lørdag den 30. marts 2013

Udvalgte citater fra dagene i Sønderjylland

Jeg har været et par dage hos min mor her i påsken, det kommer der nogle gode citater ud af, denne her gang har jeg prøvet at huske et par af dem.

"Det er altså en dum idé at manden der går forrest, er ham der prutter mest." 

"Det her er kraftedme den dummeste idé vi nogensinde har fået."
Sagt da vi fandt ud af hvor koldt det var, men havde besluttet at gå til kirkegården. 

"Ej vent, nu skal jeg lige prutte."
Sagt cirka 100 gange af min mor. 

"Har du hørt, Lars* er blevet "frelst", det er så dumt."
Det nye af det nye i Sønderjylland er åbenbart at blive frelst. 

"Skulle du ikke skrive opgave hva?"
Jo mor, men du finder altid på andre ting jeg kan lave. 

"Har i også sovs over det hele?"

"Ham der Martin er da lidt for gammel til det der Paradise, ik?" 

I det fleste tilfælde skulle man nok have været der. Jeg prøver sådan set bare at illustrere, at jeg hygger mig hos min mor. Det er ikke længere en flugt. Det er et helle. Det er her jeg slapper allerbedst af, og ikke længere stedet jeg tager til, når jeg finder nogle af ekskærestens ting (lejligheden er ryddet), eller har brug for at græde ud. Nu tager jeg kun hertil, når jeg savner katten/min mor/min storebror, eller hvis jeg burde skrive opgave.


fredag den 29. marts 2013

Æblet falder ikke langt fra stammen

"Jeg tror måske hende der Malene vinder Paradise." 

Den sætning fik jeg smidt i hovedet i onsdags. Den blev sagt af min mor. Jeg troede ikke min mor så Paradise. Men jeg troede det handlede om, at min mor ikke gider skifte kanal, og så får hun altså set lidt af hvert. Det er nok også en del af "problemet".
Men min mor har altså styr på skidtet. Hun har styr på intrigerne. Hvem der har været sammen med hvem. Hvem der har følelser for hvem. Og hun har også favoritter. Mor er ikke glad for Anna.

Vi så det sammen igår, og bortset fra et meget akavet øjeblik med en rimelig heftig stønnen i tv'et (sex scener er bare ikke sjove med mor ved siden af), så var det faktisk meget hyggeligt.

Men det burde egentlig ikke overraske mig. Min mor er nemlig kæmpe Familien fra Bryggen fan (så stor fan, at jeg skaffede et signeret billede af Linse Kessler til jul). Hun elsker Gustav - og synes faktisk han har en pæn krop.

Som mor så datter. Vi er reality freaks.

Til sidst får i lige nogle af de gode citater om Paradise fra min mor:
"Jeg tror ikke det der sex på Paradise er noget ved."
"Det hele er sådan lidt vupti vupti, og så har de sex."
"Det er reklame det hele, og så det der sex."
 

Jeg har taget en beslutning!

Jeg har fået sendt en ansøgning afsted til kandidaten. Jeg ved ikke hvorfor jeg var så meget i tvivl. Der er kun et valg for mig.

Det har været en lettelse at få sendt den ansøgning afsted. Kultur og Formidling lyder også rigtig spændende. Men jeg har undersøgt sagen. Og hvis jeg har argumentationen i orden, og hvis jeg gider søge den ene forhåndsgodkendelse efter den anden, så kan jeg sagtens få lov til at tage fag fra de andre studier. 

Konstant og hele tiden bliver man punket med, at man skal tage den rigtige uddannelse, man skal tænke på samfundet og man skal tænke på fremtiden. Med denne her beslutning har jeg været totalt egoistisk. Jeg har kun tænkt på mig selv. Jeg har tænkt over, hvad der gør mig glad. Og det gør bøger altså, og alt hvad der har med bøger at gøre (selvom jeg lige har efterlyst min læselyst, den har dog indtil september til at finde hjem igen). Om der er nogen fremtid i det? Ingen idé - men jeg bliver i hvert fald glad, også må resten komme senere.Jeg får mine ord. Masser af ord. Og en dag bliver de forhåbentlig til mine egne ord. Indtil da vil jeg nyde mit, i samfundets øjne, "hyggestudie", og så vil jeg sparke røv og sætte alle de haters på plads, når jeg en dag bliver deres chef/kollega/yndlingsforfatter/svigermor. Basta.

torsdag den 28. marts 2013

Fjernsynet burde virkelig sige til når

... Du tænder det klokken lort om aftenen, og DR1 har valgt denne aften til at vise "Mænd der hader kvinder", og du selvfølgelig ramler lige ind i den der mega creepy voldtægtsscene i starten.

... Du zapper lidt rundt og pludselig bliver konfronteret med et røvhul af dimensioner (ja et rigtigt røvhul) i "Krop Umulig", som bliver filmet fra den helt rigtige (forkerte) vinkel, mens de zoomer og zoomer, og du bare ikke kan kigge væk.

... Du lige vil forbi TV3, og du skifter kanal i det sekund de zoomer ind på liget i NCIS (jeg ved godt de ikke er rigtig døde) der har fået åbnet brystkassen.

... Du tænker: "Criminal Minds" det er lang tid siden, og du tuner ind, lige som de viser et hjemmerøveri der ser meget virkeligt og meget forfærdeligt ud.

... Du er mega sulten, ikke har nogen penge, eller noget i køleskabet, og skal til at zappe forbi "Master Chef", "Det Søde Liv" eller lignende.

... De viser endnu en dokumentar om anden verdenskrig på DRK, helt ærligt vi kan godt historien nu.

Jeg beder jo ikke om så meget. Jeg beder bare om et fjernsyn med samme funktion som twitter. På twitter er det nemlig ikke alle billeder der vises med det samme. Nogen gange skal du lige klikke "OK", før du må se billedet, for det kan indeholde ømtåleligt indhold. Fair nok.

Hvorfor kunne der ikke lige poppe en lille notits op når du tænder fjernsynet meget sent om aftenen, og du uforvarende ender på DR1 som viser voldtægtsscenen i "Mænd der hader kvinder"? Jeg kunne godt have brugt en lille: "Stop Heidi, vi viser voldtægt i øjeblikket, pust ud og forbered dig" notits. Jeg blev skræmt fra vid og sans, og var pludselig ikke særlig træt længere. Det var altså feje hold.


Missing: Heidis læselyst, dusør gives

Omkring d. 1. januar 2013 forsvandt Heidis læselyst. Der er ikke rigtig nogen der har set den siden. Det kan oplyses at læselysten sidst blev set i Heidis seng, den forsvandt nogenlunde samtidig med, at sidste side blev vendt i The Good Man Jesus and the Scoundrel Christ. Vi mener ikke at læselystens forsvinden hænger sammen med valg af bog. Men noget er der sket.

Vi har ledt og ledt, og endda forsøgt at lokke den frem med et udvalg af bøger, den ellers havde glædet sig til at få kigget i. 

Vi er rimelig sikre på at læselysten er blevet fornærmet over noget. Måske at den et par gange er blevet valgt fra til fordel for dårligt fjernsyn. Hvis det er tilfældet vil vi gerne undskylde.

Kære læselyst,
Vi savner dig. Det har aldrig været vores hensigt at fornærme dig. Men måske kunne vi alle leve side om side. Dig og mig og det dårlige fjernsyn. Både fjernsynet og jeg savner dig noget så frygteligt. Og nu hvor Zulu og TV3+ er flyttet hjemmefra, så leger jeg faktisk ikke så meget med fjernsynet længere (De var altså mine favoritter). 

Kom hjem, så er du sød. 

Jeg har kage.

Ps. Hvis det er fordi jeg, af økonomiske årsager, har udskydt købet af Michael Scotts Nicolas Flamel serie, så kan jeg godt købe den alligevel. Jeg lever bare af leverpostej så.

G-Dawg; En billedstorm

  
Sig hej til Gerda. Hun er vores lille kæledægge. Hun er vores kæreste eje. Hun er husets ukronede prinsesse. Gerda elsker at putte, men kun på hendes præmisser. Når Gerda virkelig nyder det, så bider hun dig. Ikke hårdt. Hun mener det som et kærligt lille nap, men hun ender altid med at overdrive det. 

Når hun bliver rigtig glad krammer hun din hånd. 
 



Og så er hun forresten ikke skide glad for kameraet. Eller blitzen. 

Når du gør noget forkert, får du det at vide. Gerne med en røv i hovedet, eller som her med en bagpote i snotten. 

Og så har hun, som alle andre dyr, også et retard-look. 


Som kat så ejer. Her er mit retard-look. 

Og som alle andre katte går Gerda når hun ikke gider mere. Hun går uden videre forklaring og hun vender først tilbage, når hun synes du er værdig igen. 

Og nej, jeg er ikke en skør kattedame. Jeg er en skør pige som er glad for sin kat. Der er forskel. Ja der er så. 

onsdag den 27. marts 2013

Mor Mona og Heidi på tur, igen

Når jeg er hjemme ved min mor skal der altid ske et eller andet. Det være sig en tur på landet, en tur i en majslabyrint, eller en køretur der tager overhånd, og pludselig har taget tre timer. Det er egentlig ligemeget hvad der sker, men vi ender altid med et eller andet.

I dag formåede vi at være de eneste påskeglade mennesker da vi var et smut over grænsen. Der var mange børnefamilier afsted, og de her børn blev transporteret i eller på vognen. I princippet var min mor og jeg jo også en lille børnefamilie på tur, så en-to-tre hoppede jeg op på vognen, og så prøvede jeg ellers at holde balancen mens min mor kørte vognen, som havde hun drukket fem store fadøl.
 
 

Vi havde det egentlig ret sjovt, men vi fik så ustyrligt mange mærkelige blikke og løftede øjenbryn, at det ligesom tog luften lidt ud af ballonen. Fleggaard var selvfølgelig fyldt til bristepunktet med mennesker der ikke kunne, eller ville, overskue menneskemylderet, og konstant og hele tiden gjorde opmærksom på deres utilfredshed, det være sig med løftede øjenbryn, høje suk og hvad har vi ikke alt. Og det er så her jeg tænker: Hvad fanden i helvede laver du i Fleggaard i påskeferien, med alle dine børn, om eftermiddagen, på alles fucking fridag, hvis du ikke vil tage det med et smil? Jesus altså.

Anyways, vi har haft en hyggelig dag. Og vi har, ganske traditionelt, sluttet den på sofaen. Her har vi ligget og pruttet om kap - Ja, vi har. Og vi har netop røget en godnatcigaret side om side, mens vi, ganske traditionelt og ucharmerende, stod og snottede og harkede om kap. Jep, det er et charmerende lille univers vi har skabt os her i Sønderjylland. Og vi fucking elsker det.

Nu står jeg så med et mindre logistisk problem, for jeg skal have fragtet disse ting til Odense på fredag, og eneste hjælpemidler jeg har er: en kuffert på hjul, en sportstaske, et tog og min veninde. Men hvor der er vilje er der vej. Og hvis ikke andet er der taxaer.


tirsdag den 26. marts 2013

Tag nu en beslutning Heidi!

Jeg ved stadig ikke, hvad jeg skal på kandidaten.

Jeg elsker bøger, så Litteraturvidenskab er det åbenlyse valg. Men jeg er også ret vild med alt kulturelt, så Kultur og Formidling er også en mulighed.

Begge uddannelser åbner op for praktik, og muligheden for at tage en del valgfag på en anden uddannelse. Begge uddannelser giver mulighed for at profilere sig.

Begge uddannelser er lige noget for mig.

Så nu står valget vel egentlig mellem mange bøger eller så mange bøger som jeg kan overbevise studienævnet om er studierelevant. 

Litteraturvidenskab er lidt mere snæver end Kultur og Formidling. Men begge lægger op til et job i den kulturelle verden.

Min mor sagde engang: "Du skal vælge det der gør dig glad." Men man kan altså ikke tage en kandidat i chokolade, chips og Harry Potter film, så jeg er stadig på bar bund.

mandag den 25. marts 2013

Jeg er så idéforladt, at jeg ikke engang kan finde på en overskrift

Mit hoved er en stor rodebutik lige nu. Jeg skal tage voksne valg om fremtiden, og det ved vi godt jeg ikke kan finde ud af.

Jeg skal søge ind på en kandidatuddannelse senest d. 1. april (Eller droppe det, og finde et arbejde). Jeg skal beslutte mig for, hvad jeg skal læse de næste to år. Jeg skal beslutte mig for, hvad der er bedst for mig, hvad jeg kan bruge til noget, hvad jeg føler er bedst for mig og mine mål.

Men hvordan gør man det, når man ikke rigtig ved hvad man vil på længere sigt?

Eller, jeg ved jo godt hvad jeg vil. Jeg vil gerne være forfatter, manuskriptforfatter, forlagsredaktør, et eller andet kulturelt, helst noget med ord. Masser af ord.  Seje ord. Mine ord. Men jeg ved godt at vejen dertil er lang. Lang og rodet og ubarmhjertig. Men det er der jeg gerne vil ende.

Mit problem er at jeg skal finde noget at lave indtil det sker. Jeg skal finde troen på at det nok skal lykkes en dag. Jeg skal blive ved med at prøve. Og jeg skal for alt i verden ikke give op.

Men hvilken kandidatuddannelse vælger man, når man bare gerne vil ende et sted hvor man godt kan lide at være?

Hvilken kandidatuddannelse er bedst for mig, og vel også mine fremtidsmuligheder?

Hvilket valg vil gøre mig glad? For jeg er egentlig ligeglad med jobmulighederne bagefter, jeg skal nok finde på noget. Det gør jeg altid. Men lige nu skal jeg vælge dét, jeg skal bruge to år på. Dét jeg skal skrive en eller anden form for speciale i. Dét jeg vil kalde mig uddannet i, når jeg er færdig. Dét jeg vil arbejde videre med, indtil jeg en dag står på hele Danmarks bogreol (for det kommer jeg til). Jeg skal tage et voksent valg om min fremtid. Og det kan jeg simpelthen ikke finde ud af.

fredag den 22. marts 2013

Aftensmad på SU

Da jeg skulle have aftensmad i dag, kiggede jeg i køleskabet og konstaterede, at den enten ville stå på hvidt brød og pålæg eller noget super kreativt. 

I mit køleskab/fryser fandt jeg nogle (røde) pølser, en slat piskefløde, noget spinat, løg, hvidløg, gulerødder og noget pulverkartoffelmos (ja, så sørgelig er jeg). 

Min hjerne arbejdede på højtryk. Skulle jeg gå i Lidl? Skulle jeg æde toast? Skulle jeg bare droppe maden og gå direkte til desserten? Dilemmaerne ville ingen ende tage. 

Jeg besluttede mig for at være lidt kreativ. Jeg kogte gulerødderne. Jeg stegte nogle løg og lidt (meget) hvidløg. Jeg skar pølserne i små stykker og smed dem på panden. Så hældte jeg den lille slat fløde i, og tilsatte spinaten. Mens det passede sig selv, tilberedte jeg det gastronomiske mirakel der er pulverkartoffelmos (seriøst, det er ligeså hurtigt at lave som en kop the). 

Det værste af det hele; Det smagte pisse godt! No Shit. 

Jeg har faktisk opdaget at jeg har lidt af et talent for mærkelige retter. Eller, de er jo ikke mærkelige, de er nærmere utraditionelle. Men uanset hvad man kalder det, kan vi godt blive enige om at jeg spiser nogle underlige ting. 

Jeg har lavet fattigmands Eggs Benedict. (Krydderbolle, hamburgerryg, pocherede æg og bearnaisesauce). Jeg kan komme rigtig langt med en dåse tomat og noget ost. Jeg er heldigvis ikke kræsen (længere), så det er kun fantasien der sætter grænser, og jeg har heldigvis altid været udstyret med en ret god en af slagsen (og en pisse god appetit). 

Snot og Oreos

Allersødeste C fik ondt af mig igår. Hun havde hørt på mig og mine kvaler omkring den snot der ikke vil forlade min næse. Den har faktisk valgt at vandre op i panden i stedet, og der sidder den fast. Jeg synes faktisk det er rigtig fejt og besætteragtigt af den. Anyways, C fik ondt af mig, og valgte derfor at kigge forbi med hjemmelavede Oreos. Det er sgu en god veninde!




C har fundet opskriften hos Alices Kager, i får den herunder. Den er super simpel, og det er pisse gode Oreos.
C efterlod resten hos mig. Det bliver den bedste Xfaktor finale nogensinde. Mig og mine Oreos. Good times. 

Småkage:
40g kakao
100g mel
100g sukker
1spsk vaniljesukker 
100g smør
1 æggeblomme

Smørcreme:
100g smør
100g flormelis
3 tsk vaniljesukker

Bland mel, kakao vanilje og sukker. Tilsæt smør og æggeblomme. Ælt sammen. Rul til en pølse og stil dejen på køl i en time. Skær pølsen i skiver á ca. 3 mm hver, læg på en badeplade. Bag ved 180 grader i 8-10 minutter. Stil til afkøling. 

Bland ingredienserne til smørcremen sammen og fordel på halvdelen af småkagerne. Læg dem sammen til sidst. 

En lille note fra C er, at de bliver bedst med almindeligt smør - glem det fedtreducerede. 




onsdag den 20. marts 2013

Sygdomssuppe, eller bare Tomatsuppe

Jeg er lidt meget, jeg vil bare ikke erkende det syg i øjeblikket. Jeg gør derfor en masse for at jage snotnæse, ondt i halsen og feber på porten. Et af de remedier jeg (også) tager i brug i dag, er suppe.

Jeg har lige lavet tomatsuppe (hvis nu jeg havde en roomie, skulle jeg ikke have lavet det her selv, men nej så heldig er jeg ikke). Tomatsuppe har længe været et hit hos mig, og i dag har jeg piftet den lidt op, for at gøre den lidt mere "sygdom-gå-væk"agtig.

Du skal bruge:

En blender
En sigteske (hedder det en sigteske? Det er noget du bruger til at sigte noget fra, og det er en ske)
En gryde (Obviously)

500 gram tomater
150 gram gulerødder
125 gram løg
2-3 hvidløgsfed
4-5 dl hønsebouillon (terning i varmt vand)
Salt
1½ dl piskefløde (eller madlavningsfløde)
Peber
Chili
Evt lidt ingefær
Evt lidt citronsaft.

Start med at blende tomaterne - væsken bliver en smule lyserød, men den er god nok. Smid massen i en gryde sammen med bouillonen.
Pil løgene og hvidløgene og skær dem groft ud, smid dem i gryden. Skræl gulerødderne og skær dem groft ud, smid dem i gryden. Lad det simre i ca. 45 minutter, eller til grøntsagerne er møre. (hvis du har ingefær i, er det her du smider det i også). Tilsæt salt, peber og chili (put mere chili i, hvis det skal være sygdomssuppe). Når grøntsagerne er møre - vi snakker falder-snart-fra-hinanden-fordi-de-er-så-udkogte, sigter i dem fra med jeres sigteske, og smider det i blenderen. Blend dem. Tilsæt resten af væsken fra gryden og blend det sammen. Smid massen i gryden og tilsæt fløden. Lad det koge op og server med det samme.

Hvis i føler for det, kan der tilføjes både pasta og kødboller, det smager fantastisk. Men server i det mindste noget brød til. Det fungerer også meget godt med en klat cremefraiche i, eller en smule parmesanost.

Velbekomme.


Ps. Den er fryseegnet.

tirsdag den 19. marts 2013

Poesi hos DMI

Kære DMI,

Tak for den lille perle. Tak fordi i ikke bare skriver, sne/regn/slud/hagl. Men rent faktisk lige giver det ekstra. I er sgu søde.


Jeg vil lige skynde mig at sige, at det var ham her der så det først. 

De seje børn sidder bagerst i bussen

Det gjorde de i hvert fald i folkeskolen. Jeg gjorde ikke. De seje børn gjorde.

Det var faktisk lidt til grin. Når folkeskolen skulle på tur, så sad de seje børn bagerst. Her råbte de lidt. De sang lidt. De mobbede dem foran lidt. Men de sad bagerst, så det var helt okay.

Jeg skiftede plads jævnligt. Jeg var nemlig kun et af de seje børn, når et af de rigtigt seje børn synes det var okay, at jeg var med bagerst i bussen. Det skete egentlig ikke særlig tit, men jeg havde det nu også hyggeligt nok forrest i bussen.

Og det har sat sit præg på mig i dag. Det fandt jeg ud af den anden dag. Ikke på den der "jeg er arret for livet" måde, men nærmere i min bus-opførsel.

Jeg plejer at placere mig hvor der nu lige er plads. Det er jo klart. Men hvis der er bare én plads ledig bagerst i bussen, så gud nåde og trøste mig, skal jeg have fat i den plads. Fandeme så. Jeg vil sidde bagerst i bussen. Det er jo dybt åndssvagt, men jeg har affundet mig med det.

Det har dog også sat sit præg på en anden måde. Når jeg ikke kan få en plads bagerst i bussen. Og der sidder de larmende, syngende, mobbende, seje børn bagerst, så sidder jeg bedrevidende og øjenrullende forrest i bussen og tænker: "Stakler, de ved jo ikke bedre." Hvad fanden er mit problem lige?

Desuden er det da totalt dumt at de seje børn sidder bagerst, når man tænker på Rosa Parks, et af de sejeste børn derude (okay ikke barn, men stadig), der trodsede alle regler og satte sig forrest i bussen.

Okay fuck it. Jeg sidder forrest fra nu af.

mandag den 18. marts 2013

Når man har snot i hele hovedet

Igår vågnede jeg op til en meget rodet lejlighed, en brækspand ved siden af sengen og en dundrende hovedpine. Jeg havde formået at drikke mig rigtig teenagestiv lørdag aften, og i bedste teenagestil sluttede jeg aftenen med hovedet i kummen og et glas vand ved siden af mig.

Det er alt sammen meget fint, og sparede mig faktisk for en masse penge, da jeg jo af gode grunde aldrig kom med i byen. Men det resulterede også i en søndag på langs. Jeg var vågen i noget der lignede fem timer, spredt ud over hele dagen vel at mærke. Den eneste grund til at jeg ryddede lejligheden op, var at jeg håbede på at finde noget pant i rodet, som så kunne betale min aftensmad, der var ikke noget pant, men nu var jeg jo oppe. Så jeg traskede i Lidl, købte en frysepizza og gik hjem. Jeg var et sørgeligt syn, og lækker Lidl mand var selvfølgelig på arbejde.

Han var også på arbejde i dag, da jeg slæbte mig selv ned i Lidl for at købe noget honning og en helvedes masse papirslommetørklæder. Jeg vågnede nemlig med den vildeste snotnæse og sygt ondt i halsen. Min krop straffer mig tydeligvis.

Jeg er så snottet at, jeg har ringet til min mor to gange i dag. Begge gange ringede jeg under påskud af, at ville spørge til den snestorm der, men i realiteten ville jeg bare fortælle hende at jeg er syg. Min søde mor har nu foreslået, at jeg presser en hvidløgsfed (eller to) ned i noget kogende vand, og blander med lidt citron. Denne mikstur skal jeg så tvinge i mig, også skulle jeg ellers begynde at svede det ud.
Og det er selvfølgelig alt sammen meget godt, men min søde mor kan ikke rigtig garantere for, hvornår jeg stopper med at lugte af hvidløg (hun tilføjede at, hun kunne lugte sig selv efter hendes sidste "kur"), og her er mit problem så, at jeg helst skal på arbejde imorgen, og det går sgu ikke hvis jeg stinker langt væk af hvidløg.
Men på den anden side går det jo heller ikke at have snot i hele hovedet. Jeg har nemlig været nødsaget til, at brede et lille håndklæde ud på min hovedpude. For når jeg er snottet, tager jeg op mod 1000 små lure om dage. Det betyder at snottet med jævne mellemrum har frit slag, og i denne omgang har det her snot valgt at flyde ud i hele mit hoved. Jeg vågnede for lidt siden og følte noget der strammede hen over min pande. Det var såmænd bare tørret snot, der havde limet mit pandehår fast til min pande. No Shit. Jeg er så fucking vammel lige nu, så vammel at det der hvidløg måske kun kan hjælpe.

lørdag den 16. marts 2013

Reality-freak, stalker og muligvis stjernepsykopat

Jeg læser film og medievidenskab på tilvalg i øjeblikket. Dette semester taler vi en del om Tv og hvem der ser hvad, og ikke mindst hvorfor.

Jeg er ret hurtigt blevet kendt som hende der gladeligt indrømmer, at jeg ser reality, hver dag. Eller helst hver dag. Det har chokeret nogle af mine medstuderende, særligt dem hvor det nærmest ikke kan blive niche-agtigt nok før de vil så meget som overveje at se det. Og fred være med det. Du må se hvad du vil i fjernsynet, jeg dømmer dig ikke. Men jeg vil også have lov til at se det jeg vil. Og det er jo ikke fordi jeg kun ser reality. Det handler bare om, at jeg ser fjernsyn om aftenen/natten, og på det tidspunkt af døgnet kører jeg på absolut sidste blus, og så hjælper det sgu lidt at intelligensniveauet i det jeg ser, er lavere end gennemsnittet. Så slapper jeg af.

Jeg kom også til at indrømme, at jeg elsker Monte Carlo drengene, og at jeg derfor vidste præcis hvornår de havde reklameret for deres Tv program, og hvornår de ikke havde. Det blev der smilet lidt høfligt af. Men om det var fordi jeg fremstod som lidt af en stalker, eller fordi de mente at mit valg af eksempel ikke var niche-agtigt nok, eller om de måske bare troede jeg var stjernepsykopat, og de følte de var nødt til at føje mig, ved jeg ikke. For jeg har set mig nødsaget til bare at være mig selv. Og så længe jeg er mig selv, får jeg vist ikke meget mere end et godmorgen, jeg er jo ikke niche-agtig nok.

Heldigvis ved jeg at, jeg ikke er den eneste derude. Og jeg blev også bekræftet i, at der sgu er nogle fordele ved at se de her programmer. Jeg er bare glad for, at jeg ikke er i fare for, at blive så niche-agtig, at jeg nærmest ikke ved hvem jeg er længere.

Jeg ved præcis hvem jeg er, næsten.

Jeg hedder Heidi,
Jeg elsker Paradise Hotel,
Jeg ser Big Brother, nogengange.
Jeg har skaffet et signeret billede af Linse Kessler til min mor,
Jeg elsker krimiserier,
Jeg er ikke fan af DR2,
Jeg elsker Harry Potter,
Jeg 'stalker' Tv-personligheder på facebook,
Og sidst men ikke mindst,
Jeg er ikke syg i hovedet, jeg er bare alt alt A L T for ærlig.

Kære lejlighed,

Eller køleskab og radiator.

Lad os starte med dig, kære radiator.

Hvorfor lader du din PMS gå ud over mig. Jeg troede at vi efter sidste års totale nedbrud, var blevet gode venner igen. Du svinger fra den ene yderlighed til den anden. Hos dig findes der ikke en gylden middelvej. Du er ikke til at finde ud af. Hvorfor er det du insisterer på, det ene øjeblik at være iskold, uanset hvad man gør. Og det næste øjeblik er du brændemærke-på-knæene-jeg-slår-dig-ihjel-varm.

Hvorfor er der ikke en gylden middelvej. Jeg kan vælge mellem arktisk lejlighed, eller hedebølge-fra-helvede. Hvad skete der med god gammeldags stuetemperatur?

Du larmer også ret meget. Det er faktisk pænt træls. Du er ikke særlig sød. Overhovedet. Når du er tændt (og er brandvarm), så syder du så pisse irriterende meget, at jeg til sidst giver op og slukker dig igen. Men så straffer du mig ved, at forvandle min lejlighed til en kæmpe istap.

Jeg er ikke fan.

Næste synder er dig, kære køleskab.

Du insisterer på at leve et liv i mørke. Du afviser hver eneste ny pære, jeg sætter i dig. Den pære er et livsvigtigt organ for dig, og jo flere du afviser, jo sværere får jeg ved at finde nye donorer. Dit liv er vigtigt for mig, for uden dit liv, har jeg ikke rigtig noget liv. Kære køleskab, hvis der er noget der går dig på, så lad os da tale om det.
Jeg har hørt dig om natten, når du græder så meget at du ryster. Nogle gange er jeg faktisk bange for, at du vil ryste så meget, at du til sidst ikke kan styre det, og falder på gulvet.
Jeg har ikke lyst, eller råd, til at erstatte dig (selvom jeg er ret sikker på, at det kollegiets ansvar),vi har været meget igennem efterhånden. Og din overbo, ovnen, er blevet rigtig glad for dig. Så kunne vi ikke lige genoverveje din selvmorderiske tanker, og give det hele en chance til?

Please.

Kærlig hilsen
Heidi

torsdag den 14. marts 2013

Min onsdag fra helvede

Advarsel: Indlægget indeholder en voldsom mængde brok, og det er meget langt, men onsdag var en dårlig dag. en rigtig dårlig dag. 

Jeg ved godt det torsdag i dag, men jeg snakker altså om igår. Onsdag var ikke en god dag.

Den startede med at jeg vågnede tre kvarter efter mit vækkeur havde ringet. Jeg overvejede at droppe hårvasken, men jeg havde ikke mere tørshampoo (jeg havde lykkeligt glemt alt om de tre dåser, jeg fik af min mor i weekenden), så jeg var nødt til at gå gennem hele møllen. Jeg skyndte mig, alt hvad jeg kunne. Og jeg følte endda, jeg havde tid til en lille hårkur. Men ak og ve, onsdag var et kæmpe røvhul, og det var i dette sekund at det varme vand røg. Så stod man der i koldt vand, med hårkur i håret, og stive patvorter. Lorte liv.
Jeg bed i det sure æble, og gik ud af bruseren - stadig med hårkur i håret - og stak hovedet ned i vasken. Jeg tænkte at koldt vand på hovedet, var bedre end koldt vand på hele kroppen.

Boy was I wrong.

Jeg kom til at presse mit hoved op mod vandhanen, så jeg fik sprøjtet hele badeværelset til med vand. I ved, som da man var lille, og satte tomlen for vandslangen så i fik et bedre "squirt", det gjorde jeg ganske uforvarende med mit eget hoved.

Af sted gik det så. Jeg var forsinket og jeg skulle nå et tog. Halvvejs ude af bygningen opdager jeg, at jeg har  glemt min notesbog. O Ve O Skræk (seriøst, det er forfærdeligt når det sker). Så jeg vender om, og skynder mig ind i lejligheden for at hente den. På vej ned af trappen igen, ryger stroppen på min rygsæk. Kun den ene strop. Men rygsækken flyver alligevel af min ryg, og lander for bunden af trappen, med et ordentligt fucking dunk. Og jeg ved godt, at jeg burde være mere bekymret for min computer, som også lå i tasken. Men min største bekymring var min thermokop. Kaffen er en universitetsstuderendes livskilde, og jeg var fucking bange for at koppen var røget i svinget. Heldigvis havde den det fint (og min computer virker også fint).

Endelig ude af døren igen, skal jeg nu småløbe igennem Kongens Have for at nå mit tog. da jeg når banegården og skal op af rulletrapperne, ser jeg det jeg hader allermest, en mand der står i venstre side af rulletrapperne. (STÅ TIL HØJRE; GÅ TIL VENSTRE PEOPLE, DET ER IKKE SÅ SVÆRT!) Mens jeg nærmer mig ham, råber jeg: "Undskyld, stå til højre, gå til venstre," op til flere gange. Men manden fatter intet. Så jeg takler ham, eller jeg flytter ham voldsomt fra hans plads på trappen, mens jeg løber videre. (Jeg er stadig lidt bekymret for ham).

Endelig fremme i København (jeg nåede toget), starter jeg dagen med tre timers ekstraundervisning. Fint nok. Lortedagen skal gøres bedre med en kop kaffe. Den skal drikkes i en anden kaffebar end den vi frekventerer normalt på KUA. det skulle jeg aldrig have gjort.
Da jeg skal tilbage til den "rigtige" del af KUA, vil jeg lige ryge på vejen. Det er alt sammen meget fint. Da jeg vil ryge igen senere, opdager jeg, at jeg har tabt mine cigaretter. WHAT THE FREAKING FLYING FUCK ONSDAG? HVAD HAR JEG GJORT DIG?
Du tager ikke en studerendes cigaretter. En studerende har ikke særlig mange penge. At denne studerende så vælger at bruge sine penge på cigaretter, er dumt, men det er hendes eget valg. Der var 12 cigaretter i den pakke, 12, T O L V, det er mange cigaretter.

Needless to say, jeg var en smule rasende. Jeg var faktisk så rasende, at søde C indvilligede i at gå med mig tilbage af samme vej på vej hjem, for at se om cigaretterne stadig lå der. Bare for lige at være sikker. Og de var der fandeme. Ja de var. De var lige der hvor jeg havde tabt dem. Gennemblødte, men de var der. Der var to gode i blandt, som jeg af ren gensynsglæde røg med det samme. De andre blev forsigtigt lagt i min taske. Vel hjemme i Odense, lagde jeg de våde cigaretter på radiatoren. Og i morges var de tørre.

Jeg har ikke tilgivet onsdag for det her (selvom jeg fik cigaretterne tilbage). Og onsdag er nu på sidstepladsen i mit personlige ugedags-hierarki. Fuck dig onsdag.

onsdag den 13. marts 2013

Kan vi lige tage et øjeblik..

.. og tale lidt om gamle mænd. Eller ikke gamle mænd, ældre mænd. Flotte ældre mænd. Gråt guld om man vil. Mænd der ældes med så meget ynde at det burde være ulovligt.

Jeg ved ikke hvad det er. Jeg ved ikke hvorfor jeg er så vild med det grå guld. Måske handler det om livserfaring, måske handler det om tryghed eller noget helt tredje. Hvem ved? Jeg ved bare at, jeg synes de her gutter er noget af det flotteste derude. Ja de er ved at være halvgamle, men i mørket er alle katte grå, og jeg har ikke noget imod at slukke lyset, skulle det komme der til.

Lad os starte med Pierce Brosnan, 59. Vi kender ham nok bedst som James Bond, og som hot ass english guy i Den skaldede frisør.
Han har et eller andet, og jeg kan rigtig godt lide ham. Han er ikke all time favorit. Men han er nu en flot mand.


Ung Brosnan. 


Ældre, og endnu mere lækker, Brosnan. 

Næste hottie er ingen ringere end George Clooney, 51. Han startede, sådan rigtigt, i Skadestuen (fantastisk serie), og fortsatte på filmlærredet. Manden er fucking lækker. Han er blevet hyldet for både sit skuespil og sit udseende. Og så er han kendt som lidt af en Ladies Man, der i øvrigt burde kigge forbi Odense en dag. 


Ung, og ikke så lækker, Clooney. 


Ældre, og så lækker at jeg savler, Clooney.

Næste mand på listen er Sean Connery, 82. Han er jo nærmest ældgammel. Men som jeg skrev tidligere, i mørket er alle katte grå, og jeg kunne altså godt. 


Ung Connery. 


Gammel, og stadig drop dead gorgeous, Clooney. 

Sidste mand, og min personlige favorit er Mark Harmon, 61. Han er nok bedst kendt som Gibbs i NCIS (som også er en fantastisk serie). Jeg er smask forelsket i manden. Han er en rigtig mande mand. Han er rå, han er lækker (og han ved det), han er fantastisk. Han er før blevet kåret til Sexiest Man Alive af Peoples Magazine, og jeg mener han burde have den igen. 


Ung Mark Harmon. 


Ældre, og fucking-lækker-og-fræk, Mark Harmon. 








tirsdag den 12. marts 2013

Skammens klokke

Vi kan også kalde den skammens alarm.

Skammens alarm finder du i de fleste Netto-butikker. Du finder den for det meste i nærheden af kassen. Og du finder den især hvis du er glad for flødeis.

Jeg taler om den alarm der går i gang i det sekund du åbner fryseren med al den lækre flødeis i. Den bipper som var den en parkerings sensor og du var en bil der var på kollisionskurs med en betonmur. Dens bippen skriger nærmest: "ALERT ALERT VI HAR EN SYNDER I BLANDT OS!"

Hvad dælen er meningen Netto?

Jeg kan godt se, at den er smart når folk glemmer at lukke lågen, men kunne den så ikke gå igang efter lågen har været åben i fem minutter?

Og hvorfor om jeg må spørge, har i ikke skammens alarm kørende i boksene, hvor man finder det noget sundere alternativ, sorbetisen? Hvorfor er det kun os der virkelig godt kan lide flødeis, der skal stilles til skue for hele butikken?

Den skråler: "KIG TIL HØJRE, DET HER PIGEBARN SKAL LØBE JORDEN RUNDT FOR AT FORBRÆNDE DET HER!"

Det er det ultimative bagholdsangreb når man bare gerne vil hurtigt igennem butikken, og hjem under dynen med sin is (og sine chips, sin cola, sin matadormix og sine småkager).

Jeres alarm er ikke det flinkeste træk i har lavet. Det er faktisk rigtigt feje hold.

mandag den 11. marts 2013

Det der med toiletpapir

Jeg har lige været nede og handle. En af tingene på min liste var toiletpapir. Jeg pakkede mine ting i en pose, tog toiletpapiret under armen og stavrede hjemad. Da jeg kommer ud af butikken, hører jeg følgende samtale bag mig:

Uptight pigebarn #1: "Ej se, så går hun bare der med toilet papiret frit fremme."
Uptight pigebarn #2: "Ja, jeg køber i hvert fald altid en ekstra pose til toiletpapiret."
Uptight pigebarn #1: "Ja, det er simpelthen så ucharmerende." 

Vi kan hurtigt blive enige om at toiletpapir, toiletbesøg og dertilhørende vaner, lugte og lyde ikke er synderligt charmerende. Men helt ærligt. Det der er jo for fucking dumt. 

Ja, jeg gik med toiletpapiret til fuld skue. Men når man er så distræt som jeg er, og jævnligt (læs: altid) glemmer at tage poser med hjemmefra, så får man hurtigt lagt en mindre formue i den lokale Lidl, alene på bæreposer. Så undskyld mig når jeg vælger at tage det under armen og stavre hjemad. 

Vi kan hurtigt blive enige om at de associationer man gør sig, når man ser en pakke toiletpapir ikke er videre behagelige, men for fanden i helvede da, vi går sgu da allesammen på toilettet, og at jeg tager papiret under armen, vidner jo bare om, at jeg rent faktisk tørrer mig selv i røven bagefter, og står ved det. Så jeg synes ærlig talt de to uptight pigebørn skal komme ned fra deres høje hest. Og så håber jeg i øvrigt de husker at tørre sig grundigt. Jesus Kristus altså. 

søndag den 10. marts 2013

Alle for to

Igår aftes var jeg i biografen med min mor og storebror. Vi skulle se Alle for to.

For de uindviede kan jeg fortælle at, Alle for to er en komedie skrevet af Mick Øgendahl og Anders Thomas Jensen, den er fortsættelsen til filmen Alle for en (Du behøver ikke at have set etteren for at følge med i toeren).

I hovedrollerne finder man Mick Øgendahl, Rasmus Bjerg og Jonathan Spang. De spiller tre kriminelle, Ralf, Timo og Nikolaj. Ralf og Timo er brødre og har fortsat den kriminelle løbebane fra første film. Nikolaj er netop blevet prøveløsladt, og ønsker at komme videre med sit liv, og væk fra kriminaliteten. Han får job i en børnehave, og alt tegner godt  - bortset fra en meget ihærdig, og uduelig, politimand (spillet af Gordon Kennedy), der virkelig gerne vil have Nikolaj ned med nakken, og en bank der ikke bare sådan låner penge til en tidligere kriminel uden opsparing.

Anderledes ser det dog ud for brødrene, der har haft deres første rigtig succesfulde "bræk", men Ralf kan ikke rigtig styre pengene, og Timo vil bare gerne have penge til barnets barnedåb. Nikolaj ender med at måtte bede sine tidligere venner om hjælp, og sammen vælger de at investere brødrenes stjålne penge. Men som i enhver anden, skal vi kalde det slapstick, komedie stikker det helt af for dem takket være en skræmmende kynisk Kim Bodnia.


Det er en klassisk Mick Øgendahl komedie det her. Det er plat, det er dumt, det er urealistisk og det er fucking sjovt. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg nok ikke havde set den i biografen, hvis ikke min mor havde betalt (tak mor), men jeg ville have sørget for at få den set så hurtigt som muligt. Jeg elsker komedier, og gerne så sindssyge som muligt.

Hele salen græd af grin, mine mavemuskler er stadig ømme og jeg er en lille smule hæs.

Det er ikke et teknisk vidunder, den er ikke stilistisk perfekt og historien er faktisk ikke særlig god. Men det er pisse sjovt, og alle pengene værd.


lørdag den 9. marts 2013

Aaaaaand we have a winner

Jeg har trukket en vinder af den "famøse" giveaway. Jeg har prøvet lidt af hvert. Min plan var at få katten til at trække en vinder, men enten ville katten eller kameraet ikke samarbejde, det har været fantastisk, så i sidste ende fik jeg hjælp af min mor.


Jeg havde regnet med fem deltagere. Maks. Jeg var derfor noget overrasket, og rigtig glad, da jeg så der var 22 deltagere. 

 Jeg klippede jeres navne ud. 

Og tilføjede et tal bagpå. 

Og så trak min mor og jeg en vinder.
Det er tidligere blevet bevist her på bloggen, at teknik, kameravinkel og alle de her ting ikke er min stærke side. I har derfor frit udsyn til mine næsebor, og der er en god chance for at i bliver søsyge af rystelserne, men sådan er det, når man læser med hos en teknisk analfabet.
 Og nåh ja, så snakker jeg altså sønderjysk med min mor. 


Jeg har mailet vinderen. 

Tak fordi i deltog, og tusind tak for de rosende ord i jeres kommentarer, dem har jeg været rigtig glad for, og faktisk har jeg læst kommentarerne et par gange. I er sgu søde! 

Pendler 101

Jeg har i lang tid overvejet at lave en lille pendler-guide, hvis nu der skulle være flere af jer derude. Efter at have pendlet et par gange i ugen i seks og en halv måned, har jeg lært et par tricks. Så her kommer min pendler-guide, min do's and don'ts om man vil.

Billedet er lånt herfra.
1. Så vidt muligt bør en pendler altid tage lyntoget. Du sparer cirka tyve minutter her og der, og toget stopper ikke så tit - og det er en kæmpe fordel, for pendleren bruger ikke penge på en pladsbillet, og jo færre gange toget stopper, jo mindre er chancen for at der er nogen der tager din plads.

2. Nu vi er ved pladsbilletterne. Hvis du vil gå i meget små sko, så har folk kun ret til pladsen maks tyve minutter efter toget har været ved den station deres billet gælder fra. Det vil sige at, hvis en person kommer og siger "det der er min plads" og det faktisk er 30 minutter siden i var i Høje Taastrup eller lignende, så er du faktisk i din gode ret til at sige "surt show, du er for sent på den."

3. Når du kører på den strækning du har pendlerkort til, så kan du få kaffe til en tier i salgsvognen. S CO R E!

4. Du er nødt til altid at huske din høretelefoner. For du vil opleve at sidde ved siden af ubehagelig-og-vil-ikke-holde-kæft-alkoholikertype/skrigende-barn/gamle-damer-der-diskuterer-dsb-og-faktisk-ikke-ved-en-skid/hipster-type-som-mener-alle-bør-være-venner, og i de situationer er dine høretelefoner guld værd. Også selvom du egentlig ikke hører musik, men bare lader som om. Det har jeg gjort.

5. Lyntoget fra hovedbanen stopper ikke mellem Høje Taastrup og Odense, det er skiltet på banegården, det bliver sagt 100 gange over højtalerne i toget og det bliver også sagt på banegården. Det er ganske underholdende at se folk styrte af toget i Høje Taastrup, men når de ikke går af i Høje Taastrup og så insisterer på at toget skal stoppe i Roskilde/Slagelse/Sorø, "for det kører jo alligevel lige igennem", er så pisse træls.

6. Hav altid, A L T I D, et tørklæde med, også selvom det er varmt, hav det liggende i tasken. Din røv vil elske dig for det, hvis du ender med at sidde på gangen.

7. Hav mad i tasken. Bare lidt, ellers bruger du alle dine penge i 7-eleven. Trust me, I know.

8. Selvom du ikke bruger wildcard på den strækning du kører, giver dit wildcard dig alligevel rabat i salgsvognen, og i 7-eleven inden turen.

9. Toget kører ikke hurtigere bare fordi du brokker dig.

10. Hvis du ender på et klapsæde, så tag, så vidt muligt, det der er tættest på væggen, eller ved siden af din pendler-buddy (hvis du har sådan en), det er et ekstra ryglæn og du vil elske det.

11. Hvis der siver vand ud fra toilettet, skal du ikke bruge det, tag det to vogne længere nede.

12. Hvis alkoholiker-typen lige har brugt toilettet, er du også bedst tjent med at tage toilettet to vogne længere nede.

13. Når du hopper på lyntoget, og det ser meget proppet ud. Så gør dig selv den tjeneste og vent med at finde en plads til toget er kørt. Du risikerer at blive smidt væk fra din plads fem gange inden toget er kørt fra stationene, og de fleste har fundet sin plads fem minutter efter toget er kørt.

Billedet er lånt herfra.
14. Det skrigende barn holder ikke kæft bare fordi du sender dræberøjne, det gør bare at mor/far tror du er sindssyg og vil stjæle deres barn (men det er en sjov pendler leg, at freake barnet en smule ud, ved at sende onde øjne, når mor/far ikke kigger - Psycho I know).

15. Det er ikke god pendlerskik at tage folks plads mens de er på toilettet.

16. Hvis du tilmelder dig dsb+more, kan du få gratis internet på Aalborg-København strækningen, men kun i begrænset omfang.

17. Hvis du er på SU og kører på uddannelseskort, skal du vide at DSB trækker 584 kroner fra dit kort i løbet af de sidste ti dage i måneden. Med mindre du ikke har penge på dit kort (læs: har flyttet dem til en anden konto), så sender de et girokort (uden gebyr), for "hov du havde ikke penge på kortet", og så slipper du for at leve af havregryn og leverpostej de sidste ti dage af måneden.

18. Der er ingen flotte fyre på Odense-København strækningen. I hvert fald ikke i den vogn jeg sidder i.

19. Du behøver ikke rejse dig fra din plads, og gå ud i gangen første gang din station bliver kaldt over højtalerne. Du kan vente med at rejse dig til du mærker toget sænke farten. Med mindre du har masser af lort med, så pak det sammen i god tid.

20. Affind dig med, at du bruger en halv dag på transport, sådan er det bare, vi ved alle det er træls, men udnyt tiden. Du kan nå rigtig meget i det tog. 

21. Sørg for at have, eller finde, en pendler buddy, jeg ville hade pendler livet, hvis jeg ikke havde C.



torsdag den 7. marts 2013

Kære mand

Hvorfor insisterer du på at alle kvinder (ja kvinder, ikke unge kvinder, piger eller lignende, vi søger efter at virke lidt autoritære her) er desperate efter at få en kæreste?

Hvorfor insisterer du på, morgenen efter, at lægge ud med: "Jeg leder bare ikke efter en kæreste lige nu,", når hun bare spurgte om du ville have mælk i kaffen?

Ja, det er rart at have en kæreste, det er rart at ligge i en mands arme, men det behøver ikke være dig. Jeg er pænt træt af, at jeg ikke kan sende en sms til en sød mand, uden at skulle forklare, at jeg ikke nødvendigvis vil være mandens kæreste (hvilket ikke kan forklares uden at lyde bare en anelse slutty). Jeg er træt af, at jeg automatisk ryger i "hun-vil-fandeme-være-min-kæreste" båsen, bare fordi jeg sagde du var sød.

Kvinder er ude efter at få et smil på læben, det smil holder enten en nat, en uge, en måned eller flere år. Men at du, kære mand, kan være så skræmt, at du nægter overhovedet at se kvinden bare en enkelt gang mere, for "tænk-nu-hvis-hun-tror-vi-skal-være-kærester-det-tør-jeg-ikke-jeg-må-heller-stikke-halen-mellem-benene-det-er-meget-nemmere", er simpelthen for sølle. Har du overvejet om kvinden ikke bare tænkte at, det var virkelig god sex? (Mor, hvis det her er for meget, skal du stoppe med at læse nu)

Det der er spændende når man møder en ny mand, er at man aldrig rigtig ved hvor det bærer hen. Er det for i aften? Skal det ske igen? Er han sød? Og ja, vi når nok også at tænke: Kunne vi blive kærester?
Men bare fordi tanken strejfer os, betyder det ikke at det er den vi holder fast i. For vi er ikke 12 år længere, man bliver ikke kærester med det samme hendes hånd strejfer din. Næh, der er sgu da en prøveperiode. Tænk på det som på et nyt arbejde. Der er tre måneders prøveperiode, man tester det lidt, man er ikke nødvendigvis monogam, og samarbejdet (om man vil) kan ophøre uden nogen videre forklaring.

Jeg kender ingen kvinder der ikke har det sådan her. Men jeg kender mange kvinder der er frustrerede over at du, kære mand, tror vi har det sådan.

Så drop illusionen, vi kvinder er, i starten, mest interesseret i at se dig nøgen. Og hvis du er pæn uden tøj på, vil vi nok gerne se det/den/dig igen.




onsdag den 6. marts 2013

Channing Tatum. An appreciation post

Tekst er ikke nødvendigt i dette indlæg. Jeg vil også kun knytte et par ord (men jeg er altså vildt dårlig til at fatte mig i korthed) til de her billeder. Jeg forstår godt at Channing Tatum blev kåret til Sexiest Man Alive af Peoples Magazine. Jeg er pisse ærgerlig over, at manden er gift og snart skal være far. Jeg ved godt, jeg aldrig ville have en chance, men jeg er stadig ærgerlig over det. Jeg er fuldstændig smask forelsket i mandens udseende (overfladisk, hvem mig?). Jeg ser film med ham, udelukkende fordi jeg håber han tager tøjet af. Jeg er fascineret af hans kæbe - Bitches love the jaw. Ladies I give you, Channing Tatum.







Det var så lidt damer. 


tirsdag den 5. marts 2013

Jeg er bidt af en gal ugle

Jeg er meget glad for ugler, og jeg har vist også skrevet om det før. Jeg kan ikke tage på ferie uden at købe noget med ugler (eller bogmærker og magneter). Jeg kan ikke se noget uglerelateret uden i hvert fald at overveje hvor det skal stå i min lejlighed. Jeg kan ikke se en video med ugler, uden at blive (skræmmende) meget begejstret.

Jeg er bidt af en gal ugle. 

I mit tidligere indlæg om ugler (som jeg altså ikke lige gider linke til, sorry men jeg burde være på vej på arbejde lige nu), viste jeg min samling. Og det gør jeg igen nu. Den er blevet større og jeg er blevet endnu gladere for den. Jeg ønsker mig stadig en udstoppet ugle, men jeg må hellere vente til jeg kommer i en større lejlighed, for i det lille kammer jeg bor i nu, ville det bare være for voldsomt med en ugle i hjørnet. Men jeg skal have en på et tidspunkt. Sådan er det. 


Disse to skønheder er de nyeste i min samling. Jeg har døbt dem Leif og Jytte, og de er købt i Søstrene Grene for sølle 10 kroner stykket. 


Det her er Birger, jeg købte ham mens jeg var på arbejde, og fik i den forbindelse vist mine kolleger hvor besat jeg egentlig er, heldigvis syntes de det var meget sødt. Birger har været udsat for lidt af hvert, skoldende hed chai latte, et fyrfadslys der var placeret lidt for tæt på ham, kaffe, cola og en lille smule vodka. Og cider. 


Denne skønhed har endnu ikke noget navn. Jeg fik den til fødselsdag af dejlige C. 


Den her står min mor for. Den er fantastisk og har en dobbeltfunktion. Den kan nemlig også bruges som sparegris. Hun hedder forresten Else. 


Denne darling kombinerer min fascination af ugler med mit samlergen, for den er også en magnet. Den er blevet slæbt hjem fra Athen af K. 


Salt og peber bøsserne er endnu en gave fra min mor. De kan holde til lidt af hvert, jeg har i hvert fald tabt dem ret mange gange. 



Kan man få for mange halskæder? I think not. Og med ugler som vedhæng, dobbelt yay! 





Jeg elsker øreringe, jeg elsker ugler. Jeg elsker de her skønheder. 


Jeg er helt vild med den lille tykke ugle. Jeg er også glad for den anden, men altså den lille tykke ugle er min favorit.



Flere halskæder. 



De to ovenfor er de faldne krigere. De har været igennem rigtig mange ting, og deres små kroppe gav altså op til sidst. Jeg har grædt over disse tab, og jeg har forsøgt at lave dem, indtil videre har det været uden større succes. Men jeg prøver igen inden længe - det skal lykkes, den flerfarvede halskæde er nemlig en personlig favorit, og ringen kommer komplet med minder, kæmpe øjne og fantastisk lille ugle. 

Og nu går det op for mig, at jeg ikke har billeder af mine ugle-jule-kugler. Det må blive en anden dag, de er nemlig stadig oppe. Ja de er så. Det er ugler for hulan da, og jeg har bestemt at de slet ikke er så julede endda. Selvom de faktisk er meget julede. Men det er ugler, så de bliver oppe.