lørdag den 19. maj 2012

Shopping i London

I London er det, ligesom så mange andre steder, fantastisk at shoppe. Det er som om det altid er lidt sjovere at shoppe i et andet land eller en anden by. I London er alt fantastisk, så selvfølgelig er det også fantastisk at shoppe.

Camden Market, Oxford Street, Primark, Portobello Road Market, River Island, Topshop, Boots, Waterstones, osv. Jeg elsker det hele.

Sidst jeg var i London, for en lille måned siden, shoppede jeg ikke vildt meget. Turen handlede mere om at komme væk, men jeg fik da købt lidt.


Jeg var jo på Harry Potter studio tour med K og S. Til sidst var der selvfølgelig en souvenirshop, uden de store forventninger rendte jeg rundt og blev glad over de små ting. Gryffindor tørklæderne, Bertie Botts every flavour beans, osv. Bagerst i lokalet fandt jeg smykker og pyntegenstande. Her i blandt fandt jeg denne halskæde. Jeg forelskede mig med det samme. Den er både rigtig nørdet, og rigtig fin. Det er selvfølgelig en kopi af Hermiones timeturner fra Bog 3. Den er super fin, og kan både ses som en souvenir, og som et pænt smykke. 


Som i kan se, fulgte der en lille boks med. Det er meningen timeturneren skal hænge indeni, som på billedet, og på den måde bliver den også bare til en fin lille pyntegenstand. 

 

Det er vist ikke nogen hemmelighed at jeg er glad for ugler, så da jeg så denne fine halskæde var der ingen tvivl, den skulle med hjem - og det kom den.


Og ringen skulle selvfølgelig også med. 


Jeg er helt vild med taskerne fra zip it. Alle taskerne kan lynes hele vejen op, så de ikke fylder noget, hvis de skal med i en anden taske/kuffert. Jeg har allerede en i lilla, som er et nummer mindre end denne. Jeg har længe ville have et nummer større, og endelig genfandt jeg boden i London, hvor de bliver solgt. 


Jeg har ledt længe efter en varsity sweater/jakke. Denne fandt jeg på Camden Market, den fandtes i et hav af farver, og jeg kunne ikke stå for denne grønne farve. Jeg leder stadig med lys og lygte efter en med læderærmer, så sig endelig til hvis i finder noget i den stil. 

onsdag den 16. maj 2012

Jeg elsker London!

Jeg har lovet jer London indlæg, her kommer et af dem. Kald det en "compilation" af billeder fra min tid i London (både som turist og semi-bosat), det her er nogle af grundene til at jeg elsker London. Nogle af billederne er gamle, nogle nye, nogle er taget med mobilkamera, andre med det nye. Anyway, here goes, Jeg elsker London fordi:


Hvor vil du ellers finde en blå mand, med en blå guitar, der spiller (god) musik, en helt almindelig eftermiddag? 

  

London taxis, Big Ben og dobbeltdeckers - Need I say more? 


Karruseller til 2 pund! 2 pund, og du er glad i flere timer. At gå tilbage til barndommen er noget af det bedste. 


Musicals på hvert et gadehjørne! Og de fleste er faktisk gode. 


Parlamentet. Det kan godt være du ikke interesserer dig for politik, men bygningen er da flot. 


Piccadilly Circus. Om ikke andet kan du få dig et godt grin, når du ser alle de japanske turister og deres klassiske "jeg-tager-et-billede-og-er-derfor-nødt-til-at-stritte-meget-med-røven"pose. 


Rulletrapper! i lange baner, den på billedet er den længste i London - jeg kan ikke huske hvor lang den er, men den kan findes på Angel station. 


Det er det eneste sted i verden, hvor jeg har fået en lille smule dårlig samvittighed, ved at snige mig ind på toilettet, uden at købe noget. 


London Southbank. Det absolut hyggeligste sted i verden. Der sker altid noget, altid. 


Starbucks på hvert et gadehjørne, næsten. Det bliver ikke bedre - det gør det virkelig ikke. 


The Movieum er lukket nu. Men fortæl mig lige hvor du ellers kan få taget sådan et billede? 


Pubs og Pints! Helt ærligt, skal det gøres, så skal det gøres i London! 

Til sidst kan tilføjes at en meget klog mand (jeg kan ikke huske hvem han er) engang sagde: "If you're tired of London, you're tired of life!"


tirsdag den 15. maj 2012

Hygge og utilfredshed i Sønderjylland

Som i har kunne læse tidligere, har jeg fået udleveret en eksamensopgave i dag. Spørgsmålene og emnerne passer mig på ingen måde - og jeg sidder i Sønderjylland uden en eneste af de bøger jeg skal bruge.

Men jeg trøster mig med at jeg har fået en Harry Potter bog med (som jeg jo også skal skrive BA om, så det kan vel godt ses som studierelateret). Jeg drikker te, har fundet en hjemmeside hvor man kan se de nye afsnit af How I Met Your Mother - gratis. Jeg har pakket mig selv ind i min mors mest lyserøde, og bløde tæppe og iført mig nogle lækre lyserøde hjemmesko.

Også har jeg kigget lidt på min mors orkidé, og undret mig over, hvorfor blomster altid dør i min lejlighed. 








Eksamensperioden er startet

Og for helvede hvor starter den da dårligt.

Jeg tog til Sønderjylland i weekenden , jeg har pakket nok til en uge + det løse, da jeg alligevel ikke skal arbejde denne uge, og havde brug for lidt luft.

I dag har vi så fået tilsendt den første eksamensopgave. Vi skal skrive i periode-faget, som dette semester har handlet om det Moderne Gennembrud.
Jeg har ikke fuldt særlig meget med det her semester, og jeg har ikke fået læst særligt meget siden midten af Marts. Så det er sikkert at sige, at jeg frygter denne eksamensperiode, den skal bare overstås, så jeg kan fokusere på BA-projektet.

Tilbage til periode. Jeg valgte at satse, jeg pakkede kun værker af tre af forfatterne, de tre første vi gennemgik. Jeg satsede fordi jeg ikke er sikker på, at jeg vil kunne skrive en god opgave om de andre forfattere, jeg satsede fordi det var de tre forfattere jeg havde fået læst, og det var de tre forfattere hvor jeg rent faktisk var med til undervisningen, og ikke bare sad der.
Men der er selvfølgelig ikke noget i livet der skal være nemt, næh nej, uanset hvor hårdt du har det for tiden, så kører livet videre, for dig, for alle andre og for underviserne på uni.

Så jeg er nødt til at tage tilbage til Odense, bede til Gud om at jeg kan nå at læse et af de andre værker, tage gode noter, fatte eksamensspørgsmålene og skrive en god opgave. For min underviser har selvfølgelig valgt tre andre forfattere end dem jeg satsede på.

FML.

(Og ja, jeg ved godt det til dels er min egen skyld. "Jeg kunne bare have læst", "Jeg kunne bare have slæbt de andre bøger med", "Jeg kunne bare have fulgt med" - Jeg er stadig arrig!)

2 måneder

For to måneder siden var jeg lykkelig.
For to måneder siden vågnede jeg op ved siden af ham, jeg troede, jeg skulle være sammen med for altid.
For to måneder siden tog jeg til undervisning, without a care in the world.
For to måneder siden forberedte jeg mig på at skulle finde den perfekte lejlighed, sammen med den perfekte mand.
For to måneder siden var mine smil og grin ikke anstrengte.
For to måneder siden var min største bekymring, hvad vi skulle have til aftensmad.
For to måneder siden var jeg lykkelig.

Nu er jeg, ikke ulykkelig, men ked af det.
Nu vågner jeg op alene.
Nu tager jeg næsten aldrig til undervisning.
Nu prøver jeg at finde en lejlighed jeg har råd til at sidde i, alene.
Nu smiler og griner jeg, men ikke meget.
Nu bekymrer jeg mig om ham, min fremtid, hans fremtid, mit liv.

To måneder er ikke lang tid, tiden er gået hurtigt, men det har alligevel været de længste dage i mit liv. Jeg har givet slip. Det var jeg nødt til.
Nu handler det om mig, jeg skal lære at jeg ikke har noget ansvar overfor ham længere, det handler kun om mig nu. Han er ikke mit problem.
Men alligevel er han den der fylder mest. Jeg ønsker ham vitterligt kun det bedste, det allerbedste. Jeg ønsker kun at han har det godt. Og jeg glæder mig til at kunne sige, ærligt: "Jeg har det godt".
Jeg har det ikke dårligt, men jeg har det heller ikke godt.

I to måneder har jeg forsøgt at samle mig selv op, og lappe mig sammen.
I to måneder har jeg grædt hver dag, nogle gange hele dagen, andre gange fem minutter på en hel dag.
I to måneder har jeg støttet mig voldsomt op af de mest fantastiske veninder.
I to måneder har jeg tænkt: "Hvad fanden skal jeg nu gøre?".
I to måneder er jeg bakket ud af så meget som muligt.
I to måneder har jeg vippet mellem at flytte og ikke at flytte.

Og det er fandeme okay. Man kan ikke sætte tid på kærestesorg. Jeg kan i hvert fald ikke. Og jeg vil heller ikke. I morgen har jeg det måske godt, og torsdag er jeg måske tilbage i mit lille hul. Og jeg er ligeglad, jeg er nødt til at tage det hele i mit tempo.
Heldigvis har jeg flere gode dage, end dårlige for tiden. Heldigvis.

lørdag den 12. maj 2012

.....


Det er vist ikke nogen hemmelighed, at jeg har meget svært ved at tage selv de mindste beslutninger i denne tid.

Jeg vipper konstant mellem at flytte og ikke at flytte. Min lejlighed er fyldt med minder, dejlige minder - udelukkende dejlige minder. Og det burde være nok til at få mig til at blive. Men det er netop de dejlige minder der gør, at jeg har lyst til at flytte.
For selvom jeg flytter, lever minderne jo videre, inde i mig (og ham - tror jeg). Lejligheden var mit helle, mit sted. Så blev det vores helle, vores sted. Nu er det en konstant reminder om hvad der har været, og til tider, hvad der kunne have været.

Jeg har fjernet de synlige minder, næsten. Jeg kan ikke få mig selv til at smide noget ud, og det vil jeg heller ikke. Hvem ved, om et par år er det måske en kasse jeg åbner, og ser tilbage på med et smil.

Det er blevet nemmere at være her. Jeg har lært at lukke af, men det nytter heller ikke noget, jeg er nødt til at give slip, og det har vist også gjort. Tror jeg.

For tiden er der sindssygt meget at se til. Tilvalg, Bachelor, Eksamen, Flytte vs. ikke at flytte, osv.
Og det er altså store sager for en der ikke engang kan beslutte sig for, om hun skal have æbler eller bananer i Lidl.

Mit humør er skiftende for tiden. Nogle dage er jeg vildt glad, lige indtil jeg på den ene eller den anden måde bliver mindet om et eller andet.
Jeg ved godt at der sikkert sidder nogen derude, sikkert også i min egen vennekreds, og tænker "slap nu af", "kom nu videre". Men jeg var så sikker på det her. Jeg regnede med at jeg havde fundet the one and only, og den tanke skal jeg altså lige slippe igen. Og det bliver i mit eget tempo. Koste hvad det vil.

Minderne lever, og den ene dag gør de mig glad, den anden giver de mig lyst til at grave et dybt hul, og aldrig komme op. Men de lever, de dejlige minder lever. 


Nogle af de aftener hvor det går helt galt.

Sengetøjet, jeg har endelig fået skiftet det, nu skal jeg bare tage mig sammen til at vaske det.
Jeg har lovet at der kommer indlæg om London, og det gør der også. Snart.
(Eksamensperioden starter nu, så jeg skal bruge nogle overspringshandlinger, og jeg kan forestille mig at bloggen bliver en af dem)


søndag den 6. maj 2012

This is me now.

Det gør ondt at have det sådan her.

Jeg blev spurgt den anden dag, om jeg ikke mente det var på tide at ryste det af mig.
Jeg blev mundlam.
Ryste det af mig? Ja, jeg ville da virkelig gerne kunne gøre netop det. Jeg ville så uendeligt gerne vågne en morgen og tænke: "Fuck it - vi kører videre. Du har det fint."
Men hvordan gør man lige det? Hvordan ryster man den bedste tid, man nogensinde har haft, af sig? Hvordan glemmer man alle drømmene, planerne og forventningerne? Hvordan accepterer man, at det menneske der kendte dig allerbedst, på godt og ondt, har valgt dig, og alt hvad der hørte med, fra?

Jeg kan ikke bare ryste det af mig, og det vil jeg heller ikke.
Men jeg vil heller ikke være ynkelig. Og indtil videre synes jeg faktisk at jeg har klaret den del ret godt.
Ja, jeg har dage hvor jeg ikke kommer ud af sengen.
Ja, jeg har øjeblikke hvor det føles som om det hele kan være ligemeget.
Ja, jeg græder hver dag (dog ikke hele dagen længere).
Ja, jeg ringer rigtig ofte til min mor, og besøger hende mindst lige så meget.
Ja, jeg flygter ved udsigten til den mindste konflikt for tiden.

Men!

Jeg passer mig selv.
Jeg er ikke den ynkelige eks der ringer og skriver konstant.
Jeg taler ikke konstant om, at jeg er ulykkelig, ked af det eller heartbroken.
Jeg klarer det selv, og med hjælp fra få rigtig gode veninder.

Jeg ville så hjertens gerne knipse med fingrene og have det bedre.

Men jeg vil hellere komme ud på den anden side, og vide at jeg ikke kunne have gjort noget anderledes, vide at jeg i det mindste har stoltheden i behold.
Jeg vil hellere at det her tager 100 år, end at det hele er bedre imorgen, og vide at min del af det her, blev klaret i mit tempo, på min måde.

Jeg har det bedre end jeg havde det for en måned siden. Jeg er ikke nået særligt langt, men jeg er er nået et lille stykke.
Hele mit liv skal samles igen - og jeg har accepteret at det tager tid. Lang tid.
Jeg er bange for at alle de beslutninger, jeg tager lige nu er forkerte, men den tid, den sorg. Lige nu tænker jeg kun på mig selv. Og lige nu, har jeg lyst til at flytte. Jeg har lyst til at tale med min mor. Jeg har lyst til at besøge min mor. Jeg har lyst til at hygge mig med mine veninder. Jeg har lyst til så mange ting - jeg skal bare lige finde hoved og hale i det hele først.

Jeg skal videre - der er meget lang vej endnu.
Lige nu er det en lang vej lige ud, bare lige ud. Men på et tidspunkt kommer jeg vel til en skillevej - og så må jeg jo tage en beslutning. For mig. Og kun mig.

torsdag den 3. maj 2012

BA-Lykke

Der har været stille på bloggen.
Men jeg har også haft travlt. Eller jeg har endelig fået taget mig sammen til at få gjort nogle af de ting, jeg har udskudt de sidste to måneder (cirka).

Jeg har fået skiftet sengetøj! Det er en lille bedrift, men det var stort for mig. Det tog lang tid - rigtig lang tid, men jeg gjorde det. Og jeg er stolt.
Jeg har sendt ansøgninger af sted til KU.
Jeg har skrevet mig på ventelisten til et kollegium (eller flere) i København.
Jeg har fået printet opsigelsesblanketten til min lejlighed (nu skal den bare udfyldes).
Jeg har været i London, det har i hørt lidt om - resten kommer i løbet af de næste par dage.
Jeg har også lavet andre ting, men de er ikke så vigtige.

Og og og, så har jeg fået lov til at skrive bachelor-projekt om Harry Potter! Jeg er lykkelig! Nu er der en reel chance for, at jeg får afleveret til tiden. Der er en reel chance for, at jeg vil synes opgaven bliver sjov at skrive.



Jeg glæder mig til at vise jer de sidste billeder fra London. Det var en rigtig dejlig tur. Og jeg kan ikke takke mine studiekammerater, specielt K, T, S og C nok for støtte, selskab, skuldre, smil, grin og hygge.