgør med et dødbringende diktatur, så skal du læse Matched. 


mandag den 10. juni 2013

Amazon - I will always love you!

Ikke at jeg behøver en "pick-me-up" i de her dage. Jeg har det rigtig godt, og føler næsten at mine skridt er lettere. Måske er det fordi jeg ved, at jeg kun mangler en lille forhindring, før jeg oprigtigt kan kalde mig bachelor. Måske er det vejret. Måske er det noget helt andet, jeg ved det ikke.

Men ikke desto mindre har amazon altid været min "go-to-guy" når jeg skulle have lidt hjælp til at få smilet frem. Denne gang har amazon blot været med til at gøre smilet større. Jeg kan nu i spænding vente på min bogpakke (jeg bestilte for et par timer siden, og jeg har allerede kørt track and trace på lortet fire gange, tålmodighed er ikke min stærke side).

Jeg har bestilt følgende, og jeg glæder mig helt vildt til hver eneste:

Som jeg nævnte i det tidligere indlæg, har jeg genfundet min læselyst. Dette skete takket være bogen Matched af Ally Condie. Bogen følger Cassia, som lever i et samfund hvor alt er bestemt for hende, og det er bestemt ud fra statistikker, målinger og så videre.
Det bestemmes hvem du skal giftes med, hvad du skal spise, hvad du skal arbejde med, hvilke fag du skal følge i skolen, hvor mange børn du må få, hvilke træer der skal gro i din have og det bestemmes sågar hvornår du skal dø.
Cassia bliver sat sammen med sin bedste ven, de kan se frem til at skulle giftes når de begge er fyldt 21, men Cassia er ikke helt som de andre. Hjernevaskningen er ikke helt så gennemført ved hende, som ved resten af samfundet (i hvert fald store dele af det). Hun forelsker sig i en anden dreng, selvom de begge ved det er forkert, og kan få dem udstødt af samfundet. Langsomt falder Cassias verden sammen omkring hende - og her kommer klichéen så: "Kan kærligheden redde hende?"
Jeg var fanget fra første side, og jeg har haft meget svært ved at lægge den fra mig igen, jeg har derfor i al hast bestilt bog 2 Crossed og 3 Reached - og venter nu er spænding.

Næste bog på listen er The Waterproof Bible af Andrew Kaufmann. Et par af jer vil måske kunne huske, at jeg var meget begejstret for hans lille perle All My Friends are Superheroes Ligesom med den bog, ved jeg intet om den jeg har bestilt. Jeg ved at hovedpersonen hedder Rebecca, og det vist nok er noget med, at hun ikke kan skjule sine følelser overhovedet, og derfor altid er en åben bog for sine medmennesker. Jeg regner ikke med at blive skuffet, for ligesom med hans første bog, går jeg ind til det med en helt blank tavle.

Jeg har også bestilt Warm Bodies af Isaac Marion. Jeg har endnu ikke fået set filmen, og når heller ikke at se den i biografen, derfor læser jeg nu bogen først, og må låne mig til filmen på et senere tidspunkt.
Midt imellem de mange film, tv-serier og bøger om zombie-apokalypsen er her et andet spin på samme emne. Zombierne er stadig udøde, hjernespisende, umulige at slå ihjel og generelt klamme. Men én af dem spiser hjernen på en fyr der er meget forelsket i sin kæreste. Zombien render senere ind i pigen, og langsomt udvikler han følelser for pigen, og hun for ham.
Igen er klichéen over dem alle med: "Kan kærligheden redde dem begge?"

The Summer I became a Nerd af Leah R. Miller er en bog, jeg aldrig havde fundet, havde det ikke været for Maja, jeg vil derfor ikke sige så meget om bogen her, men i stedet sende jer derover, så i kan læse hendes anmeldelse af bogen. Jeg kan kun sige, at jeg glæder mig.

Sidst men absolut ikke mindst, kommer et af de mest nørdede indkøb jeg har gjort mig længe. Jeg er, som bekendt, kæmpe Harry Potter fan. Jeg er den stolte ejer af to forskellige bokssæt med bøgerne (og jeg drømmer om et tredje), Beedle the Bards eventyr, en timeturner, en halskæde med deathly hallows symbolet, jeg ser filmene mere end jeg ser min egen mor, og jeg læser bøgerne igen og igen. Derfor måtte jeg eje Mugglenet.coms Harry Potter should have died: controversial views from the #1 fan site. Bogen er fyldt med debatter fra mugglenet.com, den er spækket med fansenes meninger, og du får to sider af samme sag hele vejen igennem. Jeg glæder mig til at få kigget i den.

Mit sønderjyske skjul

I mit sønderjyske skjul har jeg sovet. Jeg har sovet længe. Jeg har sovet med god samvittighed. Og jeg har lagt mig til, uden at stille vækkeuret. Jeg har nydt det og haft brug for det.

Jeg har også læst en del i mit sønderjyske skjul. Jeg har genfundet min læselyst, og fejret det ved at bestille en bogpakke fra amazon (hvornår blev jeg en af dem, der starter på en serie uden at have næste bog ved hånden, eller i hvert fald på vej? Idiot Heidi).

Jeg har spist frugt, chokolade, chips og slik. Jeg har puttet med katten. Jeg har rullet cigaretter for min mor (100 styks! - Jeez). Min computer er blevet hacket i mit sønderjyske skjul, men jeg var så afslappet, at jeg bare trak lidt på skulderen (min storebror fiksede det indenfor 24 timer, var der gået lidt længere, havde hidsig-'storby'-Heidi nok taget over).

I mit sønderjyske skjul har jeg drukket øl og spist god mad med de dejligste veninder. Jeg har flashet mine meget blege ben. Og jeg har nydt hvert et øjeblik.

Jeg har som sagt genfundet min læselyst, nu skal jeg bare lære at styre den igen. Jeg har jo stadig en bachelor opgave der skal skrives - dog har mit sønderjyske skjul skabt en meget god balance, så jeg er ikke gået i panik. Endnu.

Tilbage i Odense kan jeg nu, for første gang siden marts 2012, sige: Jeg har det fucking godt!

onsdag den 5. juni 2013

BA i Litteraturvidenskab med tilvalg i film- og medievidenskab

Imorgen skal jeg til eksamen. Det er min sidste eksamen på bachelordelen af min uddannelse. Havde jeg ikke læst humaniora, havde der været en lille chance for, at jeg nu kunne være færdig, eller kalde mig færdig og finde et (relevant) job i stedet.

Men imorgen har jeg en uddannelse. Sådan en rigtig voksen uddannelse. Jeg har allerede én uddannelse, en international HHX fra International Business College i Aabenraa (Haha, international uddannelse taget i provinsen - oh the irony). Den uddannelse har jeg valgt at smide af helvedes til, selvom mange åbenbart spåede mig en stor fremtid som revisor. Men lad os nu være realistiske, jeg er ikke revisormateriale - ja, jeg kan ordne dine regnskaber og tjekke din skat, men jeg går i orange bukser, med bourdoux trøje, grøn taske, blå sko og læderjakke - jeg er ikke revisor. (Voldsom sætten i bås jeg lige fik præsteret der, men det er okay for jeg skal op i sociologi imorgen - jeg øver mig).

Imorgen er jeg sådan lidt mere voksen end jeg er i dag. Eller jeg skal forestille at være det. Om et par måneder har jeg et bachelorbevis, jeg kan begynde at sende med når jeg søger arbejde. Jeg har en ting mere at smide på CV'et, og jeg har en "degree in book reading" - som min gamle arbejdsgiver kaldte det.

Imorgen er jeg ikke længere i gang med en bachelor, imorgen er jeg i gang med kandidaten. (Okay imorgen er jeg nok lidt halvsnalret og pænt træt, men i ved hvad jeg mener).

Imorgen aften når jeg sidder i toget mod Sønderjylland, er jeg BA i Litteraturvidenskab med tilvalg i film- og medievidenskab. Hold nu kæft hvor er det stort. Og skræmmende.

Ps. Vi ser lige bort fra det faktum, at jeg ikke har afleveret mit bachelor projekt endnu, jeg er i gang og det er jo bare en formalitet. Ahem..

tirsdag den 4. juni 2013

Nej, det er ikke i orden..

At JP Aarhus igår havde en leder, under titlen Flagdage, hvor der tales om Pride-paraden i følgende termer:  

"For eksempel nøjes homo-, trans- og biseksuelle personer ikke med i ro og mag at dyrke deres seksualitet sammen med ligesindede, men arrangerer veritable byfester og farverige optog alene med det formål at stille deres seksualitet til skue."

Og, (da talen falder på, at der i Aarhus blev ansøgt om at få regnbueflaget på busserne)

"En dispensation ville blot bane vejen for nye dispensationsansøgninger fra perifere foretagender, og hvorfor i alverden skal en hel by tages som gidsel for nogle menneskers trang til aggressivt at udstille deres seksualitet."

Og de lægger endda ud med en vaskeægte "jeg er ikke racist, men..." indledning: 

"Vi skal nok være lidt forsigtige med ordvalget her, for der skal erfaringsmæssigt ikke ret meget til, før forbandelser som intolerance, diskrimination, homofobi, forskelsbehandling og foragt for minioriteter fyger gennem luften, og enhver nuancering af debatten dermed er udelukket."

I kan læse hele lederen her. 

Jeg har lige et par kommentarer til lederen, de er ikke særligt konstruktive, nogle ville nok betegne ordene som en veritabel tilsvining (men jeg fortsætter bare i samme stil, i et grimmere sprog)

Hvad fanden i helvede er meningen JP? Hvad bilder i jer ind? Pride-paraden er ikke en fest hvor byen tages til gidsel, for at homo-, bi- og transseksuelle kan smide deres seksualitet i hovederne på os andre. Det er en hyldest til mangfoldigheden. En reminder om, at den åbenhed der findes i nogle lande, ikke er tilfældet i andre. Det er en hyldest af menneskerettighederne.
I det jyske er der ringriderfester, det er sgu heller ikke alle der gider deltage i dem, men vi ser os ikke taget som gidsler, vi lader fandeme bare være med at dukke op. 
Den leder er skrevet anonymt (!) - det kan jeg til dels godt forstå, for skribenten lyder sgu også som lidt af et røvhul. 

Ja ja, nu er der nok nogen der spiller ytringsfrihedskortet, men det der er ikke ytringsfrihed, det er ytringssvineri - og det er sådanne ting der skal deles til DFs landsmøde eller over en øl med de andre idioter til traktortræk. 

Hold dog kæft! 

(Jeg sagde det ikke blev konstruktivt) 

Ps. Jeg kan faktisk godt lide ringridning, men altså.. 

lørdag den 1. juni 2013

Eksamen #8: Sidste etape (for nu)

Jeg er i gang med sidste etape af opgaven fra helvede. Jeg har netop sendt en litteraturopgivelse afsted til godkendelse (men Heidi, du skal aflevere tirsdag, er det ikke lidt sent? JO). Litteraturopgivelserne skulle være på 1000 normalsider i alt - til en opgave der skal være 25 sider (maks). WHAT? Det har jeg aldrig været med til før. Jeg bruger måske 200 sider i opgaven, men det lykkedes mig altså at få 1007,5 normalsider smidt på listen. Nu venter jeg så bare spændt på, om den bliver godkendt. Hvis ikke, så dumper jeg på en formalitet (en gang skal vel være den første). Jeg er så træt, sulten og stresset, at det faktisk ikke gør mig noget lige nu.

Jeg skal skrive 25 sider inden tirsdag kl. 14.00 - jeg har 6 indtil videre. Derfor er basale menneskelige behov som mad og søvn sat i bero - som i enhver anden eksamensperiode. Og nu, og det er derfor jeg lige giver et lille pip, bliver bloggen også sat i bero. Eller det er jeg nødt til, det skal jeg, jeg har ikke tid (det rant var mere til mig selv end til jer). Jeg skal aflevere tirsdag. Umiddelbart efter er jeg nødt til at begynde at læse op til næste eksamen med det samme, ikke engang en tissepause er der tid til, for jeg skal selvfølgelig forsvare det famøse Harry Potter projekt på torsdag allerede. Jeg hader KUA for den eksamensplan.

Fik jeg sagt at jeg er sulten. Og træt. Og eksamensdeprimeret. Og sulten. Og forvirret. Og nervøs. Og sulten. Og jeg har computerhovedpine. Og jeg er sulten. Seriøst, jeg er mega sulten.

Når det her er slut, skal jeg sove i 48 timer, hos min mor, med katten i mine arme.
Hvis ikke jeg kollapser på vejen. 


Og nu tænker du sikkert "Er hun aldrig glad?"
Ikke lige nu, Nej. 




I sommerferien synes jeg du skal læse: Chick-lit Edition

Jeg fortsætter med at fortælle dig, hvad jeg synes du skal læse. Denne gang tager vi fat i chick-lit genren.
Chick-lit er i min optik helt fantastisk. Det er som oftest nemt at komme igennem, du skal bare nyde historien og der er ingen dikkedarer. Der er et plot, som er nemt at følge og du vender tit sidste side med et smil på læben.

1. Shopaholic-serien af Sophie Kinsella. 6 bind. 
De fleste har allerede læst Shopaholic-serien, men det er en serie som sagtens kan tåle en genlæsning.
Rebecca Bloomwood er en af de typer der, ligesom mig, ville være bedre tjent med et mastercard debit - det kort kan ikke gå i minus, med mindre du får lov til at få en kassekredit.
Hun køber stort og småt hele tiden, og tit som en trøst for et eller andet, eller en belønning. Det kender vi jo alle.
Vi følger hende på op og nedturene, vi griner med hende, vi græder med hende og vi har lyst til at banke hende i hovedet, og presse fornuftshatten ned over hovedet på hende.
Hun er en lidt overdrevet version af den typiske shopaholic, men hun er sød, sjøv og herlig at være i selskab med, og bøgerne er rigtig nemme at læse, uden at blive trivielle.

2. Alt af Marian Keyes. 
Marian Keyes er en Gud! Jeg elsker hendes bøger, hun var mit første møde med genren og jeg har ikke noget, jeg ikke kan anbefale ved hende. Det skulle da lige være hendes artikelserier Under the duvet og Further under the duvet. De begejstrede mig ikke synderligt, men det var nok mere fordi, jeg elsker hendes lange historier.
De titler jeg har stående herhjemme, og virkelig er glad for er Vandmelonen - fantastisk bog om en gravid kvinde, og hendes kvaler. Angels - Maggie forlader sin mand og rejser til Hollywood med alt hvad det indebærer. Rachels Holiday - Op og nedture for en narkoman i et misbrugscenter. Tre Sider af Samme Sag - En fyr forlader sin kæreste, for kærestens veninde. Vi hører alle sider af sagen, og man ender med ikke at hade nogen af dem. One Charming Man - en vaskeægte player er overalt, kvinderne aner intet. Last Chance Saloon - unge mennesker med hver deres historie mødes på en bar, og aftaler at nu skal deres liv se anderledes ud.
Og selvfølgelig: Sushi for Beginners!
Og en jeg ikke har stående derhjemme, men lånte af Stinna: Er der Nogen? Hold nu kæft den er god. Anna har været med i en bilulykke sammen med hendes mand - vi møder hende umiddelbart efter ulykken.

3. Alt andet af Sophie Kinsella. 
Jeg nævner lige en masse titler. Twenties Girl, Domestic Goddess, Remember Me. Okay ikke en masse, tre. Men tre er også fint. Alle bøgerne er rigtig gode. Twenties Girl handler om mødet med døden på en meget humoristisk måde. Domestic Goddess - når du fucker det hele op, og flygter fra hverdagen, så ender du som hushjælp i en lille forstad - og det er ekstra sjovt, for du kender ikke forskellen på en kost og en gulvmoppe. Remember Me handler om en ung kvinde der kommer ud for en ulykke. Hun vågner med hukommelsestab, og kan derfor ikke huske de sidste par år. På de par år har hun åbenbart distanceret sig fra sine bedste veninder, forlovet sig med en forfærdelig mand og er generelt blevet til en kæmpe ko.

4. The Last Letter from your Lover, af Jojo Moyes
Det her er vaskeægte romantisk chick-lit. En kvinde har afskrevet den konventionelle kærlighed, og har nu kastet sin kærlighed over en gift mand. Hun finder et gammelt kærestebrev, og før det til sin mission at finde personen bag og modtageren. Alt imens følger vi modtagerens og den unge kvindes historie. Den ene foregår i nutiden, den anden foregår 50 år tidligere.
Den er fantastisk, også selvom du flere gange bliver så sur, at du kyler bogen igennem stuen. True Story.

5. God i Sengen, af Jennifer Weiner. 
Hvad gør du, hvis din ekskæreste udgiver en artikel om tykke piger, der er bedre i sengen en smukke, slanke piger, og du har hovedrollen som den tykke pige?
Det er i store træk plottet i denne roman. Den er hyggelig, sjov og tankevækkende.

6. How to Kill your Husband, and other handy household tips, af Kathy Lette. 
Hannah og Cassies bedste veninde, Jazz, er mistænkt og varetægtsfængslet for mordet på hendes mand. Bogen følger deres kamp for at få veninden frifundet, samtidig med at den er proppet med flashbacks til Jazz's ægteskabelige "lykke". Slutningen er chokerende og fantastisk. Fantastisk lille bog.

7. The Devil Wears Prada, af Lauren Weisberger. 
I har sikkert allerede set filmen, og bogen er faktisk næsten det samme, den er bare bedre. Og så er den ikke så "Hollywood" som filmen. Den er sandfærdig i stedet.

8. With or Without You, af Carole Matthews. 
Hvad sker der, når du bliver forladt af ham du har været sammen med altid. Du er stadig ung og du har hele livet foran dig. Alligevel bliver du knust og må væk. Du tager selvfølgelig til Nepal og vil trekke til basecamp på Mount Everest.

Mine absolutte favoritter er bøgerne om de prostituerede (I know, jeg må have et problem), jeg elsker dem.

8. Diary of a Manhattan Callgirl, Diary of a Married Callgirl, Diary of a Jetsetting Callgirl, alle af Tracy Quan. 
Ingen af hovedpersonens nærmeste ved hvad hun laver. Hendes familie tror at hun har forhandlet sig til verdens bedste løn, og hendes forlovede tror hendes forældre er åndssvagt rige og giver hende lommepenge.
Alt dette kan kun føre til sindssyge situationer og forklaringsproblemer, og det er lige hvad der sker. Alle tre bind er fantastiske. Og jeg har hørt rygter om en fjerde.

9. Belle de Jour bøgerne. 
Belle de Jour bøgerne er til dels selvbiografiske. Man følger en callgirl fra London, kun et par stykker af hendes nærmeste ved hvad hun rigtig laver. Bogen er meget grafisk, og inden detaljer holdes tilbage.
Jeg ejer to af bøgerne, men jeg tror der er tre romaner, og så findes der et par "sådan gør de prostituerede" bøger.
I lang tid var forfatteren anonym, men hun stod frem for noget tid siden. CHOK! Kvinden har en PhD og var prostitueret i 14 måneder efter afslutningen af denne. (Englænderne var chokerede - ikke mig). Bøgerne er forresten blevet lavet til en tv-serie med Billie Piper i hovedrollen.

10. Under Cover, af Luke Bradbury. 
En mands vej ind i livet som prostitueret. Hvordan han langsomt bliver hevet længere og længere ind i et univers, han ikke helt ved om ham vil være i. Men han har meget svært ved at sige nej til pengene, og der er jo ikke noget bedre end sex. Jeg har også her hørt rygter om en toer, men jeg har ikke fået undersøgt det.

I sommerferien regner jeg selv med at genlæse lidt Marian Keyes, Tracy Quans callgirlbøger, noget mere Jojo Moyes og hvad jeg nu kan finde på amazon.