tirsdag den 11. august 2015

En god nats søvn

De kloge siger, at søvn er vigtigt. Meget vigtigt. Det har jeg taget til mig, så jeg har downloadet diverse søvn-apps og sørger for at soveværelset er køligt og bla bla bla inden jeg går i seng. De kloge siger også, at man bør undlade at se tv/Netflix en time eller to inden man går i seng, men nu skal vi heller ikke overdrive. Family Guy/Simpsons/Anything Animated er bare bedst når man ligger i sengen.

Igår aftes lå jeg igen i min seng, med min computer placeret på min stol ved siden af sengen. Stewie og Brian Griffin havde gang i en upassende samtale og jeg var i gang med at indstille en af de der famøse søvn-apps, så den ville vække mig mellem 7.30 og 8.00 (det er pissesmart, det er noget med at den på dine bevægelser kan mærke hvornår det er bedst at vække dig). Og det var der jeg hørte det, den lyd ingen af os er tossede med, den der summen.

Bzzzzz. Bzzzzz. Det lyder fandeme altid som om det lorte dyr er lige ved siden af ens øre, så man ligner en idiot, mens du fagter løs efter noget du ikke kan se. Så tænder du selvfølgelig lyset, og så er den væk. Du tænker den nok er fløjet ud igen eller måske bare er i stuen, så du slukker lyset. Og så starter det igen. Bzzzzz. Bzzzzz.

Febrilsk tænder du lyset igen, lukker vinduet, muter Family Guy og stopper med at trække vejret så der ikke er nogen forstyrrende lyde. Og så er der stille. Virkelig stille. Dyret leger med dig, indser du. Well fucker, two can play at that game.

Du forlader værelset, i et forsøg på at lokke dyret ud. Måske lader du endda som om du er faldet i søvn på sofaen og så venter du tålmodigt. Der går cirka fem minutter, og så er den der. Lyden. Bzzzz. Bzzzz.

Og så går det stærkt. Du spurter ind i soveværelset, får måske et blåt mærke da du løber ind i kommoden (måske), og så smækker du døren og som en anden ninja får du lukket vinduet og gemt dig under dynen på samme tid. Du ligger og venter. Venter på at finde ud af om det var en succes. Er du alene i soveværelset? Efter fem minutter beslutter du dig for at kigge frem fra dit skjul, og her ser du at lortedyret sidder på din dyne, lige foran fjæset på dig. Man smider dynen og løber hen mod døren, hvor du får endnu en overraskelse. Du er omringet. Der er to. Og de griner af dig, gør de. Bzbzbzbzbz. Panisk begynder du at slå ud i luften, som ved et lykketræf rammer du den ene med et virkelig godt slag. Dødt lortedyr. Der er kun en tilbage nu. Aftenens vigtigste slag skal udkæmpes. Mano A Mano. Den sidder stadig på dynen og den griner af dig. Men den er ikke forberedt på dine ninjamoves.

Du kaster dig over dynen (eller også nærmer du dig virkeligt langsomt). Du ruller dynen sammen, med lortedyret indeni, og så kaster du den ud på gangen og smækker døren en sidste gang. I forvirringen er du måske kommet til at smide begge dyner ud på gangen. Du ligger længe og prøver at samle modet til at hente den ene dyne, men du opgiver. Et tæppe må være nok i dag.


Eller noget. 

Jeg er ikke så tosset med bier. 



fredag den 7. august 2015

Siden Sidst


Jeg havde så mange gode intentioner da jeg skrev mit sidste indlæg i april. Bloggen skulle køre med samme regelmæssighed som den gjorde engang. Jeg skulle skrive sjove, gode og gennemtænkte indlæg (haha). Jeg skulle en hel masse. Og så gjorde jeg ingen af delene. 


Men det er altså ikke fordi, jeg kun har ligget på den lade side. Jeg har lavet ting, sådan en gang imellem. 

Siden sidst har jeg... 

... Set rigtig meget Big Bang Theory. 
... Og Buffy. Åh Buffy. 
... Faktisk er jeg bare blevet endnu bedre venner med min netflix konto. 
... Kysset på den der irske musiker. 
... Så har jeg kysset lidt mere på ham. 
... Bandet langdistance forhold langt væk. 
... Skrevet to eksamensopgaver. 
... Droppet min sidste eksamen på uni. 
... Tilmeldt mig til reeksamen i selv samme fag. 
... Overvejet om jeg egentlig behøver at skrive det der speciale.


... Fundet specialeting frem. 
... Kigget på specialeting. 
... Pakket specialeting væk igen. 
... Været til Volbeat koncert. 
... Mistet stemmen til Volbeat koncert. 
... Modtaget ret mange mails fra folk der vil samarbejde med min blog. 
... Glemt at svare på halvdelen af dem.
... Takket nej til de fleste. 
... Undret mig over at jeg stadig får nye følgere på bloglovin', når nu jeg ikke har skrevet noget siden april. 
... Undret mig endnu mere over at folk vil samarbejde med en stillestående blog. 
... Takket ja til to anmeldereksemplarer, fordi bøger. 

Jeg kunne blive ved, for jeg har jo været væk længe. Men listen bliver efterhånden lidt pinlig, for jeg har jo egentlig ikke rigtig lavet noget. Forstå mig ret, jeg har ikke bare ligget på sofaen (selvom jeg har brugt meget af min tid der), jeg har lavet ting. Jeg har bare ikke lavet noget synderlig vigtigt. Men det er også okay. Til marts skal jeg forestille at være voksen og færdig med en uddannelse, jeg skal have et arbejde, jeg skal højst sandsynligt flytte (til et andet land sgu), jeg skal en masse. Så tilgiv mig, hvis jeg ikke gider lave noget lige nu. 


Jeg tør næsten ikke skrive det, men altså.. Jeg er tilbage, ja jeg er. 

mandag den 27. april 2015

Mandags-Hottie #44

Jeg ved godt der også var en mandag i sidste uge og ugen før det. Men samtidig var der en skægget irer, der var på visit i det danske, og ham valgte jeg i stedet at tage mig kærligt af (hvilket nu hvor jeg tænker over det, lyder en smule beskidt).

Det ændrer dog ikke på, at jeg lovede mandagsmanden ville gøre et come back, om end i en noget amputeret og lettere ustabil form. Jeg overvejer lidt at lade ham blive til en måneds ting, men i stedet prøver jeg lige at gøre ham nogenlunde stabil, før jeg gør ham til en sjældenhed.

Det virker måske ikke som om det kunne være et problem, men det er faktisk svært at finde en ny mand hver eneste mandag, fordi 1) jeg har åbenbart latterligt høje krav, 2) det er de samme mænd der bliver nævnt igen og igen i medierne, og 3) man prøver vel at ramme så bredt som overhovedet muligt. Jeg har derfor også overvejet om jeg skal inkludere den "symbolsk" lækre mand. En mand som måske ikke er lækker i en ordinær forstand (træd varsomt Heidi), men en mand som gør noget, siger noget eller symboliserer noget, der gør ham til en lækker person. Tænketanken kører på højtryk kan i nok høre, men fuck it. I dag får I i stedet bare en toplækker mand at kigge på.

Han er en af de mænd der bliver bedre med alderen. Han virker samtidig som en af de mænd, der bare er sådan helt generelt rare.  Han er flot, han er skøn, han er (for nogen) drømmemanden

Jeg giver jer, Mr. Patrick Dempsey. 

Her fra



Her fra



Her fra
God mandag damer! 

P.S. Tillad mig at være lidt kryptisk; Jeg bør måske tilføje et undskyld/I feel you.

tirsdag den 7. april 2015

Når byture bliver til altankasser

Jeg var på besøg hos Momma T i går. For fem år siden ville det besøg ende med at blive en lang samtale om weekendens byture, mænd, tømmermænd - krydret med en film her og der og en lille lur midt i det hele.

I går var vi i haven. Vi plantede blomster og rabarber i Momma T's krukker, vi så på, da Mini-V vaskede hans legetøjslastbil, og jeg fik fire kartofler med spirer med hjem, som jeg så kan plante i en krukke på altanen.


Halvdelen af de byture jeg er på nu, skal jeg overtales til, eller de skal ske helt spontant, ellers gider jeg simpelthen ikke (hyggestunder hos venner er en anden sag). Når jeg så endelig tager med i byen, vil jeg helst hjem senest klokken 3 (med pizza), for jeg gider ikke ligge i sengen hele dagen efter (det har vi sgu da hverdagene til).

Når man så har en kæreste oveni, så er man pludselig Gammel og Sat. Det må man egentlig gerne kalde mig, men jeg synes det er mærkeligt. Jeg vil hellere tage i byen klokken 22, finde en hyggelig bar og tage hjem klokken 2, og vågne omkring klokken 10 dagen efter og have det okay (okay det føles oftest som om der er flyttet et bryderhold ind på øverste etage). Jeg kan da også godt tage ud og danse, men så skal det være til halvfemser hits og med en filur (så holder vi stilen) i hånden - for så kan man sgu ligeså godt gøre det ordentligt. 


Jeg siger ikke, jeg er blevet gammel. Jeg siger heller ikke at jeg er blevet ældre (eller jo, det er jeg jo) eller mere moden (fuck no!). Jeg vil bare hellere bruge mine søndage på noget andet end at råbe porcelænsguderne op, mens jeg prøver at få styr på det lag af frotté der har indfundet sig på min tunge. 

Nu har jeg så besluttet, at det ligeså godt kan være altankasser, jeg går og pusler med på sådan en søndag. Man kan jo for helvede gro gulerødder og radiser i sådan noget skidt. Og der er ikke nogen der skal komme og sige, at det ikke er sejt at være semi-selvforsynende (jeg sagde semi!).


Ps. 
Jeg tager stadig en lur, når jeg besøger Momma T. Nu er det bare fordi jeg har tumlet med Mini-V. 

Pps.
Er der andre altankasse-entusiaster derude? Hvilke blomster er bedst (og nemmest) at holde i en altankasse?
Det er jo åbenbart sådan noget der interesserer mig nu.


mandag den 6. april 2015

Mandags-Hottie #43

Lige for tiden kører Buzzfeed en lille afstemning om lækre mænd. Det er jo ikke noget jeg går særlig meget op i, men altså lad dem nu have lidt sjovt. Jeg har i hvert fald ikke stemt i hver runde eller siddet klar når næste runde blev klar. 

De startede åbenbart med 64 flotte(ish) mænd, som så blev til 32, til 16, til 8, til 4 og nu 2. Jeg har jo ikke fuldt særlig meget med, så jeg vil da ikke kommentere på, at Tom Hiddleston slet ikke kom i betragtning på noget tidspunkt. Jeg vil ikke kommentere på den skandale det er, at Alexander Skarsgård ikke engang gik videre fra første runde, da han tabte til Josh Hutcherson. Nuvel han er da også meget pæn, men han er ikke en guddommelig, svensk vampyr. 

Jeg gider heller ikke kommentere på, at jeg endte med at blive bedt om, at vælge mellem Ryan Gosling og Matt Bomer - for når jeg nu ikke rigtig går op i sådan noget, så betyder det jo ikke særlig meget. (Jeg vil fandeme hellere bide min arm af end vælge mellem de to. Jeg tager dem begge.)


Men listen har da givet mig lidt at tale om, når nu jeg vælger ikke at kommentere på den skandaløse udvælgelsesproces. Det har ikke været nogen hemmelighed at mange af de velbevandrede og ældre amerikanske skuespillere, selv har fået et par børn. Men nogle af dem bliver nu engang holdt "hemmelige" længe nok til at når det er deres tid til at sole sig i rampelyset, så bider offentligheden sig i underlæben samtidig og udstøder et lille sultent suk, fordi de her børn aldrig skulle have været gemt væk. 

Det er også tilfældet med denne uges Mandagsmand. Dirty Harry har produceret et fandens flot afkom. Hans "Lucky (S)Punk" (Undskyld) har gjort hvad det skulle. 

Jeg giver jer, Mr. Scott Eastwood. 











God mandag!




lørdag den 4. april 2015

Hvor mange gange om dagen ringer du da til din mor?

Jeg snakker meget, det gør min mor også. Vi har altid enormt mange historier at fortælle, og vi vil gerne fortælle dem alle på en gang. Jeg ringer til min mor, når jeg har lyst. Det har ført til, at jeg nogle gange ringer 2-12 gange i løbet af en dag, andre gange ringer kun én gang i løbet af ugen. Det er jeg egentlig ikke flov over, det er bare sådan det er. Jeg ringer på alle tidspunkter af dagen, og starter altid med at spørge hvad hun laver. Det virker som om jeg er vildt høflig, og lige vil sikre mig, at jeg ikke har ringet på et dårligt tidspunkt, men altså... ligemeget hvad hun svarer, fortsætter jeg med at snakke. Ni ud af ti gange svarer hun, at hun er på arbejde, og mit svar er altid det samme: "Nå okay. Men det er bare fordi..." og hvis hun er heldig, er samtalen færdig på fem minutter, andre gange tager det 30.


Det er måske ret uhøfligt, men det bliver altså ikke lavet om. Jeg har prøvet (nej jeg har ej). Det kan bare ikke være anderledes. 

Men alle de her historier kan godt gå hen og blive lidt forvirrende. For som i måske nok selv har oplevet, så er der enkelte stikord i en historie, der minder modtageren af historien om ens egen historie, og pludselig bliver der fortalt to historier på en gang, og det er ofte den der råber højest, der vinder fortælleretten. 


For udefrakommende kan det derfor godt være lidt forvirrende at høre på os. For det er en masse halve historier, der på en eller anden måde, efter en masse "hey, jeg snakker nu." og "hvor kom jeg fra?" og "okay, så fortæl det hurtigt, så afslutter jeg bagefter.", bliver samlet og giver meget god mening for os begge. Tilsæt så lige en heftig sønderjysk dialekt, og så kan vi snakke om hvad som helst nord for Kolding og Øst for Lillebælt, uden der er nogen der fatter hvad der sker. 


Vores samtaler kan fortsætte uanset hvad der sker omkring os (og med os for den skyld). Det er derfor ikke unormalt at opleve mig der pludselig rejser mig, og løber væk, mens jeg råber: "Jeg skal skide, men jeg kan sagtens høre dig, bare fortsæt" (Ja undskyld). Og min mor? Ja hun fortsætter jo. 

Det er sikkert en sjovt, forvirrende, dumt og åndssvagt syn for folk udefra, men det har været sådan så længe jeg kan huske, og jeg ville egentlig ikke være foruden det. 

Og mine veninder har også lært og leve med, at jeg engang i mellem, midt i en telefonsamtale, skyller ud i toilettet og siger: "Ja, jeg havde dig altså lige med på toilettet." Det bilder jeg i hvert fald mig selv ind. 

mandag den 30. marts 2015

Mandags-Hottie #42

Jeg lovede jo at Mandagsmanden ville komme tilbage, og jeg må hellere holde hvad jeg lover. 

Min mandag er blevet brugt i Sønderjylland. Jeg er på påskeferie hos Mutter Skrap, og i dag kørte vi 50 kilometer for at kigge fem minutter på noget, vi egentlig begge synes er lidt åndssvagt. Ser I.. i Højer er der et ældre ægtepar der har dekoreret deres have med mere end 5000 påskeæg i forskellige størrelser og farver. Men det er ikke det vi skal tale om. 


I den forgangne uge er der et par mænd der har gjort sig bemærket, nogle for noget godt, nogle for noget skidt. Men én mand fik adskillige teenagepiger til at græde snot, oprette altre og meget andet. 

Jeg taler selvfølgelig om (min personlige (selvom jeg aldrig ville indrømme at have en sådan)) favorit fra One Direction, som nu ikke længere er en del af den verden. 

Damer.. Mr. Zayn Malik.