torsdag den 30. maj 2013

Hvis nu jeg bliver ved med at sparke på den her mur, så giver den efter på et tidspunkt, ik?

Hjernen har en irriterende funktion, hvor den, når du skal vise hvad du kan, lige hiver alle de ting frem, som du tidligere ikke fik klaret helt godt nok. Den har en irriterende funktion, hvor den jævnligt minder dig om, at der altså også er ting du ikke kan finde ud af.

Jeg er rigtig god til, at overbevise mig selv om, at der er noget jeg ikke kan. Lige nu har jeg overbevist mig selv om, at jeg ikke kan bestå mine eksaminer uanset hvor meget jeg prøver, så det er jo egentlig pænt ligemeget at gøre et forsøg.

Min hjerne minder mig lige nu om, at selvom jeg har formået at få gode karakterer i ret mange fag, så er det ikke ensbetydende med, at det sker nu. Den minder mig om de eksaminer, hvor jeg, fordi jeg startede for sent med opgaven, ikke fik den karakter jeg ved, jeg kunne have fået. Den minder mig om, at når jeg fejler, er det tit min egen skyld.

Og ja, jeg ved godt at det er ens eget problem, og et spørgsmål om selv disciplin når man starter for sent på en opgave. Men nogen gange har man altså også brug for en pause. Man har lige brug for at trække vejret og sætte sig ned og tømme hovedet. Men det er der ikke tid til lige nu. Og derfor er mit hoved lige nu en forvirrende rodebunke af melodramatiske teorier, det moderne gennembrud, Bourdieu, Gallups Kompas, Bette Davis og The Hunger Games. Jeg kan ikke finde hoved og hale i hvad jeg skal bruge, hvad der er irrelevant, og om det jeg siger overhovedet er rigtigt. Jeg har computer-hovedpine og jeg har allermest lyst til at smide mig i fosterstilling i sengen, og håbe på at det hele går over hvis bare jeg tuder lidt.
Og så er det jeg tænker, at det jo for helvede ikke er verdens undergang hvis man dumper en eksamen, eller lige får et enkelt 2-tal her og der. For helt ærligt, det er jo ikke det der tæller i det store billede.

Men det er alligevel det der fylder mest lige nu. Jeg skal sætte mig ned, og få skrevet en opgave om noget jeg, igen, har overbevist mig selv om, at jeg ikke kan finde ud af. Jeg har bygget en ret solid betonvæg omkring den del af min hjerne, der godt ved at jeg godt kan finde ud af det her - og det virker ikke at sparke til den mere. Faktisk gør det ret ondt.

onsdag den 29. maj 2013

Eksamen #7

Kender i det, hvor man går på et universitet der giver plads til de studerende. Et af de universiteter, der rent faktisk går op i at deres studerende har det godt. Et af de universiteter, der anerkender at det nogle gange er lidt presset og hårdt. Et af de der universiteter, som godt ved at du ikke kan nå at læse op på kun to dage. Et af de universiteter, der ved at det er vigtigt at eksamensplanen er ude i god tid.

Det kender jeg ikke, jeg går på KUA.

Stedet hvor de studerende er et irritationsmoment. Stedet hvor administrationens eneste opgave er at sige: "Nej, det er din egen skyld, at vi kom til at afmelde dig det fag og den eksamen, og det er også din egen skyld at vi sendte eksamensplanen ud så sent, og selvfølgelig er det også din egen skyld at vi sendte forkerte informationer ud via mail."

Jeg savner SDU.




Jeg har sygt god humor!

Jeg har haft den sygeste griner over den her hele dagen igår.


Og så fik jeg denne reminder smidt i hovedet. 


Men først da Gosling kom på banen, tog jeg det seriøst.
Han taler et sprog, jeg forstår. Vi forstår hinanden. Vi er skabt til hinanden. Jeg siger det bare. 



tirsdag den 28. maj 2013

I don't know much, but I know this much is true:

Når du lige har taget neglelak på, så skal du tisse. Og du er sikkert også iført et par meget stramme jeans, eller lignende, med alverdens knapper (og et bælte).

Når du virkelig virkelig virkelig skal tisse (og ikke nødvendigvis lige har taget neglelak på), så styrter du ud på toilettet. Og først på det tidspunkt, kommer du i tanke om, at du har buksedragt på. Det er hårdt arbejde at holde sig OG tage en buksedragt af - Jeg taler af erfaring. Hvad skete der med de der bagsmække der var i gammeldags sparkedragter?

Når du ikke har tid til hyggelæsning, at se film, se veninder og rydde op, så udkommer alle de gode bøger, eller din læselyst vender tilbage. Det er også på det tidspunkt, alle de film du har ventet på, kommer i biografen. Det er også nu (og kun nu) alle dine veninder har tid til at ses. Det er også nu, at din rengøringsvanvid vender tilbage, og du nu kun kan se støv, rod og skidt. 

Når du lige har købt de par sko, du har luret på i flere måneder, kommer de på udsalg en uge senere.
Hvis du har været smart og ventet lidt længere, og de rent faktisk kommer på udsalg inden du køber dem, så er der ikke flere tilbage i din størrelse.

Når du møder "ham den søde fra arbejdet/studiet/Lidl/whatever", så har du spinat siddende i tænderne. Eller du er ude at løbe og sveder som et svin. Eller du har lige spist (meget) hvidløg.

Når du har ventet på en pakke virkelig længe og pakkeposten endelig ringer på hos dig, er du i bad eller du er i gang med at skide.

Når du virkelig bare har lyst til kage, har du lige taget tre kilo på.

Når du har afskrevet al kontakt med det mandlige køn, og affundet dig med din kommende status som gammel-jomfru, står mændene i kø. Problem? Du har ikke barberet ben i et halvt år.

Når du ikke kan sove, og tænder fjernsynet for at finde noget kedeligt at falde i søvn til, viser alle kanalerne krimiserier, thrillers, gysere og dokumentarer om kannibalistiske seriemordere.

Når du bare gerne vil sove, skal du skrive eksamensopgave, læse op til mundtlig eksamen, skrive bacheloropgave og på arbejde.

Når dine veninder ringer midt i eksamensperioden, er du nødsaget til at tage telefonen med et af følgende svar (og lægge på umiddelbart efter):



True story. 



I sommerferien synes jeg du skal læse: Fantasy/Sci-fi Edition

Når nu jeg ikke kan finde min læselyst frem, og bare utrolig gerne vil skrive om bøger, så ser jeg mig nødsaget til at anbefale en masse gammelt. Eller ikke gammelt, men en masse jeg har læst enten for nylig eller for lang tid siden. Og eftersom sommerferien er lige om hjørnet, tænkte jeg, at jeg kunne hjælpe jer lidt på vej med ferielæsningen.

Første udgave fokuserer på fantasy/sci-fi genren, hvis man er til sådan noget. 

1. True Blood-serien af Charlaine Harris. 
Serien består indtil videre af, og hold nu fast, 12 - T O L V - bøger. Der er så vidt jeg kan forstå, kun udsigt til en enkelt eller to mere. Personligt synes jeg, at serien sagtens kunne have stoppet ved bog nummer 10.
I serien følger vi Sookie Stackhouse, hun har telepatiske evner, og lever i et samfund hvor vampyrerne er hoppet ud af kisterne, og nu fungerer og lever ved siden af det helt almindelige menneske.
Serien er lang, men bøgerne er korte. Én bog kan læses på relativt kort tid. En lang dag ved stranden, en regnvejrsdag, eller en aften på terrassen, de fungerer alle steder.
Selvom serien er lang, er den ikke langtrukken. Charlaine Harris formår at finde på nye ting hele tiden, og det fungerer. Det gør dog også, at persongalleriet er enormt, virkelig enormt. Så man skal nogengange holde tungen lige i munden - men det fungerer nu alligevel.
Du vil blive præsenteret for feer, alfer, vampyrer, telepater, varulve, formskiftere og resten af fantasyverdenens "greatest hits", og du vil føle sympati med de ledeste af de ledeste, og 90% af gangene, vil du højst sandsynligt heppe lidt mere på skurken end på helten. 
NB: Der er explicitte sexscener med, urealistiske, men explicitte - det er ikke dem der fylder mest, men de er der. 

2. The Hunger Games trilogien af Suzanne Collins. 
Har du endnu ikke læst trilogien, så tillad mig at råbe: KAN DU SÅ KOMME I GANG! Romanerne foregår i en dystopisk fremtid. USA er blevet til Panem. Landet styres med jernhånd af President Snow. Snow bor i The Capitol, herfra har han frie hænder til at gøre lige hvad han vil. Panem er delt op i 12 (tidligere 13) distrikter. Hvert distrikt er specialister indenfor en ting (med markedsværdig selvfølgelig), og jo højere tal, jo større fattigdom i distriktet. Katniss Everdeen bor i distrikt 12. Her er de minearbejdere. Katniss har, efter hendes fars død, lært at klare sig selv, og tage sig af sin mor og søster.
Tidligere har der været et oprør i landet. Distrikterne gjorde modstand mod Capitols diktatur, men de tabte. Capitol har lige siden afholdt The Hunger Games en gang årligt. Hvert år trækkes der lod blandt de unge i distrikterne, de helt unge - de 12-18 årige. Der vælges en dreng og en pige fra hvert distrikt. De skal deltage i "legene". The Hunger Games har kun én vinder, det er den dreng eller pige, der som den eneste, er i live til sidst.
Katniss' søster bliver valgt til legene. Men Primrose er kun 12, hun kan ikke klare sig selv, og hun har ingen chance. I N G E N. Derfor melder Katniss sig frivilligt. Så er scenen ligesom lagt. 

3. His Dark Materials af Philip Pullman (3 bind). 
Trilogien om Lyra er en af de bedste. Philip Pullman skriver smukt, han behandler emner som seksualitet, religion, politik, kærlighed og selvstændighed i en børnebog.
Selvom trilogien er klassificeret som børnebøger, er det ikke at mærke når man læser dem. Bøgerne er velskrevede og emnerne kan tolkes på mange forskellige måder, alt efter alder, baggrund og interesse.
Lyra er fra Oxford. Hun bor på en kostskole, hvor hun undervises af nogle, til tider, tørre, gamle mænd. Hun er en glad pige, som reagerer prompte på uretfærdigheder. Da Mrs. Coulter pludselig dukker op, og vil have Lyra med ud at rejse, er Lyra meget interesseret, særligt da hun hører at Mrs. Coulter er hendes mor.
Lyras nærmeste allierede, udover vennen Roger, er Lord Asriel, som hun senere finder ud af er hendes far.
Da børn og unge begynder at forsvinde fra Oxford, gør Lyra det til sin mission at finde dem igen, men hun finder meget mere end hun havde regnet med. 

4. The Lorien Legacies af Pittacus Lore (Indtil videre 3 bind)
9 børn. 9 Cêpans. Alle fra planeten Lorien. Deres planet er blevet overtaget af de onde Mogadorians - et klamt folkefærd, med spidse tænder (sikkert også dårlig ånde), tatoveringer og et ret nonchalant forhold til andre væseners liv og død. De 9 børn og deres Cêpans nåede at flygte inden de, som resten af Loriens befolkning, blev slået ihjel. De flygtede til jorden, hvor de delte sig op. De 9 børn vil udvikle utrolige evner, når de bliver ældre, evner der vil gøre dem i stand til, at generobre deres planet. De 9 børn kan godt slås ihjel, men kun i en bestemt rækkefølge. Vi begynder at følge nummer 4, som går under dæknavnet John Smith, umiddelbart efter nummer 3 er død. Den eneste mulighed de unge fra Lorien har for at generobre deres planet, og slå Mogadorianerne ihjel, er hvis de står sammen. Hvis de resterende unge finder hinanden og udvikler deres evner sammen, og får slået Mogadorianernes leder ihjel, er der en chance for at de kan vende hjem. Problemet er bare, at de ikke ved hvor de andre er. 

5. The Narnia Chronicles af C.S. Lewis. 
Forestil dig at være barn i en krigsperiode. Forestil dig så, at din far er i krig og din mor sender dig væk. Væk til et sted du aldrig har været før, hen til en mand der ikke virker særlig glad for børn (i starten i hvert fald). Forestil dig så, at du opdager et andet land, som du kun kan komme ind i via garderobeskabet.
Lucy, Susan, Edmund og Peter er søskende, deres far er i krig og de er blevet sendt væk. Lucy er den yngste, og derfor også den med den vildeste fantasi - hun opdager Narnia, men ingen tror hende. Og den der gør, vil ikke indrømme det. Før en dag hvor de alle ender i Narnia, og de finder ud af, at det forventes at de redder verden, eller bliver slået ihjel i forsøget. 

Og nu til dem, jeg ikke mener behøver yderligere introduktion. 

6. Ringenes Herre og Hobbitten af J.R.R. Tolkien. 
Hobbitten er mere børnebog end Ringenes Herre, men det gør den ikke mindre spændende. Hobbitten kan sagtens stå alene, selvom den egentlig foregår tidligere end Ringenes Herre. Du bestemmer selv hvilken du læser først, det gør, i det store hele, intet for de fantastiske historier. 

Den næste er måske lidt dum. Nogen vil måske stoppe med at følge bloggen nu, men ikke desto mindre... 

7. Twilight-serien af Stephenie Meyer.
Dette er ikke et litterært vidunder. Dette er ikke en original historie. Dette er ikke særlig godt skrevet.
Men(!); det er skrevet i et nemt sprog, det er en historie om kærlighed i alle afskygninger og den er nem at komme igennem. Jeg har tidligere fortalt at jeg slapper af, når jeg læser Twilight, og det er rigtigt. Du skal ikke tænke så meget, du skal bare læse og lade Meyer fortælle dig en historie. Det er sgu okay. 

8. Harry Potter serien. 
Læs dem, genlæs dem, se filmene og gør så det hele igen - det er det eneste rigtige. 

Jeg har selv et bachelorprojekt der skal skrives i ferien, men jeg håber at finde tid og lyst til lidt hyggelæsning. I fantasy/sci-fi genren kommer den nok til at stå på Ringenes Herre, Hobbitten, Hitchhikers guide to the galaxy, en genlæsning af the Hunger Games, Harry Potter (bacheloren handler om de bøger, de skal læses), Beautiful Creatures og The Divergent. 

mandag den 27. maj 2013

En helt normal eksamensperiode

Ligegyldigt hvad man læser, vil man rende ind eksamensperioden. Ligegyldigt hvad man læser, vil den være nogenlunde ens. Man vil have op- og nedture. Og forløbet vil højst sandsynligt se nogenlunde sådan her ud. 

Du starter godt. Alt kører, du har fundet bøgerne frem, og du forventer en effektivitet á la det her.. 


Så får du udleveret dit første eksamensspørgsmål.. 


Din reaktion er meget normal.. 


Alligevel formår du, til stor overraskelse for dig selv, at få sat det sidste punktum.. 


Lykken er stor, men kortvarig.. 


For du får udleveret næste eksamensspørgsmål umiddelbart efter.. 


Du vover dig udenfor, og tør nu holde få pauser i eksamenslæsningen/skrivningen. Du kommer dog jævnligt i tanke om, hvad der venter dig derhjemme.. 


Alt er meget mere spændende end opgaven, og enhver lyd og bevægelse bliver undersøgt nøje.. 


Pludselig indser du, hvilke løgne tidligere studerende, venner og familie har fyldt dig med.. 


Du får karakter for den første opgave, den opgave du egentlig tænkte var helt okay, det gjorde din underviser ikke.. 


Dine venner, medstuderende og familie pointerer at din underviser har været underviser længe, han ved nok hvad han taler om. Du "lytter".. 


Din mor ringer for at høre hvordan det går med opgaverne/læsningen.. 


Mens du sætter det sidste punktum i den opgave, falder verden sammen omkring dig, du opdager ingenting. Du har flere eksaminer.. 


Du er på sidste eksamensstræk. Du er lige ved at være der. Så falder du over noget, du overhovedet ikke har styr på.. 

Du besøger i afmagt din underviser.. 


Du ringer til din mor, for at beklage dig. Hun siger, at du jo stadig ikke er færdig.. 


Eksamen er endelig overstået! Og nu bliver du (endnu engang) mindet om hvad eksamenskuren gør ved din krop.. 


Du burde fejre det sådan her.. 


Men det gør du ikke.. 


(Gifs fra Whatshouldwecallme)

søndag den 26. maj 2013

Eksamen #6



I dag har ikke været den bedste dag, når man måler den i effektivitet - Jeg har været virkelig effektiv på nettet, men jeg har kun fået læst 5 sider (F E M - jeg kunne jo ligeså godt have ladet være). Jeg har set mig sur på alt hvad der handler om eksamen. Og jeg er ikke klar til at tilgive noget eksamens-relateret. Derfor kan jeg hverken kigge på, eller være i samme rum som mine eksamens-relaterede ting. Summa Summarum; Jeg har pakket bøgerne sammen, og nu laver jeg ikke en skid. 

My Momma must be so proud. 

Jeg har dog taget mig tid til, at lave en lille omskrivning af verdens bedste "jeg hader [indsæt selv navn/ting/sted]" sang:
(Hvis det ikke er eksamen i hader lige nu, kan i sagtens indsætte andre navne, ting og lignende - To stavelser fungerer bedst)


Well, Eksamen is a bitch, 
It's a big fat bitch, 
It's the biggest bitch in the whole wide world, 
It's a stupid bitch,
if there ever was a bitch,
It's a bitch to all the boys and girls.


Monday it's a bitch, 
on Tuesday it's a bitch, 
on Wednesday to Saturday, it's a bitch,
then on Sunday, just to be different,
it's a super, king, kameha-meha biatch!


Have you ever met my "friend" Eksamen,
it's the biggest bitch in the whole wide world,
its a mean old bitch, 
and it has stupid hair, it's a bitch,  
bitch, bitch, bitch, bitch, bitch, bitch


Bitch, bitch, bitch, bitch,
bitch, bitch, bitch, bitch,
it's a stupid bitch, 
Eksamen is a bitch and it's
such a dirty bitch!


Eksamen, is a bitch-cha! 

Og nåh ja, for god ordens skyld, når nu den var en del af sidste semesters eksamenshelvede, så skal i da ikke snydes for det skrigende får: 


Eksamen #5

Min dag kommer til at gå hurtigt. Jeg skal nemlig have kigget på de her ting (og på en eller anden måde få skrevet noget ned - det bliver sikkert en masse varm luft, som jeg håber på lyder klogt). 




Først pakker vi de her irriterende bøger sammen. Jeg elsker Ibsen og Et Dukkehjem, men jeg gider ikke kigge på lortet længere. Heldigvis er den del af projektet slut. 



Så gå vi videre til melodramaet. Fiktionsteori og -analyse er en bitch. En kæmpe bitch. En super latterlig fucking kælling af en big-ass-motherfucking-bitch! (pardon my french).
Heldigvis betyder denne opgave at jeg kan se The Hunger Games igen og igen og igen og igen og... 


Som altid i en eksamenssituation drikker jeg masser af kaffe og ser ulykkelig ud. 


Jeg går rundt i mine pusser hele dagen, også selv det er varmt - mine fødder stinker, men jeg slapper altså ikke rigtig af, før jeg har dem på. 


Jeg drømmer om min seng, og har derfor placeret mig med ryggen til den, så jeg ikke bliver fristet.
Jeg har også overvejet at sidde i et andet rum, men når man bor i en kollegielejlighed, betyder det, at der kun er badeværelset tilbage - jeg har før læst til eksamen i brusekabinen. It works. 



Når man sidder med ryggen til sengen, kan man stadig se min bogreol, det gør intet godt for min motivation, da den er fyldt med halvfærdiglæste bøger og bøger jeg bare gerne vil læse igen, eller i hvert fald hellere vil læse. 

Solen skinner udenfor. Det er dejligt vejr. Det er sådan et vejr, der skal nydes - helst mens man ligger med en god bog på kollegiets solterrasse. Jeg har masser af bøger jeg skal læse i de her dage, eller i hvert fald skimme igennem, og lade som om jeg forstår. 

Jeg kunne sagtens smide mig på solterrassen med de bøger. Men solterrassen er et "helle", det er eksamensfrit område for mig. Det skal ikke mærkes med stress, dårlig selvtillid og fagbøger. På solterrassen er man fri, man slapper af, og man læser skønlitteratur af egen fri vilje. 

Derfor er jeg indenfor i dag. Jeg er ved at ligge sidste hånd på den der opgave, som skulle være færdig senest tirsdag. Den blev færdig torsdag, og siden har jeg ladet den ligge - nu skal jeg til at læse den igennem, og se hvad det helt præcist er, jeg har fået skrevet ned. Sådan et projekt er altid spændende, især hvis man, som jeg, har været lidt træt mens man skrev opgaven. 

lørdag den 25. maj 2013

Sometimes the smallest gifts are the very best


Se lige denne skønhed! 

Lavet kun til mig, af skønne Momma-T, som tak for hjælp med eksamensopgaver og som en lille opmuntring i en hård eksamenstid (ikke at jeg behøver en tak; lån af Baby-V og kaffe er fint for mig). 

Den er skøn. Det er ugler. Den er fantastisk. Jeg elsker den allerede. 

Nu starter projekt "navngiv uglerne" (for det er jo sådan noget jeg gør). 

Kan/Må man elske sin underviser?

Ikke "bøj mig forover og tag mig på skrivebordet" elske (det er ikke en dårlig film det her), men altså, sådan helt alvorligt tænke "uden dig, ville det her sgu nok ikke lykkes".

Åh gud, jeg har startet det her helt forkert.

Lad os lige slå fast; Jeg er ikke forelsket i min underviser! 

Godt, Videre i teksten.. 

Jeg har haft rigtig mange dårlige undervisere, virkelig dårlige undervisere, vi snakker "Pis mig i øret, jeg har intet fået ud af det her, ved du overhovedet hvad du taler om, hvem knaldede du for at få det her job?" dårlige undervisere. 

Men blandt alle de brodne kar, er der sgu også et par rigtig gode undervisere. 

Der er manden som underviser i, hvad der burde være det kedeligste fag nogensinde, men som med sin energi og sit engagement, gør det til det mest interessante nogensinde. 

Der er morfaren, som altid tager hånd om dig (efter min "tag mig på skrivebordet" formulering, er det her måske den forkerte måde at sige det på), og altid ønsker dit bedste, og at du får noget ud af undervisningen. 

Der er lifesaveren, som ikke aner en skid om det du taler om og vil skrive om, men så hjertens gerne vil se den færdige opgave, at han undersøger sagen, og finder mennesker der ved utrolig meget om sagen, for at du kan komme videre. Det er også lifesaveren, der tilbyder dig chokolade, og gerne bruger et kvarter på at trøste dig, når du bryder sammen på hans kontor (det er hårdt at være studerende nogengange). Det er også ham, der bruger mere tid på, at høre hvordan du egentlig har det, end at høre hvordan det går med opgaven. Det er ham der er min favorit. 

Der er nogle undervisere man nærmest ikke kan undgå at knus-elske - igen jeg er ikke forelsket i min underviser - fordi det er tydeligt at det ikke bare er et job for dem, men faktisk er noget de elsker at lave. 

Det er dem, jeg godt kunne have brugt i folkeskolen (oh the horror). Og det er dem, jeg heldigvis, har nu på det sidste stræk inden jeg skal klare mig helt selv. Det er dem der findes på uni. Det er dem der inspirerer. 

Nej, jeg fedter heller for et 12-tal. 

torsdag den 23. maj 2013

Eksamen #4

Jeg keeeeeeeeeeeeeeeeeeeder mig! Jeg er i gang med slutspurten på den første opgave.

"Jamen Heidi, du sagde da du skulle være færdig med den senest tirsdag?"

Bla bla fucking bla. Jeg bliver færdig i dag. Ja jeg gør så. Jeg vil nemlig se Notting Hill kl. 22, og det må jeg ikke, hvis jeg ikke er færdig med opgaven.

"Ja ja, så tænder du sikker fjernsynet alligevel, og så glemmer du alt om opgaven."

Nej jeg gør ikke, for jeg sidder på læsesal cirka 5 kilometer fra min bopæl, jeg går ikke her fra med mindre jeg er færdig, og her er ikke noget fjernsyn. 

Heldigvis har jeg læst alt det sekundære, jeg har fundet alle de citater, jeg vil bruge, og jeg har allerede skrevet cirka 10 sider - 5 mere, så er den hjemme. 

Now, if you'll excuse me. Jeg har en date med det moderne gennembrud og Henrik Ibsen. (Jeg har også en date med mit fjernsyn klokken 22 - den har jeg tænkt mig at overholde.) - (Også den første med Ibsen, selvfølgelig). 

Ps. Mit hår er ikke fedtet i dag, jeg havde en vejledertid om ba-projektet, så jeg var nødt til at være nogenlunde præsentabel (hvad skete der med telefonmøder?). 

Pps. Jeg er blevet optaget på kandidaten i litteraturvidenskab - under forudsætning af, at jeg afleverer og består mit ba-projekt til september - og det gør jeg, så YAY!

Kender i Debbie?

Debbie havde tidligere bloggen You know my face - not my story. Hun er nu rykket til en anden blog. Den finder i her. Hendes blog har undertitlen Stjernedrømme og Lektioekaos. 

Og det er præcis hvad det er. Debbies lille dagbog om studiet, livet, dagligdagen og hendes musik. Debbie synger nemlig, og endda rigtig godt. Hun har for lidt tid siden færdiggjort et cover af Noget dumt og Momentet af LOC - og det er så godt.

Så tag lige og kig forbi Debbie, og send hende lige lidt kærlighed og helbredende tanker nu i er i gang. Debbie blev nemlig skubbet af sin cykel, af en af de der tumper der ikke tjekker cykelstien før de åbner bildøren.

Lyt til Debbies sang, lige her. 

onsdag den 22. maj 2013

Kære Heidi,

Du skal huske at spise morgenmad.

Du skal huske at aflevere dine biblioteksbøger til tiden.

Du skal ikke se Criminal Minds lige inden sengetid.

Du skal stå op når dit vækkeur ringer.

Du skal blive færdig med din eksamensopgave i dag.

Og du skal starte på den næste imorgen.

Du skal tage opvasken med det samme, ikke gemme den i 14 dage.

Du skal ikke spise så mange chips.

Du skal genfinde din læselyst.

Du skal lægge penge til side til Irland.

Du skal være bedre til at gøre ting i dag, ikke imorgen.

Du skal ikke ryge ud af vinduet, aftalen var, at det foregår på taget.

Faktisk skal du stoppe med at ryge.

Du skal have en ny telefon, den virker ikke mere, indse det nu.

Du skal huske at tage dine vitaminpiller.

Og sidst men ikke mindst, stay classy! (Hvad? Mit andet jeg ved ikke at jeg prutter, bøvser og bander mere end en havnearbejder).

Kærlig hilsen

Heidi

tirsdag den 21. maj 2013

Film: Anna Karenina

Jeg har netop fået set Anna Karenina. Jeg havde glædet mig. Jeg forventede at blive taget med ind i et univers fra fortiden, et overdådigt, smukt og ekstravagant univers. Det blev jeg også.

Jeg forventede en stærk, fandenivoldsk, kvindelig hovedperson. Det fik jeg også (næsten). Jeg forventede en charmerende og snu Grev Vronsky. Det fik jeg også. Jeg forventede en sympatisk (forholdsvis) og elskelig Karenin. Det fik jeg også.

Men jeg fik også en film der prøver for meget. Jeg hørte nogen sige at "der var blevet taget kærlig hånd om en klassiker", aargh kærligt kvælertag nærmere.

Jeg har aldrig fået læst bogen færdig, ikke på grund af handlingen, men mere fordi jeg ikke er særligt gode venner med russiske forfattere. Det er fra en tid, en periode, et sprog og en mentalitet der ligger alt for langt fra, hvad jeg gider. Jeg forventede at blive inspireret, eller motiveret, til at læse resten af bogen. I stedet blev jeg mindet om, hvorfor jeg aldrig læste den færdig.

Jeg kan ikke fordrage Anna Karenina. Hun er usikkerheden selv. Uanset hvor mange gange hun bliver mindet om, ikke én, men to mænds ubetingede kærlighed til hende, er hun konstant i tvivl om der virkelig er nogen der elsker hende. Men sådan går det vel, når man selv er utro.

Konstant og hele tiden går Anna i full blown teenage jalousi flip, og det er så trættende. Derudover har filmskaberne skabt et, til tider, meget forvirrende univers, og de første tyve minutter af filmen, bliver brugt til at finde ud af hvor fanden man nu er henne.

Keira Knightley, miss I have one facial expression and I never open my mouth, klarer det faktisk fint i rollen som Anna Karenina, men rollens karaktertræk gør hende simpelthen så utiltalende (jeg har seriøst aldrig sukket så mange gange, som jeg gjorde her til aften).

Aaron Taylor-Johnson gør det rigtig godt i rollen som Grev Vronsky. Han kan, som en af få, bære det nødvendige overskæg. og så er hans rolle et friskt pust. Han er ikke så endimensionel, irriterende og usikker som Anna - han er en playboy som forelsker sig, og ser hvad han vil have, og går efter det - koste hvad det vil.

Jude Law spiller Karenin, den forsmåede ægtemand. Han klarer det godt, men Jude Law er jo også god. Lille minus er dog, at manden jo er forfærdelig grim i denne film. Men det er okay, og totalt nødvendigt for rollen.

Jeg var ikke videre begejstret for filmen. Faktisk overhovedet ikke. Jeg har svært ved at forstå hvordan man kan massakrere noget så smukt, for en filmisk effekt. Jeg siger nej tak, og vil ikke anbefale andre at se den (i hvert fald ikke hvis i skal betale for det).

Ét plus var dog, at jeg efter køb af denne biografbillet, er blevet guldmedlem i biozonen, det betyder flere point og en omgang gratis popcorn. Tak Anna Karenina.

Dog er det, efter at have set filmen, fuldt forståeligt at de vandt en oscar for bedste kostumedesign.


Det er svært for mig at tilgive den makeup artist der har sørget for det her. Blasfemi! 


Men flot er hun nu. 



Aaron Taylor-Johnson, I like you a lot. 


Nåh ja, Bill Weasley er med. 


Og så danser de vildt mærkeligt. Fascinerende og smukt. Men mærkeligt. 






mandag den 20. maj 2013

Når Heidi griller..

... Så laver hun salaten. Hun dækker bordet. Hun lægger kødet frem på bakkerne, og hun smider kartofler i ovnen og steger lidt champignon.

Hun bærer kødet ud til mor/bror/hvem der nu end styrer grillen, og hun kigger lidt. Så tænker hun, lad mig da lige hjælpe lidt til, så hun griber tangen og vil hjælpe med at flytte pølserne, så der kan komme lidt mere gang i kullet. Hun kan konstatere at pølserne ikke er bagt nok, kogt nok, stegt nok, nej vent - grillet nok. Så hun skal have risten på igen, den taber hun selvfølgelig. Den rist hun lige har skrubbet. Så brænder hun sig lidt, da hun skal samle den op.

Heidi går tilbage i køkkenet, og bliver hurtigt enig med sig selv om, at når man ikke engang ved at en pølse bliver grillet, ikke bagt, kogt eller stegt, så er der nok en grund til at man altid laver salaten.

søndag den 19. maj 2013

Eurovision song contest 2013

Jeg elsker Melodi grandprix. Elsker, elsker, elsker! Jeg elsker sangene (nogen af dem), jeg elsker tøjet (noget af det), jeg elsker værterne (nogen gange). Og jeg elsker når vi går hen og vinder. Og for en gangs skyld heppede jeg på Danmark på grund af sangen, ikke bare fordi det var Danmark, næh, denne gang var vores sang faktisk også den bedste.

Nogle af sangene gjorde indtryk på den ene eller den anden måde. Først Frankrig, jeg gider ikke dele deres video/sang, kom nu ind i kampen - i er altid direkte videre til finalen (sammen med UK og nogle andre), det betyder ikke at i ikke behøver gøre jer umage.

Den næste sang jeg lagde mærke til, var Moldovas O Mie, jeg lagde faktisk ikke så meget mærke til sangen, men mere kjolen. Hvad er det lige der sker her. Hvorfor skal du "hejses" op, og hvorfor er din kjole en neverending story? og er du virkelig så lav, som du så ud til at være i starten, eller sad du på en stol, fordi du skulle hejses op senere? Jeg er fovirret og søger svar.

 

Næste lille "perle" kom fra Grækenland. Græske mænd, en af dem ret gammel, de unge i kilt (?), en masse energi og en besked om gratis alkohol. Meget happy go lucky, men ikke eurovision materiale, sagde den sure gamle kælling, der lader som om hun er eurovision ekspert. (Jeg synes egentlig sangen var meget sjov, men det var lidt ligesom dengang med Lordi og kostumerne fra Finland, det var jo for dumt). 

 

Holland havde fået Anouk med (I ved hende med nobody's wife?). Jeg elskede den sang. Altså Nobody's Wife. Birds, som hendes eurovision sang hedder, var ikke noget at råbe hurra for. Specielt ikke når man ved hvad hun kan. For helvede hvor var det kedeligt, og jeg havde faktisk allerede glemt hende inden næste sang kom på. 


 

Og nu til perlen over dem alle. Rumænien. En mand i lang sort (glimmeragtig) kappe, med meget stor krave, og meget stort kors om halsen. Han bliver hejst op, i bedste Moldova stil, og så synger han opera. What's not to love? (Ironi kan forekomme). 
 
 

Tyskland havde satset alt på Cascada, dem med alle techno pop sangene, som jeg (og sikkert nogen af jer) dansede rundt til i teenageårene til diverse halbal, byfester og lignende. Forsangeren er blevet ældre (stadig okay flot) at se på, og de prøvede tydeligvis at vinde på festen, for det var skam en fest. Bare en lidt nedern en af slagsen (Og så sad den kjole altså ikke godt).
 
 

Storbritannien diskede op med Bonnie Tyler. Hold nu kæft jeg var spændt. Bonnie Tyler. B O N N I E T Y L E R! Jeg elsker Bonnie Tyler. Hun er åbenbart still going strong. Men hun burde måske bare pakke sammen. Hendes stemme er ikke hvad den har været, det hænger nok sammen med at hun har fået for mange plastik operationer i ansigtet, for hun lignede en der havde meget svært ved at åbne munden. 
 
 

Spanien var også repræsenteret i finalen. I front havde de en sangerinde, eller en kvinde, som ikke kunne synge, eller jo, men ikke særlig godt. Med mindre det lort hun fyrede af igår, var med vilje. Så skal hun da bare have lov. Hjemme. I hendes egen stue. Uden lyd. 


 

Og, som vi alle ved, vandt vi. Lille bitte Danmark tog vores tredje eurovision sejr, og den var sgu fortjent. Vi havde den bedste sang, og Emmelie de Forest leverede en fantastisk præstation. 
 
 

Dog var der en sang og optræden, jeg synes var en lille smule bedre end alle de andre. Værtens sang i pausen. Humor, politik og reklame for Sverige på en og samme tid. Det var sgu underholdende. 
 
 
 


fredag den 17. maj 2013

Eksamen #3: Ready, Set, Go!

Jeg har lavet et mål for eksamensopgaven i dag. Når dagen er omme, helst inden kl. 18 - så jeg kan grille med god samvittighed, skal vi have skrevet seks sider, minimum. Jeg siger vi, fordi jeg tydeligvis er mest effektiv, når det er gruppearbejde, så i er alle, kære læsere, kommet i min gruppe. Jeg trækker det største læs, bare rolig. Og så hiver vi lige det 12-tal hjem i fællesskab, ik?

Hvis i har nogle vildt gode pointer om kønsrollemønstret i Et Dukkehjem og det Moderne Gennembrud generelt, skal i ikke tøve med at kommentere.

Her ville jeg havde smidt en masse billeder af min lille eksamensoase ind, men blogger vil (igen) ikke samarbejde, og det eneste billede jeg kan få lov til at smide på, er nedenstående. Men det dækker så heldigvis også min mentalitet omkring hele det her eksamensforløb meget godt. 



torsdag den 16. maj 2013

Eksamen #2

Jeg er gået i eksamenshi hos min mor. Jeg skal skrive en eksamensopgave, som jeg egentlig har 14 dage til, på maks en uge. M A K S! Jeg tænkte, jeg ville flygte til sønderjylland og på den måde arbejde mere effektivt.

Jeg kan dog konstatere, at man ikke nødvendigvis arbejder mere effektivt og hurtigt i sønderjylland (man får dog købt buksedragt og brugt gavekort til Matas). Dog kan jeg konstatere at katten, Gerda, er en udspekuleret lille satan. Hun vil nusses, koste hvad det vil. Hun ved godt at jeg har travlt (det lader jeg som om i hvert fald), så, som det lille barn hun er, der er ikke noget sjovere end at forstyrre mig.

Hun kravler op på computeren, hun "falder i søvn" på bøgerne, og hun tager min plads. Hvis jeg rejser mig i fem sekunder, er hun der med det samme. Og jeg kan jo ikke nænne at placere min velproportionerede popo ovenpå katten. Så jeg flytter enten alt mit habengut til en anden ende af lejligheden (som hun så gladeligt overtager ti minutter senere), eller jeg prøver at klemme mig ned ved siden af prinsessen (det gjorde jeg dog kun to gange, for hun bider fandeme).

Så i dag giver jeg katten skylden for den manglende effektivitet. Fordi det giver mening (sådan lidt, og fordi det hjælper på min samvittighed.

I morgen går jeg sådan rigtigt i gang (jeg har skam læst på sekundærlitteraturen). Det lover jeg.

Ps. Håret er ikke blevet vasket i dag, det bliver det heller ikke imorgen. Eksamensuniformen er ved at komme på plads. (Jeg har glemt mit (lyserøde velour) jumpsuit derhjemme, men jeg har både natbukser og hyggebukser med - så det skal nok gå).

Bloganbefaling (og et surt opstød)

Læser i alle med ved Miriam?
Det synes jeg i hvert fald i skal. Miriam er skøn. Hun er ærlig, og hun snakker om løst og fast, seriøse emner og useriøse emner. Hun dækker det hele, noget mere end andet. Og hun gør det hele med et glimt i øjet, et skønt sprog og en dejlig humor. Jeg er altid forbi Miriams blog flere gange dagligt, bare for lige at tjekke hvad hun nu har fundet på.

Den anden dag havde hun skrevet et langt indlæg om kopivarer. Hun havde nemlig spottet, at Fie Laursen reklamerede for en side der sælger netop kopivarer, men hverken siden eller Fie gjorde opmærksom på at varerne var kopier.

Jeg er ikke inde i alt det her med kopivarer, som jeg også gjorde opmærksom på i kommentarfeltet, men jeg har alt mulig respekt for, at man brænder for noget, og derfor ønsker at gøre andre opmærksom på det. Miriam havde skrevet et godt, langt og sagligt indlæg om dette problem. Hun gjorde opmærksom på, hvem hun havde kontaktet, og hvad hun mente der burde gøres. De fleste kommentarer gav hende ret i lidt af det, eller det hele. Men en enkelt kommentar pissede mig af.

Der blev skrevet: "Forstår altså ikke at du orker skrive sådan et langt indlæg om sådan noget :)" WTF!?

Jeg er tit stødt på indlæg, jeg ikke er enig i, eller indlæg jeg ikke forstår er blevet skrevet, men jeg holder da min kæft (især fordi de fleste store bloggere, ikke kan tåle en smule konstruktiv kritik - det er de eneste tilfælde, hvor jeg holder min kæft), hvis folk brænder for noget, skal de bare have lov (jeg holder dog ikke min kæft, hvis det er diskriminerende, racistisk eller lignende).

Jeg var overhovedet ikke inde i det emne Miriam skrev om, og jeg fik også venligt, men bestemt, besked på "at google lortet!" - Det har jeg ikke gjort endnu, men det er mest fordi jeg er bange for hvad jeg finder.

Grunden til at jeg blev så sur over en så latterlig kommentar, er fordi det er en tendens jeg har set mange steder. Folk der lige skal gøre opmærksom på, at de synes det indlæg er latterligt, dumt, plat eller lignende, men uden at komme med konstruktiv kritik. Havde denne læser nu sagt at hun var uenig, og hvorfor. Eller forklaret at hun mente der var andre mere vigtige ting at tage stilling til, så var jeg nok ikke blevet så sur, men hun ville bare lige gøre opmærksom på, at hun "Forstår altså ikke at du orker skrive sådan et langt indlæg om sådan noget :)" Nå, jamen tak for input, luk venligst røven næste gang.

Ps. Jeg vil lige gøre opmærksom på, at dette indlæg ikke er blevet vendt med Miriam - det skulle det måske - meningerne er mine (og vist en del andre af Miriams læsere), og har intet med Miriam at gøre, så føler du dig stødt, så tag den venligst med mig.

Pps. Jeg mente det første, jeg skrev. I burde alle læse med ved Miriam. Hun har de sjoveste Paradise opdateringer, hun har sine Bridget Jones indlæg, også har hun næsten altid en kommentar til Kim Kardashians garderobe. 

onsdag den 15. maj 2013

Lad os tale lidt om prutter

Det der med luft i maven og de dertilhørende gasser, har altid været et lidt ømtåleligt emne. Nogen er meget sarte, og vil slet ikke tale om det, nogen mener det sår tvivl om deres femininitet, og så er der mig; Jeg er nødt til at tale om det. For min mave er fucked. Den er begyndt at opføre sig pænt, men jeg har stadig øjeblikke, hvor luften får overtaget, og jeg har to, tre, fire dage med konstant luft i maven - og der er intet at gøre ved det.

Jeg har lært at leve med det, og jeg har også et par tricks der gør, at det overhovedet ikke er så slemt længere som det har været. Men når det så går galt, så sker det altid på de mest irriterende og upassende tidspunkter.

Eksempel 1: Du tager toget meget sent om aftenen/natten. Du er meget træt og vil bare gerne sove i toget. Men du har så meget luft i maven, at, ikke nok med at pludselige bevægelser er no-go, du er bange for at falde i søvn, for der er gode chancer for, at du vil ligge bagerst i vognen og prutte lystigt, højt og ildelugtende. Det er i sådan et tilfælde du håber på enten, at kunne holde dig vågen, eller sidde i en vogn med nogle højlydte fulderikker/unge som kan skærme for eventuelt lyd, eller som du kan skyde skylden på, skulle det gå galt.

Eksempel 2: Du sidder i bilen med de fire gutter fra arbejdet. I skal køre langt, og der er faktisk tid til en lur af respektabel længde. Men du har luft i maven, og i en lille bil, så er det altså svært at løbe fra skyldsspørgsmålet, og lugten.

Eksempel 3: (Det her ryger både ind under "stolteste øjeblik i mit liv" og "pinligste øjeblik i mit liv") Du ligger helt alene i din lejlighed. Du kan høre at din nabo har besøg af en pige. Nabo er vist lige gået på toilettet, og pigen er stadig i stue/soveværelset/køkkenet. Du slår en ordentlig skid, sådan en rigtig brandskid, sådan en der bliver hængende i dynen i lang tid, sådan en der larmer. Meget. Du hører følgende: "Ej skat, var det dig?"
Jeg troede ikke det var muligt at slå en skid så stor, at den bryder igennem muren til din nabo, endda så meget, at den lyder som om, den sagtens kunne have været slået i den lejlighed og ikke din egen. Jeg gemte mig under dynen (og fløj hurtigt op igen, den brandskid hang ligesom ved). Jeg vidste ikke om jeg skulle grine eller græde, men jeg endte med at klappe mig selv på skulderen, for det var sgu da lidt af en bedrift.

Jeg har ikke noget problem med prutter. Jeg prøver at holde det til badeværelset, eller når jeg er alene. Enkelte gange går det galt (hos min mor stikker det helt af, der er jeg ligeglad), men så er man sammen med mennesker man kender, folk der synes det er mere sjovt end klamt eller folk du alligevel aldrig skal se igen.

Da jeg var lille var jeg ikke så large når det kom til prutter. Jeg pruttede meget, men jeg ville ikke stå ved det. Og jeg var villig til at gøre mange ting, for at smide skylden på en anden, eller fjerne fokus (jeg var et lidt ledt barn). Jeg har for eksempel slået en skid til idræt i folkeskolen, alle hørte den, jeg kunne ikke løbe fra at det var mig. Men, jeg kunne gå over til PH, hive bukserne af hende, grine og fjerne fokus (Åh jeg var så led).


tirsdag den 14. maj 2013

Avenue Q: Nørrebro Teater


Igår så jeg Avenue Q på Nørrebro Teater. Jeg var meget bange for at se forestillingen, fordi jeg allerede har set den i London - og her var jeg meget begejstret, så jeg var naturligvis meget bange for oversættelsen, da meget af humoren, charmen og det fantastiske lå i sproget.

Men jeg blev ikke skuffet.

Avenue Q har fået fantastiske anmeldelser hele vejen igennem. Og det er så forståeligt.

Avenue Q er et dukketeater, næsten hele vejen igennem, men dukkeførerne er med på scenen og er synlige hele tiden. NB: Selvom det er et dukketeater, er det absolut ikke for børn.

Man møder Princeton, en ung nyuddannet fyr, som ikke rigtig ved hvad han skal, hvad han kan og hvorfor han valgte at tage en BA i Engelsk. Han flytter ind på Avenue Q, hvor hans naboer er Kate-Monster, Trekkie-Monster, Rod, Nicky, Brian, Gary Coleman, Christmas Eve og Brian. Ingen af dem har den store succes, og ingen af dem ved hvad det helt præcist er de kan.

Jeg kan ikke sige så meget om indholdet, uden at ødelægge alt det sjove og overraskende. Så jeg vil blot anbefale jer at få set forestillingen.

Den kører kun til på lørdag, men der er stadig ledige billetter. Der er studierabat (50%), husk blot at oplyse om dette når du ringer, eller når du bestiller på nettet. Billetterne kan, med rabat, fås for helt ned til 40 kroner. Vi gav 120 kroner (med rabat) og sad fantastisk. Med studiekort er den dyreste billet 120 kroner - jeg ville med glæde have betalt det fulde beløb.

Kom afsted folkens! Billetter kan købes her eller på 35 20 09 00.




Billederne er lånt rundt omkring på nettet, bl.a. nbt.dk






mandag den 13. maj 2013

Ulemperne ved at stå op i god tid

1. Hvad fanden skal jeg have på?

Pludselig har man tid til virkelig at overveje, hvad man skal tage på. Man har, eller man tror man har, tid til at prøve alt sit tøj på, i forskellige sammensætninger af flere omgange, igen og igen og igen.

2. Hvad skal jeg have til morgenmad?

Man har tid til noget mere ekstravagant og interessant end den klassiske skål havregryn (nogen gange toppet med cocopops), og det indbyder altså til, at man stirrer ind i køleskabet i lang tid af flere omgange. Og til sidst er man forsinket, og det blev alligevel til havregryn. Uden cocopops.

3. Man har mere tid ved computeren ...

Tid der bruges til åndssvage ting. Selvfølgelig tjekker man nyhederne, men nu når man også forbi diverse quizsider, gossipsider og blogs, som ellers er reserveret til om eftermiddagen, og som du fandt ud af, at du ikke havde tid til alligevel.

4. Go' morgen Danmark.

Ingen forklaring nødvendig.

5. Nå, men jeg kan jo sagtens nå..

At redde verden, Tjekke det her. Gå i bad. Se på det her. Printe det her. Spise det her. Vaske det her. Og så har man lige pludselig glemt at få tøj på.

6. At man netop har god tid til det meste.

Jeg bander og svovler når jeg har en stresset morgen. Og i dag kom jeg også ekstremt tidligt op, men jeg startede faktisk først dagen sådan rigtigt, en halv time før jeg alligevel skulle op. Og nu har jeg jo fundet ud af, hvor stor en forskel det gør (på mit humør) at jeg ikke stresser, så fornuftige Heidi skal på banen igen - skal jeg op omkring kl. 8, kan mit vækkeur ligeså godt ringe kl. 7.30. Jeg hader når fornuftige Heidi får ret. Hun fryder sig altid sådan. Lille ko.

Eksamen #1

Klokken er 06.43 og jeg er stået op. Det er der egentlig ikke noget mærkeligt i, det mærkelige er, at jeg har været vågen siden 04.45 - ikke fordi jeg skulle tidligt op eller noget. Nej nej, mit vækkeur ringer faktisk først om en time. Jeg skal til København og aflevere eksamensprojektet om Harry Potter (Igen, tak for jeres besvarelser - jeg går ud fra nogen af jer besvarede det - det har hjulpet os en del, og vi kan aflevere et produkt, vi er pænt tilfredse med). Jeg har ikke noget, jeg skal i dag (udover den der aflevering). Jeg skal bare slappe af, så det her med at vågne klokken "alt-for-tidligt-efter-alt-for-få-timers-søvn" er ikke noget der ødelægger hele min dag - jeg går jo bare tidligere i seng (eller nej, for der er finale uge i Paradise Hotel).

Jeg er bare træt af, at jeg, når nu jeg rent faktisk har tid og mulighed for det, ikke bare kan sove. Jeg vågnede også flere gange i løbet af de 4-5 timer jeg rent faktisk sov. Jeg vågnede med et sæt, og kiggede forvirret på klokken og rundt i min lejlighed, konstaterede at alt var okay, og faldt i søvn igen, for så at gentage samme mønster 45 minutter senere.

Jeg ved godt hvorfor. Jeg er nemlig ikke færdig med eksamensræset (selvfølgelig ikke, det er kun d. 13. maj). Jeg får udleveret tre eksamensspørgsmål til en re-eksamen på onsdag. Jeg har 14 dage til opgaven (officielt), men har givet mig selv seks dage til at skrive den. Jeg skal nemlig også nå at skrive 25 sider i fiktionsteori og -analyse, som skal afleveres d. 4. juni. Udover det skal jeg også lige nå at forberede mig til mundtligt forsvar af Harry Potter projektet. Og så har jeg ferie! Neeeeeeej, jeg har da ej, for jeg udskød jo den der bachelor en hel del gange, så den skal jeg jo også lige skrive.

Jeg ved godt, at jeg langt fra er den eneste med et presset eksamensprogram, men jeg brokker mig nu alligevel (mens jeg har rigtig ondt af jer andre i samme situation), også selvom jeg godt er klar over, at det er min egen skyld, jeg har jo selv udskudt studielivet. Sidste år ved denne tid, gik jeg helt ned i eksamensperioden, det skyldtes uden tvivl et idiotisk og meget hårdt brud med eksen, og min selvtillid fik sig vist et meget større knæk, end jeg troede til at starte med. Jeg fik hurtigt overbevist mig selv om, at jeg da ikke duede til en skid. Selvtilliden er ved at være med mig igen, eller, jeg er nået dertil hvor jeg siger "Du skal fandeme", i stedet for "Det går ikke, det kan du jo ikke". "Du kan fandeme godt" kommer lidt senere.

Min standard eksamensuniform; nattøj, fedtet hår, ingen makeup og dårlig ånde er endnu ikke fundet frem - gruppearbejde har været godt for mit udseende. Jeg forestiller mig dog, nej jeg ved, at den bliver fundet frem i løbet af de næste par dage. Heldigvis er jeg på det tidspunkt en mærkelig eneboer-agtig type, der kun går ud når hun mangler mælk (og cigaretter).





torsdag den 9. maj 2013

Tak for lort, smølfer

Jeg elsker smølferne. Det gør jeg virkelig. Jeg så det konstant, da jeg var lille. Og jeg lyttede trofast til alle sangene, og jeg købte vist nok også en enkelt eller to af de famøse Smølfehits (okay, jeg købte vist dem alle). Jeg åd det pis råt. Og jeg sang alle sangene under bruseren, på vej i skole, hos veninder og i skolen.

Men den dag i dag har smølferne ødelagt en masse god musik for mig. De har haft så mange af klassikerne under kærlig behandling, så i dag kan jeg ikke høre "Captain Jack", uden at høre: "Hey åh styrmand smølf (hey åh styrmand smølf) smølf os hele jorden rundt (smølf os hele jorden rundt)". 

Og helt ærligt, så er det sgu ikke særlig charmerende når man står der og skråler smølfeversionen midt på dansegulvet. Ja, det er en god icebreaker, men det er altså ikke skide fedt, at skulle indrømme, at man var kæmpe fan af smølferne (og stadig er).

Jeg skriger stadig "SMØLFEPARTY!!" når jeg hører Backstreet Boys "Everybody". Hvad fanden er den af? Det er pisse upraktisk.

Jeg deler nogle af de andre klassikere herunder (Og ja, jeg håber faktisk lidt, at jeg ødelægger originalerne for jer - vi kan holde en smølfehits-fest!).






Jeg undskylder for de lousy videoer, men youtube gør sig åbenbart ikke særlig meget i smølfehits. Eller, det gør de faktisk - det er bare mig der ikke kan uploade dem. Endnu engang fik vi slået fast, hvor dårlig jeg er til teknik og alt det der.