fredag den 31. august 2012

Fifty Shades of Grey

For nylig blev jeg færdig med første del af "Fifty Shades" trilogien.
Bøgerne har skabt meget røre, og har delt verden i to. Der er dem der elsker dem, og så er der dem der hader dem.

Inden jeg kan fortælle hvor jeg hører til, vil jeg gerne give jer lidt baggrunds info om forfatteren.
E.L James, som har skrevet bøgerne, startede med at skrive fanfiction, og hun skrev fanfiction baseret på Twilight-serien. Hendes tekster blev hurtigt meget beskidte, og hun blev bandlyst fra hendes foretrukne site - men samtidig blev hun også samlet op af et forlag.
Det er nogle gange meget tydeligt at E.L James er inspireret af karaktererne fra Twilight, og andre gange ikke.
Den ene hovedperson er Christian Grey, han er direktør for sit eget firma, han ejer en masse andre firmaer, han kan flyve en helikopter, et svævefly, han har haft en grufuld fortid, han prøver at brødføde hele Afrika, og han har tid til at knalde dag og nat (han har ikke brug for så meget søvn - minder det jer om noget?). Alt dette har han opnået inden han er fyldt 27 år - det er satme imponerende, og for nogen måske en kende urealistisk, men husk nu på at, Christian Grey er baseret på en karakter som i virkeligheden er 111 år gammel, og aldrig sover - he's got the time!
Den anden hovedperson er Anastasia Steele. Hun er 21 år gammel, hun bliver i første bind færdig på college, og får i den forbindelse (og alle andre forbindelse) en masse DYRE gaver af sin fyr, Christian Grey (minder det jer om en anden bog?). Anastasia bliver beskrevet som klodset, uskyldig, fra, ikke trange, men almindelige kår, hun vil meget gerne vise at hun kan klare sig selv, og så er hun head over heels forelsket i Christian Grey, og vil gøre alt for ham.
- Det her burde minde jer om noget, hvis i altså har læst Twilight serien. Jeg vil ikke tale dårligt om Twilight, jeg har læst serien, og jeg synes ikke den er forfærdelig, den er nem at læse, nem at forstå og god at slappe af til - men et litterært vidunder kan man ikke kalde den.

Hele første bind af Fifty Shades of Grey er ikke decideret spændende - spændingskurven er der faktisk slet ikke. Men bogen fangede mig alligevel.
Jeg ved ikke hvordan det lykkes E.L James, men hun formår at skrive en historie, som, omend den er meget nem at følge, fanger læseren. Man bliver interesseret i Anastasia Steele, man vil gerne, at det går hende godt, og man er ligeglad med at hendes liv (uden Christian Grey) er ret kedeligt, for hun er "likeable".
Christian Grey derimod er i starten et usympatisk røvhul, en narrøv af dimensioner, en stalker, kontrollerende, dominerende, manipulerende og skræmmende. Men men men man vil have ham. Man hader ham (eller jeg gjorde), man kan virkelig ikke lide ham, men man vil have ham alligevel.

Jeg er også lige blevet færdig med andet bind i serien (jeg slugte det). Andet bind er faktisk bedre. Bedre i den forstand, at Christian Grey bliver en del mere sympatisk, bedre fordi bogen ikke kun handler om sex længere.
Men samtidig er det tydeligt, at det er gået op for E.L James at der ikke er særlig meget mere i hendes historie end sex. Hun forsøger sig med kærlighed, et par thriller-elementer og decideret krimi. Det falder heldigvis ikke helt til jorden, men det er ærgerligt at hun finder det nødvendigt at hive fremmedelementer (for i det her univers, er det altså fremmedelementer) ind i hendes ellers udmærkede bøger. Hun ødelægger heldigvis ikke sine bøger, men de bliver heller ikke bedre af den grund.

Jeg har tænkt mig at læse tredje bind i serien, og jeg genlæser dem sikkert også på et tidspunkt. Men de er ikke mine yndlingsbøger. De er et fænomen, og jeg kan godt forstå de er blevet til et fænomen - verden har haft behov for en bog, hvor sex ikke var tabu, og noget man læste mellem linjerne  (jeg ved godt de allerede eksisterer, men ikke i moderne form). Bøgerne er helt fine, og de fanger dig hurtigt - jeg synes det er synd, og uretfærdigt at de får så meget kritik - de er ikke litterære vidundere, overhovedet ikke. Men det er heller ikke bare porno. Der er et plot, der er en historie og der er to hovedpersoner som man ikke kan undgå at reagere på.

Læs dem hvis du kunne lide Twilight (og ikke bliver forlegen når veninderne taler om sex). Læs dem hvis du mangler inspiration (haha), læs dem hvis du vil se hvad det hele handler om, læs dem hvis du hurtigt bliver fanget af bøger, læs dem hvis manden er på kursus, læs dem nu bare - de er sgu helt okay.

tirsdag den 28. august 2012

Magic Mike

Se på de her smukke mænd, alle de her smukke mænd. Kig på dem, gør det nu. Du kan ikke lade være, og jeg er ret sikker på, at du scroller igennem de her billeder flere gange, og det er forståeligt nok.







Nu har du sikkert kigget på billederne i flere minutter. Og nu vil jeg bede dig forestille dig, alle de her smukke (SMUKKE!) mænd i en og samme film. Det er næsten for godt til at være sandt, men det er sandt. Filmen hedder Magic Mike.

Jeg indrømmer gerne, at jeg bestilte billetter udelukkende på grund af castet (og mængden af halvnøgenhed) i denne film. Men filmen har så meget mere end det.
Det er ikke bare en film om strippere. Det er ikke bare en film om nøgenhed. Det er ikke bare en film om Channing Tatums mavemuskler.

Nej, filmen har så meget mere. Man kan nærmest kalde den et socialrealistisk drama (med nøgenhed og komedie smidt ind på de helt rigtige tidspunkter).

Channing Tatum er ikke bare en flot mand, han er en god skuespiller og et komisk talent.

I filmen møder vi Mike. En 30 år gammel mand, som prøver at starte en forretning, der handler med unikke, håndlavede møbler. Men det er dyrt at starte en sådan forretning, og Mike har en masse jobs ved siden af, bl.a. som stripper på klubben Exquisite.

Mike møder 19-årige Adam, en college-dropout, som prøver at finde sin vej i livet. Mike tager ham under sine vinger, og Adam vænner sig hurtigt til Mikes flomboyante livsstil.
Mens Adam synker længere og længere ind i Mikes verden, går det op for Mike, at det måske ikke er det bedste liv at leve - og han bakker stille og roligt ud - men det er sværere end han tror. For nok er det bi-jobs, og blot en måde at tjene penge på, men han har også forpligtelser, og føler at han er nødt til at passe på Adam.
Mike møder også Adams storesøster. Hun er omtrent samme alder som Mike, men er nået længere i sit liv, og sidder ikke fast i en verden, der bedst egner sig til forvirrede 19-årige knægte. Storesøsteren giver nok Mike det ultimative reality-check - og Mike bliver hurtigt meget fascineret af hende.

Men som nævnt, filmen har også en masse flotte mænd med. Og Matthew Mcconaghey er i fantastisk form til denne film - næsten for fantastisk, for manden er sgu da ved at blive halvgammel(!).

Alt i alt er det en rigtig god film, og den er så absolut pengene for en biografbillet værd. Jeg vil gerne se den igen, og jeg regner stækt med at købe den når den kommer på DVD. Hvis ikke andet, så for at se Channing Tatum glide halvnøgen hen ad gulvet, mens han flexer sine hofter på de helt rigtige tidpunkter. Puha!

(En anden ting, har i set Channing Tatums kæbeparti, altså sådan rigtig set det? For satan! Jeg har aldrig forstået manien med stærke kæber, men det gør jeg nu - BITCHES LOVE THE JAW!)

I får lige traileren også: (Og bonusinfo: Channing Tatum tjente tidligere til dagen og vejen som stripper, det er ikke løgn, så han ved hvad han laver - og han gør det godt!)



fredag den 24. august 2012

Detaljer, og "nye" sko

Når jeg siger nye sko, mener jeg "sko-jeg-købte-sidste-år-men-havde-glemt-alt-om".
Jeg elsker at genfinde ting i min garderobe, det føles lidt som en gave - det er så rart. Jeg genfandt disse skønheder i går formiddags, og jeg regner ikke med at gå i andet det næste halve år.

Jeg glemmer aldrig, at jeg ejer disse skøngeder igen.


 Også er det lykkedes mig at lave en fletning med 5 totter (jeg vidste ikke hvad jeg ellers skulle kalde det) i stedet for 3. Mit hår er stadig ikke langt nok til, at det kan have en virkelig fed (og tydelig) effekt, men jeg ved den er der, og det er nok. 

Nu vil jeg i biografen og se mandestrip med skønne K.



torsdag den 23. august 2012

Finally: Jeg har lavet en vandfaldsfletning!

Mit hår er irriterende, det er for tyndt, det knækker, det spalter og det vil næsten aldrig som jeg vil.

Men i dag var der endelig noget der lykkedes for mig. Jeg formåede at lave en vandfaldsfletning, der går hele vejen omkring mit hoved, samtidig med jeg sluttede af med en zig-zag fletning - og det den samme dag som jeg skal til intro-tamtam på KU. Excuse me, while I rejoice over my own success.


Jeg sluttede vandfaldsfletningen af med en zig-zag fletning - og den endte med at se sådan ud.


Vandfaldsfletningen bagfra.

Fra siden, med afsluttende zig-zag fletning.

En af mine absolutte hårguruer, må være LetsMakeItUp på youtube, men mange af hendes frisurer er meget søde - de er heldigvis utroligt nemme at lave lidt mere edgy.

onsdag den 22. august 2012

Olympics

Hvis du har undret dig over, hvorfor gymnastik konkurrencerne var så populære under OL (nærmest kun slået af atletik - who can resist Usain Bolt), så er det her grunden.

Epke Zonderland vandt guld fra hans øvelse i barren, og det kan man godt forstå. Der er kun et ord der beskriver det her. FAN-FREAKING-TASTIC!





tirsdag den 21. august 2012

Cheesecake Cupcakes vol. II

Det gik lige op for mig, at jeg lagde opskriften på de fantastiske Cheesecake Cupcakes, uden at vise et billede af den færdige cupcake.

Så jeg har ofret mig for jeres skyld (eller også havde jeg bare lyst til kage), og forberedt en af kagerne OG taget et billede af den.

Om ti minutters tid er den klar til at spise, så jeg satser på at den er væk om 12 minutter.

 Yummy!

God aften til jer, jeg vil smutte på arbejde om en times tid - kryds fingre for at jeg er hjemme før midnat.

Cheesecake Cupcakes

For et par dage siden, havde jeg besøg af dejlige C. Vi skulle se The Godfather og hygge. Når C og jeg hygger indebærer det ofte snoller af den ene eller den anden art. Denne gang valgte vi den sunde version. C tog vandmelon med, og jeg lavede SUNDE cheesecake cupcakes inspireret af en opskrift fra vægtvogterne.

Til 6 store muffins, eller 9 mellemstore skal du bruge:

75 g knuste digestivekiks

2 pasteuriserede æggeblommer
1 dl sukker
Skrællen fra en halv appelsin
2 dl græsk yougurt (10 %)
100 g friskost naturel (max 10 % - jeg brugte levevis's 3 %)
1½ tsk vanillesukker

Mørk chokolade til pynt

Knus kiksene og fordel det i formene.

Rør sukker og æggeblommer sammen til en luftig masse. Put resten af ingredienserne i, og rør det sammen.
Fordel fyldet i formene.

Og her kommer det gode, for de skal ikke bages. Put formene i fryserne, og lad dem fryse i minimum 4 timer.

Tag kagerne ud cirka 15 minutter før de skal spises. Pynt med chokolade og appelsinskræl, et voila - cupcakes from heaven!

 











mandag den 20. august 2012

The Games we play

I kender det sikkert alle. En lang køretur, hvor du sidder på bagsædet, er pludselig ikke så kedelig, fordi du finder på din egen lille leg. Som i videoen her, hvor fortælleren plejede at forestille sig at hans usynlige ven Sam løb ved siden af.

Indrøm det bare, en gåtur er lidt sjovere hvis du ikke må røre stregerne. Personligt kan jeg ikke se noget eleveret, uden at have en ustyrlig lyst til at kravle rundt på det.

Giv ikke slip på dit legebarn, så bliver dit liv så kedeligt.


lørdag den 18. august 2012

Look - I'm a girl

Min stil er ikke piget, men heller ikke drenget, jeg er et sted midt imellem - men jeg elsker stadig at lege 'dress-up'. Så da Debbielicious inviterede til fødselsdag med girl-power tema, valgte jeg at gå all-in.

I får både billeder af processen og det endelige resultat.

Who should have known, that this:




Could turn into this: 




Jeg synes selv, jeg har klaret det meget godt. 

(Og ja, jeg ved godt jeg har skrevet tre indlæg på en dag, men jeg har jo ikke blogget i en uge, bær over med mig)

The Perks of being a wallflower

For kort tid siden læste jeg "The Perks of being a Wallflower".
Jeg havde set frem til at læse den - og jeg blev ikke skuffet. Den er blevet kaldt denne generations "Catcher in the Rye", og det er så absolut ikke en overdrivelse.

I bogen følger vi Charlie. Charlie skriver breve til en unavngiven ven, hvor han fortæller om sit liv, og sit første år i highschool.
Charlie er lidt af et socialt udskud (jeg siger udskud i mangel af bedre ord). Han har ikke rigtig nogen venner - hans bedste ven begik selvmord inden de skulle starte i highschool.

Men Charlie får hurtigt to nye venner, Sam og Patrick, de introducerer ham til deres venner, og tingene går stille og roligt fremad. Men Charlies fortid og stille natur spænder ben for ham en gang imellem, og hans sociale kejtethed hjælper så absolut heller ikke.

Vi følger Charlie i hans kamp for et få det bedre, og blive bedre til bare at leve.

Bogen er fantastisk, og jeg fældede tårer med Charlie, jeg grinte med ham, jeg krummede tæer når hans kejtede natur virkelig kom til udtryk, og jeg jublede med ham når tingene lykkes.

I bogen spiller musik en virkelig stor rolle, særligt disse to sange. (I vil elske dem, og i vil elske dem endnu mere når i har læst bogen - for det skal i!)


 
Asleep af The Smiths 
 
Smells like Teen spirit af Nirvana

Det bedste af det hele er, at bogen er blevet filmatiseret, den kommer i biograferne til september og jeg glæder mig - for forfatteren instruerer selv filmen, så kan det jo ikke gå helt galt.
I hovedrollerne finder vi Logan Lerman (Percy Jackson, the Three Musketeers) som Charlie, Emma Watson (jeg tror i ved hvad hun har været med i) som Sam, og Ezra Miller (We need to talk about Kevin) som Patrick.
(Hvad er det med Emma Watson og hendes hang til at være i en trio med to fyre?)

Jeg glæder mig helt vildt til filmen, og håber at jeg når at læse bogen igen inden den kommer.

Traileren til filmen får i også lige. 



Sonnet XVIII

I April var jeg i London. I den forbindelse besøgte vi Shakespeare's Globe, og museet der ligger samme sted.

Her havde de indspillet nogle af Shakespeare's bedste sonetter, og nogle af de bedste passager fra hans stykker. Jeg optog min yndlingssonet: "Sonnet XVIII" eller "Shall I compare thee".(Og det kan jeg så ikke få til at virke her på bloggen, så jeg fandt den på youtube i stedet - og så må i bare stole på, at jeg rent faktisk har den på min telefon også).

Lyt til det her:



(Jeg ville have indsat det som en slags soundcloud, audio ting, men det kan jeg åbenbart ikke finde ud af).

Hvis i har lidt svært ved at høre det, kommer teksten her:

Shall I compare thee to a summer's day?
Thou art more lovely and more temperate.
Rough winds do shake the darling buds of May,
And summer's lease hath all too short a date.
Sometime too hot the eye of heaven shines,
And often is his gold complexion dimmed;
And every fair from fair sometime declines,
By chance, or nature's changing course, untrimmed;
But thy eternal summer shall not fade,
Nor lose possession of that fair thou ow'st,
Nor shall death brag thou wand'rest in his shade,
When in eternal lines to Time thou grow'st.
     So long as men can breathe, or eyes can see,
     So long lives this, and this gives life to thee.


onsdag den 8. august 2012

Pakkepost

Jeg er gået online-shopping-amok de sidste par uger, og nu er pakkerne begyndt at komme. Én af dem kom i dag, og den indeholdt de ting jeg havde bestilt (på udsalg) fra River Island.


Jeg brugte £36 i det hele (inkl. fragt), og det er hvad jeg fik - jeg synes selv jeg gjorde det ret godt.

Jeg har fået flere pakker, men i må vente med at se de andre ting - der er for meget til et indlæg (jeg sagde jeg var gået amok).

tirsdag den 7. august 2012

JEG SKAL TIL MILANO...

... i November, så der er lidt tid til, men jeg skal til Milano. Min veninde ringede i formiddags - vi havde for lang tid siden aftalt, at vi ville til Berlin i December for at se Florence+the Machine. I dag ville vi bestille billetterne til koncerten.

Men men men til vores (u)held var billetterne udsolgt. Vi var begge kede af det, og troede vores planer var røget i vasken.

"Åh nej dog, hvad gjorde I så?" tænker i sikkert (og vi takker for jeres bekymring).

Here's what we did:

Vi bestilte billetter til deres koncert i Milano, og købte flybilletterne med det samme..

Long story short: VI SKAL TIL MILANO! (i November).

Test: Lakrids te

Søde Debbie(licious) anbefalede mig (for lang tid siden) at prøve lakrids-te. Jeg har ærlig talt været lidt skeptisk, men da jeg så, at den billige version fra Pickwick var på tilbud (jeg turde ikke starte med det dyre, hvis jeg nu ikke kunne lide det), slog jeg til. Og i disse dage, hvor jeg ligger med feber, snotnæse og svimmelhed er te godt.

 Og Debbie havde ret! Det kan helt klart anbefales. Jeg skal snart i te-butikken og købe en dyrere version - når man kan lide den billige, så elsker man den dyre!

Prøv det, du vil ikke fortryde det.

mandag den 6. august 2012

Magi med posten

Jeg åbnede min postkasse idag, og fandt noget magisk. For en uges tid siden bestilte jeg en halskæde fra Ebay, og idag kom den.

Jeg har allerede fået mit Hogwarts brev, og nu har jeg så min helt egen Deathly Hallows halskæde.
Også kostede den kun 20 kroner inkl. fragt. Få den her.