fredag den 27. december 2013

Stardust, Neil Gaiman

Lad mig starte med en advarsel: There be mini-spoilers ahead.


Neil Gaiman feberen har vist ramt bogblogland - det kan vi hurtigt blive enige om. Jeg startede med at hoppe på hans graphic novel serie: Sandman, en serie som jeg endnu ikke er færdig med (hvorfor skal graphic novels være så dyre?), en serie som jeg forudser, jeg vil elske meget højt. 

Næste kapitel i mit Neil Gaiman eventyr blev Stardust. Jeg har set filmen flere gange end jeg har lyst til at indrømme; og ja, jeg ved godt, at en læsehests største synd, er at sammenligne de to i en anmeldelse. Men jeg er nødt til det. Min Stardust fascination startede nu engang med filmen, og i lang tid vidste jeg ikke, at der fandtes en papirversion af eventyret. Jeg troede der sad en manuskriptforfatter derude, der virkelig kunne være stolt af sin bedrift. 

Da jeg blev klar over hvordan det egentlig hang sammen, tog det mig to og et halvt år, at tage mig sammen til at få læst bogen. jeg turde simpelthen ikke; for hvad nu hvis bogen var 100 gange bedre, og den ville ødelægge en af mine yndlingsfilm for mig? Af samme grund har jeg aldrig overvejet at investere i The Notebook af Nicolas Sparks, for der er ingen, I N G E N, der skal ødelægge Ryan Gosling for mig (At Nicolas Sparks så overhovedet ikke tiltaler mig, er en helt anden sag). 

Jeg har endelig fået læst Stardust, og jeg er ikke skuffet. Der er ingen tvivl om at Hr. Gaiman kan skrive, og han kan skrive en god historie. Han er en fantastisk fortæller og hans sprog er sublimt. Men jeg så nu engang filmen først - mange gange, rigtig mange gange, åndssvagt mange gange; og det er ud fra den oplevelse, at jeg endte med kun at give Stardust 3 stjerner på Goodreads

Historien er god, den er sød, den er godt skrevet, den er godt fortalt, den er medrivende og den er super. Men den er faktisk, åh jeg fatter ikke at jeg skal til at sige det her om et Gaiman værk, rigtig kedelig. 

Undskyld; for nu begynder sammenligningerne med filmen. 

Der er ikke noget action i bogen, eller det er der - men i forhold til filmen sker der ikke en skid. Det hele går vildt langsomt, og Victoria Forrester er slet ikke nedern nok beskrevet, det ligger mellem linierne at hun er lidt en heks, men i filmen er der ingen tvivl. Den onde heks er egentlig okay, men hun er bare ikke ond nok, hun giver bare op til sidst, og det medfører at slutningen er ret så kedelig og er der faktisk bare, fordi en historie skal jo slutte. I filmen er der action, folk dør i massevis, og der er en voodoodukkescene som sparker røv. 

Yvaine, den skønne stjerne, er faktisk nøjagtig som i filmen, bortset fra at hele romancen mellem Tristran og hende er totalt underspillet og intetsigende indtil de sidste to sider i bogen. Farmand Thornes historie er meget anderledes end i filmen, og det er egentlig fint nok, selvom jeg må indrømme, at jeg bedre kan lide hans historie i filmen. 

Jeg har nu begået dødsynden over dem alle, og sammenlignet to vidt forskellige medier, og endda stemt til fordel for filmen (for shame). Men jeg holder altså fast i min holdning; Neil Gaiman er fantastisk, og det er Stardust også, filmen er bare sjovere, vildere og flottere; og jeg er godt klar over, at ovenstående beviser at jeg åbenbart er fan af de mere karikerede og klichéagtige fortællinger. 

I behøver ikke fortælle mig det åbenlyse; jeg ved godt, at havde jeg læst bogen 100 gange og sidenhen set filmen, havde jeg råbt op og skældt ud, jeg havde nok sagt noget i retningen af: "De har maltrakteret et mesterværk! hvad bilder de sig ind, den behøver ikke mere action, og farens historie er fin som den er, ingen grund til at lave noget om.." Men sådan skulle det ikke være. 

onsdag den 25. december 2013

Glædelig jul og alt det der

Mit twitterfeed er forvandlet til et kombineret gavebord, buffet og medlidenshedssøgende mekka. Instagram er spækket med pral, juletræer, gaver og madrester. Mit facebookfeed er proppet til randen med ønsker om en glædelig jul fra nær og fjern.

Jeg er ikke pessimist eller juleskeptisk.

Jeg er bare rigtig træt, mæt og småfed ovenpå and, flæskesteg, medisterpølse, sylte, surrib, chokolade, chips, sovs og gaveregn. Og sukkerkartofler - ååååh sukkerkartofler, de bliver min død.

Jeg lever, og jeg flader lykkelig ud på min mors sofa. Jeg har fået alt og mere end jeg ønskede mig. Jeg er glad, og jeg skal bruge gavekort i massevis (min mor opgav at holde styr på listen med bogønsker, og kvitterede i stedet med et gavekort til yndlingsboghandlen).

Jeg kan ikke spise mere; seriøst jeg har problemer med at lukke mine jeans - heldigvis diskede min mor op med en buksedragt der er dejligt afslappende, men med et par høje støvler bliver forbavsende 'classy' at se på (i dag fungerer den som afslapningsbeklædning (der er plads til min madbaby)). Når jeg engang søger mod Fyns land igen, kan jeg lave let og lækker mad i den nye ovn, og jeg kan fucking partere lige hvad jeg vil, med de farverige knive jeg fik af min storebror og hans kæreste.

Gaveregnen sluttede ikke med de ting, men jeg sveder svinekød, så jeg vil påbegynde mere afslappende aktiviteter; der er Narnia på tv3.

Jeg håber I har haft en dejlig jul. 

Billede lånt fra justjared.com
Hvis vi nu leger at dejlige Hr. Skarsgård har en nissehue på, så er det her det ultimative julebillede - der er sgu da sne og alt muligt. 

fredag den 20. december 2013

Begejstring: følelse af stærk og ivrig glæde, interesse eller tilslutning #2

Såeh for noget tid siden snakkede jeg om, at det var en glædelig nyhed, at J.K. Rowling havde besluttet at udvide sit magiske univers med noget der ikke nødvendigvis havde noget med Harry Potter at gøre; den udtalelse står jeg ved.

I dag kom så denne nyhed:


Og jeg er altså mindst ligeså begejstret som jeg var i september. "Jamen hvorfor Heidi, nu malker hun jo den samme ko?" 

Fordi Harry Potter, duh.

"After all this time?"
"Always.."

Potterhead for life (sagde teenageren). 

onsdag den 18. december 2013

Julegave-jagt

Der er få ting i verden, jeg afskyr mere end Rosengårdscentret i Odense; Rosengårdscentret i december måned er én af dem.

Jeg skulle have en julegave til min storebror. Jeg skulle have noget, som jeg slet ikke (SLET IKKE) har forstand på, en ting jeg fik at vide man ville kunne købe i Rosengårdscentret.
Jeg brugte formiddagen på at forberede mig mentalt på forgården til helvede (okay, jeg sov for længe), og gik mod bussen omkring kl. 13.00.

Da jeg venter på bussen, ser jeg at der er rigtig mange mennesker omkring mig; "de kan da ikke alle være på vej ud til Rosengårdscentret" tænker jeg, og hurtigt går det op for mig, at bussen jo også kører ud til uni, så mon ikke de alle skal der ud, men så heldig var jeg ikke.

.. For så er det jeg åbner mine øjne og ser et hav af tvillingebarne- og klapvogne, børn med lidt for meget energi, pensionister med lidt for lidt energi, og bitre, kyniske kællinger som mig selv; vi skuler alle til hinanden: For vi vil alle sammen have en fucking siddeplads i den bus (jeg er ikke stolt af det her, men jeg udnyttede en lille kontrovers mellem to damer med hver sin tvillingeklapvogn, og strøg forbi og fik en plads - og ja, jeg tog også en plads til min taske.. hrmf).


Scenen skifter, og jeg er nu på vej ud af bussen - faktisk bliver jeg fragtet (skubbet) af en utålmodig dame, med verdens mest robuste og hårde barnevogn. Jeg slår koldt vand i blodet, og lader hende skubbe - jeg har da heller ikke behov for at kunne bøje ryggen.

Da vi når svingdørene bliver folk rigtig utålmodige, for de vil, koste hvad det vil, alle sammen ind i den samme lomme; selvom der tydeligt står MAKS FIRE PERSONER OG EN INDKØBSVOGN på glasset, ikke HELE FUCKING BUS 42 KAN SAGTENS VÆRE HER, OGSÅ JER MED TVILLINGEBARNEVOGNE.


Da vi ti ( T I ) minutter senere endelig er nået ind i selve centret bliver min fod kørt over af en tvillingeklapvogn, det er fint nok, men man plejer at sige undskyld.

Da jeg endelig står (uskadt) i centret, går det op for mig, at jeg ikke ved hvor noget er derinde. Så jeg må finde en infostander. Den første jeg finder virker ikke, det gør den anden heller ikke, eller den tredje, og faktisk heller ikke den fjerde. Den femte jeg finder, virker fint og er placeret lige ved siden af den første stander jeg fandt. Den kan fortælle mig, at jeg i min jagt på en fungerende infostander, er gået forbi "den butik hvor man kan købe gaver til storebrødre" to gange.

Jeg går derind, og der er kaos. Ekspedienterne har givet op, folk råber, og det er nu jeg bliver torpederet af en barnevogn for tredje gang. Jeg vælger ikke at reagere på angrebet og finder i stedet en ekspedient, der ikke ser ud til at være helt træt af livet endnu, og spørger: "Undskyld, har i en gave til min storebror?" Og BANG, så er der dobbelttakling, en tvillingebarnevogn er smadret ind i mig og ekspedienten, vi står nu meget tæt og er meget ømme, men den professionelle facade må for alt i verden ikke krakelere, så ekspedienten, der står med sine bryster mod mine, siger: "Desværre, nej. Men prøv at kigge i den anden butik hvor man også kan købe gaver til storebrødre."

Jeg bevæger mig igen ud på den livsfarlige gang, og når at gå to meter inden jeg føler endnu en småbørnsmoders vrede, da jeg tager fra med knæet, for ikke at føle den fulde effekt fra hendes monstrum af en barnevogn. Igen er der ikke noget der hedder undskyld, og jeg må vandre (godt og grundig gennembanket) til næste butik.

Næste "her køber man gaver til storebrødre" har heller ingen "gave til min storebror", men sender mig i en tredje butik, der heldigvis er placeret lige om hjørnet, så jeg er fortrøstningsfuld, da jeg igen bevæger mig ud i menneskemylderet.

Indtil videre har jeg været i Rosengårdscentret i 2 timer, og er nået i samme antal butikker.

I tredje butik har de måske "en gave til min storebror", de skal bare lige tjekke på lageret. Mens jeg venter, når jeg at blive ramt af endnu en barnevogn, og jeg begynder nu at tro, det måske er mig der står i vejen. Indtil jeg kigger op og ser, at samtlige damer med barne- og klapvogne, mener de har førsteret til alt. Jeg har fuld forståelse for, at sådan et monstrum kan være lidt svært at have med rundt, men det giver dig ikke ret til, at køre ind i folk, vælte folk, eller bruge barnevognen som en slags snerydder - bare til mennesker. Vis respekt, så skal du også nok få de andres respekt; jeg har hørt at et simpelt "Må jeg lige komme forbi" virker fucking godt.

Da ekspedienten kommer tilbage, er det med en nedslående besked, "gaven til din storebror kan ikke købes her, og der er ikke andre steder i centret, der kunne tænkes at have den." Jeg vender slukøret snuden mod udgangen, da jeg igen bliver torpederet, og ikke bare en lille smule, nej, jeg bliver smækket op mod disken, og får igen ikke et simpelt "undskyld" med på vejen, i stedet trækker hun på skuldrene og skal til at gå, og så skete det altså; hun fik al min indestængte "jeg fucking hader det her center, og jeg har ondt i ryggen og fødderne, og mennesker er jo overhovedet ikke fucking venlige" vrede. Jeg råbte simpelthen op, og jeg fik sagt nogle ret uheldige og ikke-venlige ting; blandt andet fløj det om sig med: "du kunne jo også lade dit fucking barn blive hjemme", og "når man smadrer ind i folk, siger man fandeme undskyld," og så videre. Og det værste af det hele; jeg er ikke engang ked af hvad jeg sagde.


Så min storebror fik ikke den gave, jeg ikke ved noget om. I stedet har jeg købt "en gave til min storebror" fra "det sted hvor man ALTID kan få en gave til sin storebror".

Glædelig jul. 






søndag den 15. december 2013

Film: La vie d'Adéle chapitres 1 & 2

Som glad og meget aktivt medlem af Biografklub Danmark, har jeg i år også købt plus medlemskabet. Det giver halv pris på tre franske film, udover filmene i basis pakken. Franskmændene er åndsvagt gode til at lave film, og de laver ikke de typiske Hollywood film. De laver ikke film man bare lige smider på en fredag aften, de laver film man tænker over, og tit ikke helt forstår. De laver film der gang på gang vinder den ene internationale pris efter den. De laver film man ikke glemmer.

Jeg tror det bliver det samme med La vie d'Adele for mig. Den gjorde et stort indtryk på mig, og jeg kan læse mig frem til, at anmelderne har det på samme måde - men sådan er det jo altid (eller næsten altid) med vinderen af Guldpalmen.

La vie d'Adéle handler om (wait for it...) Adéle. Hun går i 2.g på gymnasiet, og lever et liv som så mange andre teenagere fyldt med sladder, gruppepres, drenge og hemmeligheder; men hun føler sig ikke godt tilpas, noget mangler eller er helt forkert.

Kort tid efter møder hun den lidt ældre kunststuderende Emma. Adéle bliver betaget af Emma og forelsker sig hurtigt i hende. Emma gengælder hendes følelser, og deres liv sammen begynder.

Filmen strækker sig over flere år, faktisk er jeg ikke helt sikker på hvor mange. Således er Adéle pludselig skolelærer, og Emma er færdiguddannet, ligesom det pludselig bliver klart, mens du ser filmen, at der er sket et spring i tid på 1-2 år. Det er ikke noget der er forvirrende, eller ødelæggende for filmen, faktisk er det en styrke - for nogle begivenheder er bare ikke vigtige for resten af Adéles liv, eller også er det ikke så meget handlingen, men konsekvensen der er vigtig - og så er det konsekvensen vi får at se, ikke handlingen der ligger forud.

Filmen handler om livet, om dets op- og nedture, om de små tings vigtighed og om de små detaljer. Den handler om hvordan man gennem livet balancerer mellem liv og død, engagement og dovenskab, folks forventninger til dig og dine egne ønsker, og vigtigst af alt; mellem kærlighed og lyst - og om vi nogensinde lærer at adskille de to.


Jeg mener filmen er fantastisk. Der er ikke noget Hollywood over den, for livet er ikke 'Hollywood'. Filmen afdækker alle detaljerne, og pynter ikke på noget. Alt bliver vist som det er, alle ucharmerende sider er med; alt er grimt. 

Adéle er pisse ucharmerende i starten, hun spiser vildt grimt, hun føler sig utilpas i lidt stramme bukser, og hun er ikke gudesmuk når hun græder, hun er som alle os andre, med snot i hele fjæset, mascara over det hele, og mærkelige grimasser; så det er det vi ser. 

Filmen skjuler ikke noget, overhovedet. Du ser alt, og filmen bliver derfor ret (okay meget) grafisk. Du er vidne til en lang (LANG), detaljeret og beskidt sexscene (faktisk mange af dem), alt vises og alt skal nærstuderes - så du skal ikke i biografen med din mor, det kunne godt blive akavet. 

Det eneste minus jeg kan komme på, er at den er lidt lang - lige knap tre timer, og i en film der 'bare' handler om livet, og ikke gør brug af alle mulige mærkelige plot-tricks, så kan det godt blive lidt langt en gang imellem - men hver en detalje er vigtig, så hver en detalje skal med. 

Se den hvis du vil se årets Palme D'or vinder. Se den hvis du vil se skuespil i verdensklasse. Se den hvis du har læst 'Blue is the warmest color' - den graphic novel som filmen er baseret på. Se den hvis du vil se en film uden så meget pis. Se den hvis du vil se en ærlig historie. 





torsdag den 12. december 2013

Det handler stadig om de nedre regioner

Jeg skulle have set den komme. Det skulle jeg virkelig. Jeg kan jo ikke regne med, at et indlæg med titlen 'Diller-pels' går ubemærket hen. Jeg burde have vidst, at det indlæg ville afføde et spørgsmål eller to. Jeg havde håbet på, at der var ét spørgsmål der ikke ville blive stillet, for som jeg allerede har bevist, har jeg meget svært ved at stoppe mig selv, når en læser planter en tanke/idé i mit hoved (total Inception der, et skridt tættere på at blive Mrs. Gordon-Levitt).

Men spørgsmålet blev stillet, og jeg har virkelig prøvet at ignorere det; jeg har endda sagt til veninder, at det da var et skørt spørgsmål at stille (Undskyld Helene, for det synes jeg slet ikke (Desuden gav det mig en mulighed for at google: Wild Bush, No Bush, Trimmed Bush (og blive totalt forfærdet)))

Spørgsmålet er ikke så slemt, det omhandler egentlig bare den kvindelige pels (jeg kan godt lide det ord), eller hvad skal vi kalde det? Kusse-pels er nedern (det er Diller-pels vel egentlig også, men jeg kan ikke lave det om - eller det kan jeg jo godt, men det ville være dumt).

Filet- varmer? Overskægget (you know, det er over læberne? - Ej, klamme Heidi) Fisse-Lette-Hætte? Den kan vi lide; Fisse-Lette-Hætten.

Inden jeg begynder, vil jeg gerne lige udpensle, at jeg jo ikke kan sige hvordan det skal være, og at alt andet end det jeg gør, er forkert. Man skal da gøre hvad man vil. Min hensigt med sidste indlæg var egentlig bare at være lidt sjov (og hvis man skal forklare, at det er det man prøver på, så ved man at det er fejlet totalt), man kan jo lide hvad man kan lide - og personligt foretrækker jeg, at jeg ikke får hår i munden og tænderne.

Anyways, Fisse-Lette-Hætten.


Jeg kan jo ikke rigtig tillade mig at bede om en trimmet Diller-pels, og så selv lade det hele være. Desuden er min erfaring, at det ikke er videre behageligt (den har jeg også hørt fra andre). Jeg kan godt se, at det for nogen kvinder bliver lidt af et 'statement' - "Manden kontrollerer ikke kvinden-agtigt", men jeg synes ikke det er særlig pænt, slet ikke når det stikker ud fra trussen, til siden, for neden, for oven og alle vegne.

Men så er spørgsmålet jo igen: Skal det hele væk?


Nu er det jo vinter, og jeg er faktisk ret kuldskær, og i de regioner er man en smule mere tyndhudet end så mange andre steder, så det er jo fucking koldt. Og hvis vi skal fortsætte med at holde det her indlæg op imod det andet, så er der altså noget meget ungt over det 'look', hvis i spørger mig. Jeg forstår udmærket godt, hvorfor nogle mennesker foretrækker at der slet ikke er noget. Den er jeg bare ikke med på.


Det efterlader os jo så med et hav af muligheder; for faktisk er det bare de to ovenstående jeg ikke er helt med på. Du kan have en landingsbane, du kan trimme skidtet, du kan lave styles - seriøst, det kan du. I SATC får Samantha lavet et lyn, i den første sæson af Big Brother laver en af deltagerne et hjerte og så videre. Slå dig løs, det er sgu da også lidt sjovere.

Jeg kan ikke sætte nogle tal på denne gang, for lige dette emne er jeg meget mere påpasselig med end det andet. For helt ærligt; Who the fuck am I to talk? Jeg har ikke skulle tage mig af de regioner i en evighed, der er sikkert en hel Fisse-Lette-Hætte mode jeg er gået glip af.

Ps. Du skal aldrig, A L D R I G, prøve at farve det.

Pps. Der skal linkes til andre bloggere i de mere 'tvivlsomme' indlæg, så jeg vil bare sige at Rikke altså har sagt det her indlæg er helt okay og ikke er alt for meget. 

mandag den 9. december 2013

Diller-pels

I dag skal det handle om tissemænd og kønsbehåring, mest kønsbehåring, faktisk kun kønsbehåring (næsten). Tidligere i dag lagde Maja en kommentar på indlægget om People's sexiest man alive; hun undrede sig over, at der ikke var nogen der havde kommenteret på, at Justin Therouxs kønsbehåring var meget tydelig, og faktisk også virkede til at være af den vilde slags. Maja, ærligt? Jeg turde ikke sige noget, for det er når jeg tager sådanne emner op, at jeg nogen gange ryger ud af en lidt voldsom tangent - og det vidste jeg ikke helt hvordan folk ville tage imod.

Men altså, nu har Maja jo været så elskværdig at lukke op for posen, så nu skal vi snakke lidt om diller-pels.


Dette er billedet der fik Maja til at kommentere. Hvis i kigger efter, vil i kunne se, at der er, hvad der ser ud til at være, en meget mørk og tæt kønsbehåring. Ud fra dette billede, er det ikke muligt at afgøre hvorvidt der også er tale om langt hår. Men det vil vi, for dette indlægs skyld, gå ud fra. 

Lang kønsbehåring er et no-go i min bog. Det kilder (det gør det altså), det ender i ens mund (det gør det altså), og det får selve udstyret til at se forsømt, usoigneret, forladt og småt (!) ud. Det er ikke en favorabel situation for nogen af parterne. 

Lad os bruge et velkendt billede, for at illustrere hvad jeg mener: "If you trim the bushes, the tree looks bigger." 


Ikke noget træ i sigte, men i forstår vel hvad jeg mener (og det skulle altså med). 



Men skal vi så over i den anden grøft? Skal der slet ikke være noget? 

På billedet ovenfor, er det tydeligt at der ikke er særlig meget, hvis nogen, kønsbehåring tilbage; træet må stå alene. Ingen tvivl om at det får træet til at se større ud, når der ikke er nogen buske tilbage, men det får også træet til at se ensomt og meget (MEGET) ungt ud. Jeg ved ikke med jer, men jeg er ikke interesseret i at klatre i noget der kunne sidde på Justin Bieber. 

Der er ikke noget der sidder fast i tænderne, der er ikke noget der kilder, og det ser nok en smule mere velsoigneret ud. Men det skidt stikker altså når det er på vej tilbage. Det får manden til at ligne en dreng, og det er også et no-go. 

Enter Mr. Beckham


Her har vi ramt, hvad der ligner en gylden middelvej. Der er ikke voldsomt meget hår, men det er der. Det er trimmet (en gang til i kursiv, for at understrege det: trimmet). Det skal ikke trimmes ned til en halv centimeter, men det skal trimmes. Det må hjertens gerne være der, så han ligner en mand, men det skal trimmes. 

Det her 'look' får området til at se velplejet og velsoigneret ud, og det får ikke træet til at se mindre eller grimmere ud, tværtimod gør det her træet pænere. 

Update: Gitte spurgte hvordan jeg kunne se hvor meget busk der er rundt om Beckhams træ; det kan jeg heller ikke. Det er et kvalificeret gæt ud fra mængden og længden af håret på maven, og det faktum at det ikke ligner, at underbukserne 'hviler' på en ordentlig busk.

Jeg kan godt prøve at sætte nogle tal på: Ikke længere end 2-3 centimeter, ikke kortere end 1 centimeter. Alt under 1 centimeter kradser, alt over 3 centimeter kilder. Skal din kvinde have skægpest eller grine af dit træ, så bryd endelig reglerne, hvis ikke; så følg ovenstående. 

Ps. Du skal aldrig, A L D R I G, prøve at farve det. 

Kom endelig med input.. 

søndag den 8. december 2013

Skoletræt vol. 2.0

Fra tid til anden tager man en beslutning som man ved er rigtig, men som alligevel føles lidt træls. Det her semester har ikke ligefrem været det nemmeste for mig. Jeg har kæmpet en brav kamp for at finde motivationen, og jeg har været i vildrede omkring en masse valg (også de helt simple af slagsen, for mig har det ikke bare været potato/potato det her semester (den fungerer ikke særlig godt på skrift)). 

Jeg har overvejet orlov, jeg har overvejet at kæmpe mig igennem det, jeg har overvejet at droppe det hele og jeg har overvejet at lade stå til, og genoverveje situationen på et andet tidspunkt. Jeg har ikke kunne overskue noget, og har tilbragt mange timer under den varme bruser, med tårerne strømmende ned af kinderne. 


Men nu skal det mønster ændres. Jeg er træt af at sove hele dagen væk, og jeg er træt af at føle mig som en fiasko - for det er jeg jo ikke. Jeg keder mig bare af helvedes til. 

Jeg har søgt praktikplads(er). Jeg har droppet endnu et fag på uni. Jeg har pakket bøgerne væk. Jeg er gået på tidlig (og fuldstændig ufortjent) juleferie - eller jeg skal til undervisning på torsdag, men vi ved jo godt at jeg ikke får læst; så juleferie. 

Jeg har én eksamen til januar, kun en enkelt; det skulle være til at overkomme. Alt bliver udskudt, men det må jeg leve med. Studiet er vigtigt, men det er jeg fandeme også. 

fredag den 6. december 2013

Rollemodel, siger du?

Medina; jeg har aldrig været fan af din musik, men det er ikke det, det skal handle om i dag (hver sin smag og alt det der).

I dag vil jeg gerne fortælle dig, at jeg synes du er lidt af en respektløs gås. Det lyder måske lidt hårdt, men altså.. jeg kan se på din facebookside, at jeg vist ikke er den eneste.

I nat mistede verden et af de største og vigtigste mennesker i nyere tid (med nyere tid mener jeg 100 år tilbage - man er vel litterat). Nelson Mandela gik bort. De sociale medier eksploderede, Berlingske udgav den bedste og smukkeste nekrolog, alle fik chancen for at hylde manden en sidste gang, og det gjorde de - med flotte og velskrevne ord.

Og hvad fik du Medina? Tjo, du fik da chancen for at dele endnu et af dine selvfede selfies, hvor du flashede din chanel clutch og legede lidt i en elevator. Der er i og for sig intet i vejen med billedet, det er billedet sammen med teksten, jeg har et problem med.


Der er ikke noget der siger RIP ligeså godt som Chanel. 

Teksten har intet med billedet at gøre. Det er faktisk lidt usmageligt hvis du spørger mig. Og hvis det var fordi du ikke lige havde tid og mulighed for at finde et billede af manden, så burde du, i min optik, have udeladt et billede. Det er direkte respektløst og et skamløst forsøg på selvpromovering.

Det er muligt at jeg overreagerer en smule (det gør jeg nok), men jeg kan da heldigvis se, at jeg ikke er den eneste når jeg læser kommentarerne til billedet. Jeg overvejede om, jeg helt skulle udelade at kommentere på dette, men sådan er jeg ikke skruet sammen.

Jeg overvejede også, om du måske havde uploadet det forkerte billede, men det tror jeg ikke - jeg er muligvis forudindtaget på grund af allerede indgroet og umulig-at-ændre mening om dig.

Jeg efterlyser såmænd bare en smule situationsfornemmelse, jeg propper ikke janteloven ned over hovedet på dig; du har succes - FEDT! Men du har eddermame ingen situationsfornemmelse. Christ!

onsdag den 4. december 2013

It's the end of an era

Vi har haft mange gode oplevelser sammen. Vi har grint og grædt sammen. Du har været der i mange år, i medgang og modgang, i regnvejr og i solskinsvejr. Du har hjulpet mig ud af mange kniber, og du har næsten aldrig vendt mig ryggen.

På det seneste er du blevet ældre, meget ældre. Det har været tydeligt at det sang på sidste vers, at du ikke kunne mere, du havde fået nok.

Du har ikke givet helt op, men det har jeg. Det dur ikke mere, du lider og din lidelse er min lidelse. Jeg har trukket stikket, omend det var modvilligt. Misforstå mig ikke, jeg har nydt vores tid sammen og de oplevelser vi har delt. Men jeg har fundet en bedre og yngre model. Kald mig blot overfladisk, men i dette tilfælde (og et par andre) vinder "ung og pæn".

Farvel HTC - en eller anden model. Goddag (Bigbro-P's kæreste T's aflagte) Iphone 4. 

Ps. Min nyerhvervelse blev selvfølgelig fejret ved at jeg øjeblikkeligt oprettede en profil på instagram, find mig under Hippehebod.
Jeg har startet ballet med et vaskeægte selfie og et madbillede. 


mandag den 2. december 2013

Grænsehandel 101

Eftersom jeg er født og opvokset i Sønderjylland, har jeg været i tilbuddenes mekka mange gange. Fleggaard, Calle, Otto Duborg og dets lige, er blevet besøgt af mig flere gange end mine bedsteforældre. Jeg nægter stadig at købe alkohol og andre "grænsevarer" i Danmark (med mindre det virkelig er strengt nødvendigt), for jeg kan jo bare vente til, jeg besøger min mor, og tage et større og billigere læs med hjem. 

Det har også ført til, at jeg har nogle ret gode tips til de mindre garvede grænsehandlere. Og jeg har ligesom lagt mærke til, at der er rigtig mange der gør deres (mad) juleindkøb syd for grænsen, så her kommer en guide til at få mest muligt ud af din grænsehandeloplevelse. 

1. Det her er faktisk den vigtigste. Lad være med at køre derned i den første weekend i december (en regel jeg selv brød igår), undgå også den sidste weekend inden d. 24. december. Så vidt muligt er det faktisk en rigtig god idé at tage afsted på en helt almindelig hverdag. Men hvis det ikke er muligt, så lad være med at komme i grænsehandlens myldretid: 11.00-18.00; det er et stort tidsrum, men butikkerne har åbent til kl. 22.00 og i julemåneden lukker de vist endnu senere.
Hvis du trodser denne regel, vil jeg ikke høre noget brok, når køen til samtlige kasser starter i den anden ende af butikken, og du bruger 45 minutter på at finde en parkeringsplads, og du bliver kørt ned af vildfarne indkøbsvogne. Du vil sikkert også blive torpederet af nogle børn, hvilket bringer mig til næste punkt. 

2. I december er det en virkelig dårlig idé at tage dine børn med. Jeg ved godt, det ikke altid er muligt at finde pasningsmuligheder, men så må der noget samarbejde til, enten bliver en part hjemme med børnene, og den anden tager en ven med over grænsen i stedet. Eller også må i vente til børnene er store, for de fatter ikke en skid i sådan en grænsehandel, desuden bliver de væk, som i virkelig væk. Også selvom de er afsted med deres mor, og er 26 år gamle (true story). 

3. Sig undskyld! Hvis du jorder en anden kunde med din vildfarne indkøbsvogn, så sig undskyld. Det var jo ikke med vilje og du havde sikkert bare en dårlig indkøbsvogn, men du kan ikke bare grine og trække på skuldrene, når du har smadret en fuldt læsset indkøbsvogn op i knæhaserne på en fremmed.

4. Hvis vi fortsætter med indkøbsvognene. Når hele Danmark beslutter sig for at handle i Fleggaard, vil der ikke være så mange indkøbsvogne tilbage. Gør dig selv en tjeneste, og tjek de mennesker der kommer ud af butikken. Hvis det ligner at de kan styre deres indkøbsvogn, så er det ikke fordi, de har specielle evner, det er fordi de har fundet en god indkøbsvogn. Det er cirka 50/50 med de indkøbsvogne; den ene halvdel har fået smurt hjulene og er helt perfekte, den anden halvdel er livsfarlig. Det er bedre at vente 5-10 minutter på den gode indkøbsvogn, end det er at skynde sig ind i butikken. 

5. Udfyld din eksporterklæring med det samme. Du er pissehamrende træls, og vil få sure blikke, hvis du bremser hele køen, fordi du har glemt din eksporterklæring. Det er ikke et nyt fænomen med den erklæring, det er sådan det er, og du bør udfylde den ved det første bord i butikken. Tak. 

6. Hvis du har en lillebitte bil, så lån en større. Du kommer hurtigere hjem, og du skal ikke lege tetris midt på P-pladsen. Hvis du derimod tager en trailer med, så bare giv los, men parker lige lidt væk fra indgangen, det skidt fylder sgu. 

7. Parker ordentligt! Når der er mange mennesker over grænsen, så er der også mange biler. Så hvis du tænker "jeg holder kun lidt skævt, det går nok", så går det altså ikke. Du fucker hele parkeringsmatrixen op, og der er 50% større chance for at din bil er ridset/bulet når du kommer ud. 

8. Kig dig for. Selvom jeg opfordrer til at lade børnene blive hjemme, så er der rigtig mange børn der. Derudover er der også 800 andre mennesker, som heller ikke er interesseret i at blive kørt ned af dig. Det nytter ikke at køre med 25 km/t på parkeringspladsen (faktisk skal du ikke køre så hurtigt på nogen parkeringspladser), få bæstet ned i første gear, og kig dig for. 

9. Hvis du skal have mere end 9 (eller er det 12) kasser af den samme slags øl/sodavand/cider, så kan du bestille det på lageret, og få en seddel med op til kassen, Du betaler (og slipper for at køre rundt inde i butikken med alle de kasser), og henter dine varer ved vareudleveringen i stedet. 

10. Når der står maks 3, 5, 10 eller lignende per kunde, så mener de det altså. Lad nu være med at prøve, for køen ved kassen bliver bare længere og kassedamen er ikke længere flink. Stop dig selv, ingen har brug for så meget bernaisesauce. 

11. Almindelig sund fornuft og gode manerer er en skide god ting. Lad nu være med at være et røvhul, der er ingen der nyder at stå som sild i en tønde med 800 fremmede mennesker, men du behøver ikke være en nar. Sig undskyld (det skal siges mange gange), smil og ryk lidt til højre hvis du kan se der er nogen der vil forbi. Det er ikke så svært. 

12. I juletiden er der rigtig mange der fylder en bus eller to, og kører i samlet flok. Hvis du kører ind på parkeringspladsen lige efter en bus, så kan du med fordel vente stormen af på den nærliggende grillbar. Køb en karry wurst eller lignende, du vil takke dig selv for det senere. 

Held og lykke, og glædelig jul. 


Billeder lånt fra politiken.dk




torsdag den 28. november 2013

People's Sexiest Man Alive 2013

Mine google skills fejler mig for tiden; jeg har med lys og lygte (og hurtige fingre på tastaturet) søgt efter den fulde liste af de nominerede til People's Sexiest Man Alive 2013. Men indtil videre har jeg kun kunne finde en top 10-13 stykker. Og det må vi jo så leve med.

Jeg er på ingen måde tilfreds med den del af listen, jeg har fundet. Jeg er direkte skuffet, faktisk er jeg rasende. Denne liste er en skændsel mod alle andre lister over lækre mænd. Denne liste er en værre omgang juks, og fortjener ikke opmærksomhed - men da det giver mig en god grund til at google "[indsæt navn] naked" i massevis (og et par af dem er helt okay), skal jeg nok tage en for holdet.

På en 12. plads finder vi et ret lækkert stykke mandfolk. Han er gift med et af de mest sure ribs i verdenshistorien, og det har, ifølge sladderbladene, ført til et par sidespring i tidens løb; men alt er tilgivet (eller, i ved hvad jeg mener) når man ser ham uden tøj på.

I give you, Mr. David Beckham


Nummer 11 er også lidt af en lækkerbisken, hvis man ser bort fra det afsnit af Sex and the City, hvor han skrev 'shortstories' og havde sine 'shortcomings' (til de langsomme, han kom i bukserne bare Carrie kiggede på hans nedre regioner).
Justin Theroux


På 10. pladsen finder vi, hvad jeg ville kalde, lidt af en "What the flying fuck!?" person. Hvad tænker de på hos People's Magazine; ingen ved det, men jeg gætter på, at de er på svampe. Han er alt for 'fløde', han er ikke flot, han ligner et lille barn, og så er det umuligt at finde billeder af ham uden tøj på.

Det her er Ronan Farrow, søn af Mia Farrow og (måske) Frank Sinatra


På 9. pladsen finder vi Pharrell Williams, han er åbenbart blevet tilgivet for at være en del af den der video med Robin Thicke, som hele USA åbenbart mente var for meget og led mod kvinder. Personligt syntes jeg den var ret catchy. 


Den næste på listen kan jeg godt leve med, men han skal ikke være så højt oppe på listen. Han er vel okay, men han er ikke en ottendeplads. 

Chris Pine


Næste mand behøver vel ikke nogen introduktion. Vi har en date i Maj måned i Parken, og jeg glæder mig.

Mr. Sexy Back


Jeg aner ikke hvem 6. pladsen er, de er åbenbart brødre, og de hedder Jonathan og Drew Scott. Men jeg er faktisk ret ligeglad. De har taget pladsen fra en anden (faktisk flere andre), de skal træde tilbage, og lade de voksne komme til. 


I think you're amazing, just the way you are; Tak Bruno, du er også ret sød, men du er ikke en femteplads. 


Nummer fire er endnu et eksempel på, at amerikanerne er fuldstændig bindegale. De har såmænd besluttet, at Jimmy Fallon er flottere end (næsten) alle andre. Hvad fanden tænker I på? Nok er det vigtigt, at en mand kan få dig til at grine, men når det er alt han kan, så går det ikke. 

Vent, jeg tager det i mig igen; han er bedste venner med Mr. Timberlake - som venner de dele? eller?


Nummer tre er åbenbart country musiker og hedder Luke Bryan, men han ligner mest af alt en mand der reklamerer for tandblegning på TV-shop. 


Nummer to er tall. dark and handsome, lige som jeg kan lide dem. Han hedder Idris Elba, og da jeg så det første billede af ham, blev jeg glad. Men så fandt jeg et billede af hvordan han virkelig så ud, og det var ikke helt så godt. 
 

 Kan vi se bort fra det latterlige 'layout' ovenfor? Det tog virkelig lang tid. 

Og nu skal vi til det, nummer et, numero uno, number one, the sexiest man alive. Men inden det vil jeg lige tale frit fra leveren. 

Kære People's Magazine,
I er nogle kæmpe idioter. Hvor er Bradley Cooper, Ryan Reynolds, Ryan Gosling, Alexander Skarsgård, Chris Hemsworth, Liam Hemsworth, Leonardo DiCaprio, Mark Wahlberg, Tom Hardy, Ewan McGregor, J O S E P H G O R D O N - L E V I T T og alle de fucking andre?
Hvad fanden er meningen med den ovenstående liste? I er nogle kæmpe idioter, i har brug for briller, og i bør finde et andet arbejde. Hvilken mentalt velfungerende person overser RYAN GOSLING OG JOSEPH GORDON-LEVITT? 

Forresten; Ed Sheeran har fået en plads et eller andet sted på listen, det åbner op for, at Rupert Grint en dag er på en af de her lister - det gør mig ret glad. Rødhårede troldmænd: Ja tak!

People's Sexiest Man Alive 2013 er Adam Levine. Han opfylder egentlig alt det jeg godt kan lide: Høj, mørkt hår, ikke for muskuløs, dækket af tatoveringer og så videre....


MEN HUMPER HAN MÅSKE ET GULV PÅ SÅ ELEGANT OG LÆKKER VIS SOM DENNE MAND?! NEJ VEL!?


 For shame People's Magazine, for shame! 

mandag den 25. november 2013

Den skoletrætte studerende: Sådan spotter du ham/hende

Den skoletrætte studerende er meget let at genkende. Det er ham/hende der svarer telefonen med et langt grynt hver morgen, og ikke rigtig gider noget. Vedkommende vil være fanget i lidt af et hul, og vil mene at livet er lidt hårdt.


Han/Hun vil ikke altid være særlig flink, faktisk vil vedkommende være direkte ubehagelig i mange alle situationer, men man er nødt til at være en smule large overfor den skoletrætte studerende, vedkommende kan nemlig ikke rigtigt gøre for det, og tit har han/hun virkelig dårlig samvittighed bagefter. Virkelig. 


For den skoletrætte studerende vil hver dag føles som mandag, som en lang to-do liste der bliver til en to-don't liste, hver evig eneste fucking dag vil være endnu et punkt på pensumlisten der ikke bliver streget ud, endnu en bog der bliver afleveret ulæst på biblioteket, endnu en læseplan der bliver mere og mere uoverskuelig. 


Selvom det ofte går lidt bedre i weekenden. 


Hvis den studerende når frem til undervisningen, engang imellem vender de nemlig om halvvejs, så vil vedkommende have rigtig svært ved at holde fokus; og når underviseren stiller dem et spørgsmål eller beder om et oplæg, vil du kunne genkende den skoletrætte studerende, ved dette ansigtsudtryk: 


Men som sagt, er det ikke ofte at den skoletrætte studerende kommer afsted til undervisningen, tit vil du finde dem i deres lejlighed, i en huleboerlignende trance. 


Men den skoletrætte studerende prøver virkelig. Han/Hun vil sætte en hel dag af til at få lavet læseplaner, hente de rigtige bøger og sætte flere uger af til at få læst op på stoffet, men med mindre der sidder en støttepædagog og kigger på, kommer de aldrig rigtig ud af starthullerne, selvom de har de allerbedste intentioner. 


Den skoletrætte studerende er ikke bange for at snakke om det, men pas nu på, for han/hun er meget træt og trist, så det bliver en halvlang snak og det bliver ikke pæne ord, der kommer ud af vedkommendes mund. 


Op til eksamensperioden vil du let kunne genkende den skoletrætte studerende, det vil være ham/hende der sidder i hjørnet og messer det samme mantra igen og igen og igen og igen og igen. 


Fra tid til anden vil du finde vedkommende på gangen, her diskuterer han/hun med en underviser, ofte snakker de om en opgave eller lignende. 


Den skoletrætte studerende ved ikke rigtig om han/hun skal tage orlov, søge praktik, knokle igennem eller noget helt fjerde. Faktisk er den skoletrætte studerende meget forvirret og pissehamrende træt af at vågne op og ikke gide en skid. 

Jeg vil jo bare gerne have gejsten tilbage. 

søndag den 24. november 2013

Film: The Hunger Games: Catching Fire

Jeg så den i onsdags, og jeg har stadig ikke ord til at beskrive oplevelsen. Den var fantastisk, alle bør se den, og hvis i er uenige så er jeg nødt til at bede jer om ikke at fortælle det til mig, for jeg vil aldrig kunne tilgive jer.

OH MY GOD OH MY GOD OH MY GOD! 








Ps. Hvis i vil læse noget, hvor der rent faktisk bliver sagt noget om filmen, så kig forbi Rikke og Michella