onsdag den 25. april 2012

London #2



I dag har været en god dag, nej vent fantastisk dag!

K, T og jeg tog tidligt af sted fra vores hostel, vi havde en mission. Vi skulle finde billige billetter til en musical i aften. Og vi fandt dem! Vi skal snart af sted, for vi skal se Lion King, vi har alle tre været helt oppe at køre hele dagen - vi glæder os helt vildt.

Bagefter smuttede vi til Kings Cross station, vi ville til Hogwarts. Efter lidt start problemer, fandt vi endelig perron 9 3/4! Vi gik alle tre i noget der ligner koma, og gik amok med kameraet.





Herefter var vi et smut forbi Shakespeare's Globe. Som helt sikkert er et besøg værd!
The Globe er bygget efter gamle regler. Der er et gabende hul i loftet, for at lyset kan strømme ind (det samme kan regnen, men billetterne lige under hullet, er en del billigere). De opfører alle de gamle Shakespeare klassikere, og for en litterat som mig, var det et fantastisk sted at besøge.
Vi fik lov til at komme ind i salen, og sjovt nok begyndte det at regne, så i får lige et par billeder, der illustrerer præcis hvorfor billetterne midt i salen er så billige. 



London er fantastisk! Og nu skal jeg se Lion King. 




tirsdag den 24. april 2012

London #1

Søvn har jeg ikke fået noget af, og det har nu resulteret i, at jeg sidder på min første (i denne omgang) aften i London og stener på hotellet.
Mavepinen tog overhånd, og trætheden har overmandet mig, så i stedet vil jeg fortælle jer lidt om London.

London er en fantastisk by! Den absolut bedste, hvis jeg selv skal sige det.
For mig er byen fyldt med minder, dejlige minder, nogen nye, nogen gamle, men alle sammen dejlige minder.

Der er ikke meget tilbage i byen, som jeg ikke har set, gjort eller besøgt. Men byen overrasker mig hver gang alligevel.

I denne omgang er jeg af sted med studiekammeraterne, og det er hyggeligt.

I dag var vi på en backstage tour på The National Theatre. Jeg havde ingen forventninger til touren, og jeg var faktisk på nippet til at droppe den helt. Men det er jeg glad for jeg ikke gjorde.
For en gangs skyld havde tourguiden 100% styr på sit stof, og emnerne var spændende.
Vi fik en kort opsummering af teatrets historie, og en rundvisning på hele teatret.
Teatret består af tre sale, en stor, en mellem og en lille. Vi så to af dem, hørte sjove historier om dem alle, så rekvisit rummet, rummet hvor de laver kulisserne og alt det andet vigtige.

Hvis du er en teaterfreak, eller bare har den mindste interesse for teaterets verden, så kan jeg kun anbefale denne tour hvis du er i London.

Læs mere om teatret, tours og forestillinger her.

mandag den 23. april 2012

MUST READ: Extremely Loud and Incredibly Close

Igår aftes vendte jeg den sidste fantastiske side, i en helt igennem fantastisk bog!

Extremely Loud and Incredibly Close, af Jonathan Safran Foer.

Jeg har grædt, grint, bandet og råbt sammen med hovedpersonen. Jeg har været chokeret og forarget sammen med hovedpersonen. Jeg har til tider følt at jeg var hovedpersonen.
Jonathan Safran Foer skriver så eminent, medrivende og indlevende, at man ikke kan undgå at føle man er Oskar Schell - en af de bedste og mest gennemførte hovedpersoner/fortællere i nyere tid.

Bogen er fyldt med sprogblomster i verdensklasse. Men det mest fantastiske er det univers forfatteren får skabt, et univers han skaber gennem Oskar, en autistisk dreng på 10-12 år, der har mistet sin far da World Trade Centret blev angrebet.

Oskar finder en nøgle i hans fars skab to år efter han døde. Oskar er overbevist om at dette er en nøgle der vil føre ham tættere på sin far. Men jo længere han kommer på rejsen, jo længere væk fra sin far, føler han sig.

Oskar er en meget sammensat hovedperson, han kan have lange enetaler om alt og intet, men han giver altid mening. Underligt nok.

Sideløbende følger vi Oskars farmor og udlejeren, deres historie fortælles i brevform - og den er mindst ligeså fantastisk.

På sin rejse møder Oskar et hav af mennesker, alle med efternavnet Black, alle bosiddende i New York. Deres historier fortælles også, ikke lige så medrivende, men de er mindst lige så vigtige.

Forfatteren eksperimenterer meget i bogen.
Et eksempel er da en af personerne er i gang med at skrive et brev, men han er ved at løbe tør for papir og plads, han skriver derfor mindre og mere kompakt, til sidst skriver han oven i det andet, og man kan ikke forstå noget - men det virker og giver mening.
Ligeledes kan en af personerne ikke tale, men han vælger at bruge telefonen alligevel, han taster derfor det han vil sige, og hvis man bruger en T9 ordbog (engelsk) for at tjekke op, så giver det hele mening.

Bogen er gennemført, bogen er fantastisk, bogen er en af de absolut bedste jeg nogensinde har læst.

Det er en bog ALLE burde læse. Nej vent. Det er en bog ALLE SKAL læse.

Køb bogen her.



søndag den 22. april 2012

Heja Sverige!

Jeg er i Sverige. Jeg ser ingenting, indtil videre har jeg arbejdet og sovet.
Det er fantastisk. Og det mener jeg faktisk. Jeg arbejder og sover, der er ikke tid til andet, overhovedet. Der er ikke tid til at tænke, snakke eller græde. Der er kun tid til at arbejde og sove.
Jeg ved godt at det sikkert rammer mig, når jeg kommer hjem i aften. Men lige nu, er det virkelig rart.

Heja Sverige!

fredag den 20. april 2012

Der sker så mange ting, og jeg kan ikke følge med

Det er som om min hjerne nægter at samarbejde for tiden.

Jeg skal til Sverige i weekenden. Det er bare for at arbejde, men det er en chance for at komme væk, så jeg har taget imod den.
Jeg glæder mig til at komme væk, jeg glæder mig ikke til at arbejde, men sådan er livet jo.
Jeg glæder mig ikke til at komme hjem, men det må jeg tage til den tid.

I næste uge skal jeg til London. Og jeg burde virkelig glæde mig. Jeg har været der mange gange, endda boet lige udenfor byen for et par år siden. Det burde være som at komme hjem igen, og sådan har jeg det også. Men samtidig gider jeg virkelig ikke afsted. Jeg vil ikke derover, jeg vil ikke blive ved med at flygte. Men det er min eneste udvej for tiden.

Jeg vil så mange ting, der er så mange oplevelser der venter på mig, men jeg har ikke lyst til at tage imod dem. Jeg har allermest lyst til at pakke mig selv væk, langt væk.

Jeg skal snart på tilvalg, jeg skal skrive bachelor opgave, jeg skal (læs: vil, er nødt til, kan ikke se andre muligheder) snart flytte, jeg har en hel sommerferie - kun til mig selv.
Der er mange ting der skal ordnes, ting jeg vil, ting jeg vil se, ting jeg er nødt til at gøre. Men mit hoved kan ikke følge med. Jeg vil ikke følge med.

Hver dag er en konstant kamp for mig. Først skal jeg ud af sengen, så skal jeg finde noget at lave, og allerhelst et andet sted end hjemme ved mig selv. Lykkes det ikke, så græder jeg lidt. Så mander jeg mig op, eller prøver på det. Skælder mig selv ud for at være en svagpisser. Så går jeg, jeg går bare, rundt og rundt, indtil jeg finder en der har tid til mig, eller indtil jeg beslutter at jeg fandeme godt kan lide min lejlighed.

Også går jeg i seng.

Jeg ved godt at det bliver bedre med tiden, det skal det fandeme. Men for tiden føles det som om, at det bliver værre og værre for hver dag der går. På et tidspunkt når jeg vel bunden, og så begynder kampen om at komme op igen. Men kampen om at komme op igen, er vel nemmere end kampen om at holde fast i status quo? For den kamp taber jeg hver dag. Hver fucking dag.
Jeg har givet slip, i alt. Jeg kan ikke blive ved med at holde fast, og det er jo et skridt på vejen, men næste skridt har jeg ikke lyst til at tage. Det er et skridt ud i det ukendte, et skridt jeg elskede at tage førhen. Men nu, nu er det min største frygt. For hvor ender jeg? Hvor ender han? Hvor ender vi?

Lort.


mandag den 16. april 2012

Bachelor-panik, tilvalgs-panik og Harry Potter tour i vente!

Jeg skal i forbindelse med mit studie, vælge et tilvalg på 5. og 6. semester. Jeg har hele tiden tænkt at jeg havde masser af tid, og at den beslutning sagtens kunne udskydes.
Men det kan den ikke, og jeg skal søge lige om lidt. Problemet er bare at min hjerne er fuldstændig lammet, og jeg har vitterligt ingen idé om hvad jeg vil, hvad der ville være bedst for mig, og hvad jeg vil på kandidaten.
Jeg har ganske enkelt valgt at spille med fuldstændigt åbne kort, og søge hos både KU og SDU. Jeg er sikker på at komme ind på et tilvalg begge steder, så jeg tænker at den endelige beslutning kan tages når jeg ved hvor jeg står.
Jeg har kunne læse mig frem til at tilvalgene på KU (hvis man tænker på mine interesser), er en del bedre end dem på SDU. Men det er dyrt at bo i København, og pendlertilværelsen tiltaler mig ikke rigtigt. Men det er en beslutning jeg også gemmer til senere.
Det eneste jeg har kunne beslutte de sidste par dage, har været at jeg vil flytte. Nu er næste skridt så, hvornår? Men alt det gemmer jeg til en anden god gang, eller til jeg virkelig ikke kan tillade mig at udskyde det længere.

Oveni alle de ting skal jeg også til at skrive mit Bachelorprojekt. Her har jeg taget en beslutning, jeg vil (kun) skrive om Harry Potter serien, der er intet at gøre, og betyder det at min vejleder ikke vil kunne vejlede, men kun lytte, so be it. At skrive en opgave om Harry Potter har været en idé jeg har haft i lang tid, og det er det eneste emne, hvor jeg tænker, at der er en lille chance for at jeg afleverer til tiden.

Men, én god ting har jeg da i vente. I næste uge tager jeg til London med studiet, og K, S og jeg har givet os selv en lille gave.
Vi skal ud til Harry Potter studierne og se kulisserne, storsalen, Gryffindors opholdsstue, osv, osv, osv. Og jeg glæder mig helt vildt.
I mit stille sind har jeg stadig et meget ambivalent forhold til alt det her med at jeg skal til London, jeg glæder mig, men jeg er også lidt bange for det. Heldigvis skal jeg afsted med nogle af de dejligste veninder man kan forestille sig - så uanset hvad skal det nok blive en tur fyldt med smil (og øl).

søndag den 15. april 2012

I weekenden har jeg:

1. Set film med C. Forrest Gump er altid god.
2. Drukket hjernen ud, og danset.
3. Kastet op ovenpå alt for mange øl, og alt for lidt mad.
4. Skreget ned i min hovedpude.
5. Overvejet at skifte sengetøj, men længere nåede jeg ikke.
6. Lyttet til verdens dårligste playliste, med verdens dårligste halvfemser sange, og elsket det.
7. Overvejet at tage til Sønderjylland, men denne gang stoppede jeg mig selv.
8. Skrevet ansøgninger til tilvalgsdelen på min uddannelse.
9. Overvejet om jeg er god nok til at deltage i en romankonkurrence.
10. Grædt.
11. Grædt lidt mere.
12. Smadret et glas, for så at skælde det ud bagefter.
13. Savnet kusinen.
14. Trøstet den anden kusine.
15. Besluttet mig for at flytte.
16. Drukket alt for meget kaffe.
17. Spist alt for lidt.
18. Ædt junk hos K.
19. Set Harry Potter hos K.
20. Ærgret mig over at mit og Ks Harry Potter Marathon snart er slut.
21. Set det her hængende på venindens dør:


22. Taget fire portioner. 


23. Grædt igen.
24. Sovet.




torsdag den 12. april 2012

De sidste par dage (og lidt påske)

Jeg vil starte indlægget, som jeg har startet så mange indlæg (og samtaler) på det sidste. Jeg vil, igen, gerne undskylde for den sløve opdatering på bloggen, og den negative (læs: ynkelige) stemning der er her.

Jeg lovede at opdatere jer lidt på påsken, mine køb, osv. I får lidt af det her.

I påsken flygtede jeg til Sønderjylland. Jeg lavede ikke så meget, men alligevel skete der en hel del. Jeg farvede min mors hår, og fik hende til at ligne lidt af et rumvæsen, med alt det sølvpapir hun havde i håret. Jeg har faktisk nogle sjove billeder af det, men min mor har forbudt mig at vise dem til nogen (og jeg må vist hellere adlyde).

Men, jeg købte et kamera, ikke noget fancy, bare et hyggekamera, jeg var træt af mit mobilkamera, og husets eneste kamera tog af sted for cirka en måned siden.


Hos min mor bor Gerda. Gerda er en dejlig lille kat, som kom ind af døren juleaften, og bare aldrig tog af sted igen. Hun kan mange mærkelige ting, men hun kan ikke miave (!?!). Til gengæld er hun en mester til at putte. Så det gjorde vi. 



Jeg blev kørt tilbage til Odense, vi skulle spise på Mamma's. Jeg har ikke lige nogen billeder fra Mamma's, men der skal nok komme et indlæg en anden dag. I stedet kan i få et roadtrip billede af min mor, og Mountain Dew. 



I går havde hverken K eller jeg overskud til at tage til undervisning. I stedet gik vi i Eventyrhaven, og traskede rundt for at tømme hovederne. 






Som den opmærksomme læser vil have bemærket, så er jeg ret glad for ænder, så det er vel ikke så underligt at der er så mange billeder af ænder. 



Hvorfor i skal se billeder af skoene, ved jeg faktisk ikke. Jeg synes bare det var en meget sjov kontrast. Mig i mine (efterhånden lidt slidte) New Balance sneakers, og K i hendes fine kile hæle. 

 






mandag den 9. april 2012

Tilbage til rutinen

Vel hjemme fra min flugt til Sønderjylland, kan jeg nu se frem til at dagligdagen begynder igen.
Undervisning, arbejde, frivilligt arbejde, osv.
Jeg har en lidt ambivalent følelse omkring det. På den ene side er det meget godt at der kommer en rutine, på den anden side ser jeg ikke frem til, at skulle tilbage til hverdagens trummerum.

Jeg burde vel have fået det bedre efterhånden, og jeg vil også gerne have det bedre. Men det har jeg ikke rigtigt. Jeg forstår det ikke. Men jeg må vel bare vente. Vente. Vente. Vente.

Min flugt til Sønderjylland hjalp lidt. Min mor og storebror gjorde deres bedste for at få mig til at tænke på andre ting. Og det lykkedes også til dels.

Vi var til 50-års fødselsdag, et smut i Kolding Storcenter, og ude at spise på Mammas i Odense. (Jeg skal selvfølgelig nok skrive indlæg om det hele - jeg har også købt et nyt kamera, som i selvfølgelig skal have nogle billeder fra)

Her til aften fik jeg igen den der følelse af ikke, at være hjemme i min egen lejlighed. Så jeg smuttede hjem til K, som (heldigvis) hjertens gerne åbnede sin dør for mig. Vi bestilte junk fra Just-eat og så Legally Blonde 2. Ren råhygge, uden alt for meget snak og alt for meget fnidder-fnadder. Bare selskab. Dejligt selskab.

Jeg skal nok prøve at gøre bloggen en del mere positiv, end den er lige nu. Men det kommer nok til at gå lidt langsomt. Jeg håber i vil bære over med mig indtil da, og hvis ikke, så i det mindste vende tilbage når jeg har det bedre - det må vel komme?

Jeg håber i har haft en fantastisk påske.

torsdag den 5. april 2012

Panik, panik, panik! (Og gå tur)

Efter et voldsomt anfald af panik, valgte jeg i går at tage benene på nakken, og flygte til det eneste "Helle" jeg kender. Det eneste sted, hvor jeg ved at jeg altid kan komme, altid kan ringe til, altid kan være mig selv, og altid vil blive accepteret. Jeg tog hjem til min mor.

Jeg ved ikke engang hvad jeg panikkede over (eller det gør jeg, men det er simpelthen for pinligt til at sige her). Men jeg skred i hvert fald. Jeg pakkede hurtigt en taske, og hoppede på toget.

Vel fremme ramte panikken mig igen, for hvad så når jeg skal tilbage til lejligheden?
Det bliver nemmere for mig at være der, det går langsomt, men det går fremad. Og alligevel længes jeg efter at komme væk derfra hele tiden. Jeg overvejer konstant at flytte rundt, men det gider jeg heller ikke, det er kun mine ting der er der nu, men jeg var jo begyndt at betragte det som vores ting.
Da jeg flyttede til Odense, var lejligheden mit "Helle", den ting jeg elskede allerhøjst ved byen. Nu afskyr jeg den. Jeg ved det lyder mærkeligt, og nogen vil nok mene jeg overreagerer, men jeg kan jo godt holde ud at være der, jeg kan bare virkelig ikke lide det. Jeg sørger for hele tiden at holde mig i gang, men på et tidspunkt er jeg jo nødt til at løfte blikket, og "face the music" - og den dag udskyder jeg så længe jeg kan.

Anyways, jeg er jo flygtet. Til Sønderjylland. Til min mors dejlige sofa. Til dejlig natur. Til herlig storebror. Til alt andet end Odense.

Her til aften inviterede min storebror mig hjem til ham, han ville starte grillen, og jeg skulle være med.
Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har spist så meget kød, for kød var der nok af (skid på salaten - det her gælder vel som ferie?).
Bagefter blev vi enige om, at en gå tur nok ville hjælpe lidt på fordøjelsen, så af sted gik det, rundt i den lille by, eller faktisk kun en lille del af den lille by. Forbi teltpladsen, markerne, gynger, legepladser, osv. Ingen af os talte særlig meget, jeg tror vi udnyttede tiden til at få tømt hovedet (og styr på maven). Jeg fik taget nogle billeder (med mobilen - undskyld for den dårlige kvalitet), så here goes, Gå tur i Sønderjylland. (Og kat der putter - den er sød).







onsdag den 4. april 2012

Jeg har læst en bog! (igen)

Jeg er så stolt af mig selv. Jeg har læst en bog. For en gangs skyld flød ordene ikke sammen for mig, for en gangs skyld gav historien mening for mig igen.
Jeg har hadet at jeg ikke engang kunne læse mere. Men det kan jeg godt! Jeg læste hele bogen, fra start til slut på lige knap en dag. Jeg gjorde det.
Jeg ved godt det sikkert lyder mærkeligt for nogen derude. Men jeg har vitterligt ikke kunne holde fokus på noget. Men det lykkedes mig, og jeg er så glad.

Jeg læste ikke noget der havde med studiet at gøre. Jeg læste bare en helt almindelig bog, en dejlig lille tøset historie, en af de der bøger der får en til at tænke: "Det skal nok gå". En af de bøger som kun kan få dig til at smile.

Jeg læste: Er der nogen?, af Marian Keyes.



Man følger Anna Walsh, en ung kvinde i trediverne, med et lækkert job i PR branchen, som bor New York. For tiden er Anna i Irland hos sine forældre, for at komme sig over et grimt uheld.
Det eneste hun ønsker er at komme tilbage til New York, og det kommer hun også. Hele verden er bekymret for hende (med god grund), og gennem en del bekendtskaber (nogle mere tvivlsomme end andre) forandres hendes liv for altid.
Bogen er fyldt med twists & turns, på den fede og nogen gange uforudsigelige måde.
Den kan helt klart anbefales til en weekend på sofaen, en dag på stranden eller lignende. Eller hvis du bare leder efter en god historie, der er nem at forstå, og helt sikkert vil få dig til at komme hele følelsesregistret igennem.

Køb bogen her.
Læs om forfatteren her.

Jeg har læst rigtig mange af Marian Keyes' bøger, og jeg har ikke læst en, jeg ikke kan anbefale. Hun skriver godt og sjovt, men kan også sagtens tage meget alvorlige emner op. Hun er fantastisk, intet mindre.

Og en gang til, jeg har læst en bog! Jeg kan læse igen.
Verden og jeg er stadig ikke vildt gode venner - but we're getting there.

tirsdag den 3. april 2012

Undskyld!

Jeg har læst de sidste indlæg på bloggen, og jeg vil egentlig gerne undskylde.
Det er først nu gået op for mig, at jeg virker utrolig ynkelig og negativ i indlæggene, og det er jo ikke fedt for nogen af os.
Men jeg ved simpelthen ikke hvad der er bedst.
En ynkelig blogger? Eller total stilhed?

mandag den 2. april 2012

Jeg fryser!

Der er virkelig koldt i min lejlighed. Mine radiatorer har valgt at strejke. Jeg forsøger at varme en smule op med stearinlys, men det virker ikke særlig godt.

Jeg har strømpebukser OG bukser på OG cirka 5 bluser. OG jeg er pakket ind i et tæppe.
Jeg fryser stadig.






Jeg må ærligt indrømme at jeg på ingen måde er tilfreds med verden lige nu. Og ja, jeg ved godt der er folk derude der har det værre, men her er fandeme koldt, og jeg har det af helvedes til.

Jeg hader:

1. At jeg græder så meget for tiden.
2. At jeg er så pisse rastløs.
3. At det tog mig 18 dage at tage mig sammen til at tage opvasken.
4. At jeg ikke kan se det fede i solskinsvejr - folk forventer jo at jeg kommer ud af døren.
5. At jeg på nuværende tidspunkt skal til at tage beslutninger om fremtiden.
6. At jeg ikke kan holde til at se mere end to dage frem i tiden.
7. At jeg ikke kan finde ud af at downloade ting fra nettet.
8. At jeg ikke kan få mig selv til at bruge min absolutte yndlingskop.
9. At alle mine yndlingsting minder mig om ham.
10. At jeg ikke kan læse lige nu. Overhovedet.
11. At lejligheder i København er dyre. Pendlertilværelse here I come.
12. At det føles som om min verden er faldet sammen.
13. At der ikke findes en mirakelkur mod et knust hjerte.
14. At KU holder påskeferie, når man har allermest brug for vejledning.
15. At SDU holder påskeferie, når man har brug for godkendelser.
16. At jeg er bange for at tage til London om tre uger. Det er min by igen!
17. At jeg bekymrer mig så meget om ham, og hans situation.
18. At jeg stadig glemmer mig selv.
19. At jeg ikke kan kende mig selv.
20. At jeg bitcher til folk jeg ikke kender, men ikke kan lade være.
21. At han er på vej videre, uden mig.
22. At jeg er på vej videre, med ham i baghovedet.
23. At min radiator er i stykker. Det er koldt i Odense.
24. At pæren i mit køleskab er gået, det giver mig paranoia.
25. At jeg har så meget brug for min mor for tiden - det er meningen jeg skal være voksen.
26. At jeg hader verden. Bare lidt.